Emne

opvækst

Fotoessay: Gensyn med Sarajevos krigsbørn

I tre år sidst i 1990’erne drev den prisbelønnede skotske fotograf Chris Leslie en fotoskole på børnehjemmet Bjelave i den bosniske hovedstad. Tyve år efter krydser han sit spor for at se, hvad der er blevet af hans unge elever fra den tid

Små børn skal ikke være i institution, de skal være hos deres forældre

Vi må som samfund være vores ansvar over for vores børn bevidst og have det med i vores beregninger, når vi beslutter, hvornår henholdsvis Mor og Far Danmark skal tilbage til arbejdsmarkedet, efter at et nyt familiemedlem er kommet til

Mit barnebarn vil ikke kunne genkende sig selv i de lykkelige barndomsbilleder

Skønhed, glæde og latter triumferer på de mange billeder, der dokumenterer børns opvækst i vores smartphoneæra. De smertelige sider af børnelivet er der ingen, der tager billeder af

Kunne Apple ikke give en hånd med, så børnenes skærmforbrug ikke går over gevind?

Få er uenige i, at tobaksindustrien har et ansvar for, at børn begynder at ryge. Gad vide, hvornår vi begynder at havde det sådan med Apple og Google

En 40-årig mand, der spiller computer, er ikke noget kønt syn. Men jeg gør det alligevel

Kan man overhovedet tage en fuldvoksen computerspillende mand i shorts seriøst? Bør man? Og for den sags skyld: Er det useriøst at skrive en klumme om kvartalsfødselsdage, når der er klimakrise?

Elena Ferrante: Det er tid til at eliminere inddelingen i vindere og tabere

Det tog mig lang tid at forstå, at disse klassifikationer er lige så grusomme, som de er vilkårlige

Når en ny natkjole og en kærlig pudekamp kan virke som et afgørende vendepunkt i livet

Catalanske Carla Simóns livsbekræftende opvækstdrama ’Sommeren 1993’ formidler smukt og sanseligt minder om tab, sorg og håb

Børn skal ikke bare være skoleparate, de skal være glade

Alle er så optaget af, hvordan vi kan lære børnene mere og i et hurtigere tempo, at vi helt glemmer at interessere os for, hvordan børnene egentlig har det

Jeg ved, du elsker mig. Men kan du lide mig?

Tror du virkelig, man bliver fri, bare fordi man knuser sin far og vælter sin mor som livets autoriteter? En ny amerikansk film udstiller det klassiske frigørelsesdramas banalitet
Anmeldelse

Sjældent har det gjort så ondt og godt at se et rullefald ud af reden som i ’Lady Bird’

Greta Gerwig har lavet tidens bedste film om at være en ung, forvirret og flyveklar kvinde – og om at være mor til sådan en. ’Coming of age’-tematikkerne er der ikke noget sindsoprivende nyt i, men Gerwigs instruktørdebut er til gengæld sindsoprivende veltimet og velspillet, ekstremt morsom og rørende og stiller sig på alles side

Sider

Mest læste

  1. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  2. Det er blevet tid til selverkendelse på direktionsgangene, hvor maskuline normer opretholder en skæv kønsfordeling. En svensk personalechef har taget første skridt og er gået til bekendelse
  3. 'Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner,' siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt. Men forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn
  4. Det tomrum, der opstår hos forældrene, når børn flytter hjemmefra, er et tabu. De forladte forældre privatiserer smerten. Den kan ikke lanceres som en god historie, men kalder på resigneret tavshed
  5. Stephen Chboskys ’Wonder’ er et lunt og rørende familiedrama om venskab og kærlighed og om at turde se livet og verden i øjnene
  6. Jeg er vokset op i det, mange vil kalde en velfungerende sammenbragt familie. Her var ingen ond stedmor. Men min stedmor mindede mig om, at jeg ikke havde min mor, og savnet af hende satte sig dybt i min krop
  7. Børnepsykiatrien er blevet et enten-eller-system. Enten får problembørn en diagnose, eller også stemples de som dårligt opdragede. Man fokuserer ensidigt på, om problemerne har biologiske årsager og glemmer at se på barnets og familiens psykosociale historie og situation
  8. Vi må som samfund være vores ansvar over for vores børn bevidst og have det med i vores beregninger, når vi beslutter, hvornår henholdsvis Mor og Far Danmark skal tilbage til arbejdsmarkedet, efter at et nyt familiemedlem er kommet til