Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

opvækst

Sovjetinvasionen reducerede det stolte Afghanistan til en krøbling, skriver Khaterah Parwani. Her reparerer to mænd et ødelagt hus i 1985.

Kære efterkommere af flygtninge, nyd jeres ungdom under denne fredfyldte himmel

Unge minoritetsdanskere med rødder i krigshærgede lande bærer krigene med sig som en del af deres identitetsfølelse. Men det er vigtigt, at de genfinder sig selv her i Danmark frem for i krigens tragedier, skriver organisationsleder og foredragsholder Khaterah Parwani i denne klumme
»Allerede som barn kunne jeg mærke mine forældres angst, savn og bekymring for Afghanistans fremtid,« skriver dagens kronikør.

Selv om jeg forlod Afghanistan, inden jeg fyldte et år, har krigen sat sig i mig

Ved hvert nyt terrorangreb i Afghanistan genoplives det kollektive traume, som mine forældres generation kom med. Min opvækst var præget af den krig, de flygtede fra. Der er ikke nok fokus på, hvordan traumer gives videre gennem generationer, skriver Mirwais Fedai i dette debatindlæg
»Sæt dit barn af, kør hjem, og hent det nogle timer senere. Du vil se dit barn vokse socialt og lære vigtige lektier,« skriver studerende og skater Jonas Lindegaard i denne kommentar.

Kære forælder: Dit barn er velkommen i skateparken, men det er du ikke

Jeg og de fleste andre skatere, jeg kender, har haft dårlige oplevelser med forældre, der tror, at skateparker er legepladser. Bliv nu væk – også for jeres børns skyld, skriver skater og studerende Jonas Lindegaard i dette debatindlæg
Da Sara Johansen var ni år gammel, blev hun adopteret af et fynsk ægtepar.

Adopteret fra Grønland: »Først da jeg mødte min mand, følte jeg, at jeg hørte til et sted«

Sara Johansen er et af de mange børn, som blev bortadopteret til Danmark i den grønlandske moderniseringsperiode. Først som 45-årig fandt hun sin mor. På et plejehjem i Upernavik

Sexisme eksisterer så længe, det er sejere at være dreng end pige

Vi skal erkende, at der er et ulige magtforhold mellem kønnene. For som det er lige nu, er der ikke noget sejt ved at være kvinde, hvis man ikke er enten smuk eller kan følge med på drengenes banehalvdel, skriver ph.d. og læge Pernille Darling Rasmussen i dette debatindlæg
»Anbringelser af udsatte børn kan være en god mulighed, hvis det betyder, at de kan få de samme muligheder som andre børn, og hvis anbringelser kan ske ud fra en ramme, der gør det muligt at skabe tryghed, kærlighed og stabilitet,« skriver Camilla Axelsen i dagens kronik om at være anbragt som barn.

Jeg blev anbragt, da jeg var 11 måneder gammel. Heldigvis

Jeg blev anbragt, da jeg var 11 måneder gammel. For mig har en tryg og kærlig opvækst i en plejefamilie betydet, at jeg i dag klarer mig lige så godt som børn, der ikke har været anbragt. Uden anbringelsen ville jeg ikke have haft samme muligheder, skriver Camilla Axelsen i dette debatindlæg
Der er noget ganske inciterende over Bellovás sært specifikke og lige så sært vage romanverden, men efter endt læsning sidder jeg alligevel tilbage med en mild skuffelse, skriver anmelder Martin Bastkjær.

’Søen’ er en sært specifik og lige så sært vag dannelsesroman

De dramatiske begivenheder er ikke afgørende nok i Bianca Bellovás prisbelønnet roman
Kunstneren Jessie Kleemann var i pleje forskellige steder, indtil moren giftede sig igen og hentede sin otteårige hjem til sig. Jessie Kleemann fortæller, at hun som ung var dybt deprimeret og være fundamentalt i tvivl om, hvordan hun »kunne være som menneske, når jeg nu var så uværdig til at blive elsket.«

Performancekunstner Jessie Kleemann: Det jeg gør med med min krop, det er mit. Jeg vil give det til jer, men jeg bestemmer

Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun
Lille Otis (Noah Jupe) lades ofte i stikken af sin egocentriske, manipulerende far i Shia LaBeouf og Alma Har’els ’Honey Boy’.

’Honey Boy’ er et terapeutisk projekt for sin manuskriptforfatter og hovedrolleindehaver

Den amerikanske skuespiller og notoriske bad boy Shia LaBeouf uddriver sine dæmoner i den selvbiografiske ’Honey Boy’, som han har skrevet manuskriptet til og spiller den ene af hovedrollerne i
Oggi Tomic, dengang 13, i Sarajevo.

Fotoessay: Gensyn med Sarajevos krigsbørn

I tre år sidst i 1990’erne drev den prisbelønnede skotske fotograf Chris Leslie en fotoskole på børnehjemmet Bjelave i den bosniske hovedstad. Tyve år efter krydser han sit spor for at se, hvad der er blevet af hans unge elever fra den tid

Sider

Mest læste

  1. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  2. Kan adoption hjælpe de glemte børn?
    Er adoption bedre end opvækst på en moderne døgninstitution eller hos en plejefamilie? I et velfærdssamfund som det danske med lang tradition for fokus på, hvordan det går de anbragte børn, er dette et centralt spørgsmål
  3. Sjældent har det gjort så ondt og godt at se et rullefald ud af reden som i ’Lady Bird’
    Greta Gerwig har lavet tidens bedste film om at være en ung, forvirret og flyveklar kvinde – og om at være mor til sådan en. ’Coming of age’-tematikkerne er der ikke noget sindsoprivende nyt i, men Gerwigs instruktørdebut er til gengæld sindsoprivende veltimet og velspillet, ekstremt morsom og rørende og stiller sig på alles side
  4. Vi elsker børnehaver, men det har vi ingen grund til
    'Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner,' siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt. Men forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn
  5. Livet i alkoholfamilier er en krigszone
    At vokse op i en familie med alkoholproblemer kan være så belastende, at børnene udvikler de samme symptomer som soldater i krig og torturofre. Ny undersøgelse blandt 100 unge fra alkoholfamilier viser, at 54 led af post-traumatisk stress
  6. At kende løgnen
    Incest, mobning, sex med meget unge piger. Hvis der står roman eller scener på bogens forside, er der vide rammer for den digteriske frihed. Alligevel er en forfatter blevet fyret, og en anden anklages nu for at lyve
  7. Forladte forældre lider i tavshed
    Det tomrum, der opstår hos forældrene, når børn flytter hjemmefra, er et tabu. De forladte forældre privatiserer smerten. Den kan ikke lanceres som en god historie, men kalder på resigneret tavshed
  8. Mor var prostitueret
    Maria Lorentzen og Rusla Møller har det til fælles, at deres mødre har ernæret sig ved at sælge sex. Men deres holdninger til prostitution er vidt forskellige. Den ene mener, at sexkøb skal forbydes, mens den anden synes, det største problem for sexarbejdere er omverdenens stigmatisering