Emne

opvækst

Samfundet er ramt af ADHD

Børnepsykiatrien er blevet et enten-eller-system. Enten får problembørn en diagnose, eller også stemples de som dårligt opdragede. Man fokuserer ensidigt på, om problemerne har biologiske årsager og glemmer at se på barnets og familiens psykosociale historie og situation

Violette elefanter og kinesiske mødre

I Danmark går de fleste ind for, at barndommen skal være rar og tryg, uanset at resten af livet ikke er. Men skal den også være et sted, hvor store krav er bandlyste, og hvor barnet selv styrer sin tilegnelse af kundskaber? Nej, svarer Amy Chua i den mest omtalte bog i USA i 2011. Hvordan ser den debat ud i Danmark?

Her vinder de svage

I samtidsdokumentaren 'Årgang 0' følger vi fire arketypiske danske familier og bekræftes forfærdet i fordommene, når overklassemoderen ikke orker tre ugers ferie med børnene. 'Man bliver jo sindssyg af at høre på dem,' siger hun

Alle junkier har en historie

'Ken Loach på norsk' fristes man til at kalde 'Englen', selv om instruktøren er af hunkøn og mere poetisk anlagt end britisk socialrealismes nestor

'Hver gang Harry er ved at få fingrene i en far, så vupti!'

Harry Potter, der er aktuel i endnu en eventyrfilm, kæmper måske mod drager, dødsgardister og onde troldmænd, men han kæmper også med helt almindelige problemer som opløste familiestrukturer og fraværende fædre. Det uvirkelige og virkelige står side om side, og på den måde bliver J.K. Rowlings bøger tidstypiske eventyr med deres blanding af fantasy og realisme

Amalies verden og waterboarding

Blandt bombardementet af tåbeligheder, der møder børn og unge, trænger den barske virkelighed trods alt igennem

Slag på slag

I ’Kevin Lewis’ The Kid’ fortæller instruktør Nick Moran en barsk historie med et glimt i øjet og smittende energi

Mønsterbryderen

Hollywood-stjernen Ben Affleck blander spænding og socialrealisme i sin anden film som instruktør, 'The Town', og skildrer overbevisende en barsk og forrående verden, hvor man får kriminaliteten ind med modermælken

Fra ugens netdebat: Enlige mødre

»Jeg vil hævde, at mænd kan give børn ligeså meget kærlighed, omsorg, tryghed og stimulation som kvinder. I ligestillingens navn bør det da også være en mulighed, eller hvad?«

Enlige mødre møder modstand

Selvvalgt enlige mødre føler et behov for at forsvare deres valg. Omgivelserne er fortsat fordømmende over for enlige mødre, og det afspejler samfundets prioriteringer også

Sider

Mest læste

  1. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  2. Den negative sociale arv er en illusion. En yderst skadelig illusion, som forskere og socialarbejdere har opbygget, værnet om og misbrugt gennem mere end 30 år. Det mener forfatterne til en ny bog om begrebet, som er blevet politikernes bedste ven – og ideelle fjende
  3. Jannik Hastrup og Bent Haller skyder over målet med deres animerede fortolkning af H.C. Andersens liv, Den skæve skygge, som dog lever på det visuelle plan NY FILM Ja, det er ganske vist, at H...
  4. Det tomrum, der opstår hos forældrene, når børn flytter hjemmefra, er et tabu. De forladte forældre privatiserer smerten. Den kan ikke lanceres som en god historie, men kalder på resigneret tavshed
  5. Vi må som samfund være vores ansvar over for vores børn bevidst og have det med i vores beregninger, når vi beslutter, hvornår henholdsvis Mor og Far Danmark skal tilbage til arbejdsmarkedet, efter at et nyt familiemedlem er kommet til
  6. 'Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner,' siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt. Men forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn
  7. Niall Fergusons forsøg på at hvidvaske de britiske imperialister er herrefolkstænkning af værste skuffe
  8. Fra jeg var fem, til jeg var 11 år, boede jeg hos min far i weekenderne. Han var pusher, og huset var fuld af våben og slåskampe mellem misbrugerne. Ingen – hverken politiet, kommunen eller lærerne på skolen – spurgte sig selv eller mig, om det var et egnet miljø for en lille pige