Emne

overførselsindkomst

Læserbrev
23. april 2020

Borgerløn er en dyr, dårlig løsning, som ville gøre ydelsesniveauet markant lavere end i dag

Pikettys forslag om borgerløn er et dårligt alternativ til den danske flexicuritymodel. For selv om modellen er blevet udhulet de seneste år, sikrer den de ledige en højere ydelse og højere løn til lavtlønnede, skriver senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Jon Nielsen i dette debatindlæg
Klumme
24. februar 2020

Det helt store tyveri har Britta Nielsen ikke stået for, det har partierne bag satspuljen

Forargelsen over Britta Nielsen har ingen ende villet tage. Og vel er det da kynisk at stjæle satspuljemidler. Men folk burde være mere forargede over det store bagvedliggende tyveri – politikernes udhuling af overførselsindkomsterne, skriver journalist Karen Syberg i dette debatindlæg
Den individuelle forbrydelse, Britta Nielsens, følges i detaljer og afføder daglige kommentarer i månedsvis. Det, hun har gjort, er nemlig til at overskue. Men det store bagvedliggende tyveri, altså politikernes, bliver stille og roligt glemt, skriver Karen Syberg i denne klumme.
Nyhed
17. juli 2019

Sikkerhedseksperter er rystede over Udbetaling Danmarks »masseovervågning«

Tirsdagens rapport fra tænketanken Justitia kortlægger et uforholdsmæssigt højt niveau af overvågning af mindst 2,4 millioner danskere hos Udbetaling Danmark. IT- og sikkerhedseksperter retter en skarp kritik af de vide beføjelser
Nyhed
16. juli 2019

Tænketank: Udbetaling Danmarks overvågning er gået alt for vidt

Udbetaling Danmark har fået så mange beføjelser, at det er blevet Danmarks største overvågningsmaskine. Og den omfattende overvågning står slet ikke mål med resultaterne, konkluderer juridisk tænketank i ny rapport. Beskæftigelsesministeren har nu bedt sit embedsværk se nærmere på rapportens konklusioner
Når ældre får pension, forældre får børnepenge, eller arbejdsløse modtager en ydelse, bliver de registreret og overvåget af Udbetaling Danmark. Og det er en overvågning, der slet ikke står mål med resultaterne, konkluderer den juridisk tænketank Justitia i ny rapport.
Nyhed
1. december 2018

Satspuljen: Tre årtiers ’tyveri’ fra pensionister og arbejdsløse stopper nu

Fremover skal den såkaldte satspulje, der støtter projekter på socialområdet, ikke længere finansieres gennem en årlig regulering af overførselsindkomster. Organisationer og Enhedslisten roser aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, men savner vished om en fortsat prioritering af socialområdet
Kommentar
13. oktober 2018

Det er bekymrende, at flere borgere er så utrygge ved systemet, at de hyrer en privat socialrådgiver

Flere borgere føler sig så utrygge ved den kommunale praksis, at de har behov for at hyre en privatpraktiserende socialrådgiver. Det er en bekymrende skævvridning af systemet – og dyrt for borgerne
Baggrund
24. oktober 2017

Langt færre udviklingshæmmede får tilkendt førtidspension

De modtager i stedet kontanthjælpslignende ydelser. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har ellers netop peget på udviklingshæmmede som en gruppe, der ikke nødvendigvis skal gennemgå ressourceforløb
Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at det »er ingen hemmelighed, at vi har set eksempler på jobcentre, der har sendt borgere i ressourceforløb, selv om det har været meget svært at se, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet«.
Baggrund
24. oktober 2017

Trods invaliderende angst og en IQ på 48 skal Kasper gennem sit andet ressourceforløb

Langt færre udviklingshæmmede får i dag tildelt førtidspension sammenlignet med før fleksjob- og førtidspensionsreformen. En af dem er Kasper Frydenlund, der trods et udviklingsniveau som en seks-otte-årig dreng og invaliderende angst skal gennem sit andet ressourceforløb
På trods af lægelige opfordringer om at tildele ham førtidspension, flere mislykkede erhvervspraktikker og svær angst påbegyndte Kasper Frydenlund, som er udviklingshæmmet, for få måneder siden et ressourceforløb, der er sat til at vare i fem år. Her ses han sammen med sin mor
Baggrund
11. oktober 2017

Der er styr på de offentlige finanser – og 9 andre ting vismændene kan fortælle dig om dansk økonomi lige nu

Det er ikke rigtigt efterår, før Det Økonomiske Råd har afleveret sin rapport, som er god at få forstand af, hvis man vil kende tilstanden i dansk økonomi
Det går faktisk godt i Danmark, og eksport, investeringer og privat forbrug vil drive væksten i de kommende år. Det er beskeden fra Det Økonomiske Råd.
Kronik
30. august 2017

Førtidspensionsreformen var dømt til at fejle

Selve grundlaget for førtidspensionsreformen var fundamentalt forkert. Borgernes helbred var simpelthen betydeligt dårligere, end man fremstillede det. Man gav indtryk af at kunne rehabilitere meget syge mennesker, selv om man vidste, at det i mange tilfælde var umuligt
Demonstration mod førtidspensionsreformens konsekvenser foran jobcenteret på Lærkevej i København. Dagens kronikør påpeger, at det, inden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013, også var et krav, at man skulle have en omfattende, kronisk sygdom, og at alle behandlingsmuligheder var udtømte, før man kunne tilkendes førtidspension. Derfor er det forkert, når politikere hævder, at raske mennesker kunne få ydelsen. 

Sider

  • Kronik
    15. juni 2022

    Efter 13 år som jobcenteransat: Jeg er så vred over, hvordan vi behandler folk i systemet

    Jeg har set de allerdårligst fungerende mennesker i vores samfund blive presset til at blive endnu dårligere, fordi beskæftigelsessystemet nedbryder dem, det egentlig skulle forestille at hjælpe. Tænk, at vælgerbefolkningen accepterer de elendige forhold, skriver tidligere beskæftigelsesmedarbejder Ellen-Birgitte Zorn
    Ellen-Birgitte Zorn blev fortalt af kolleger i et jobcenter, at hun ikke måtte engagere sig følelsesmæssigt, for det var der ingen, der kunne tåle.
  • Kontanthjælp
    15. juni 2022

    Ny kontanthjælpsaftale er ikke et endeligt opgør med børnefattigdom

    Regeringen og støttepartierne har i ny kontanthjælpsaftale fundet en bedre balance mellem at få folk til at tage et arbejde og samtidig sikre et ordentligt sikkerhedsnet til de mest udsatte, lyder det fra eksperter. Men aftalen er langtfra det opgør med børnefattigdom, der blev lagt op til
    Information har tidligere besøgt Anette Pedersen, der siden 2006 har været på kontanthjælp på grund af komplikationer fra en trafikulykke. Med kontanthjælpsloftet i 2016 skrumpede hendes indkomst med 2.900 kroner, og så blev det svært at få en hverdag til at hænge sammen for hende selv og sønnen Jayme. De fleste af de ting, de har i deres hjem, er ting, de har fået eller fundet gratis på facebookgrupper.
  • Reformer
    28. maj 2021

    Nina Smith: Hvis velfærdssamfundet skal fungere i fremtiden, kræver det helt nye reformer

    Der er brug for at opfinde nye reformer, hvis velfærdssamfundet også fremadrettet skal hænge sammen. Problemerne med ungdomsarbejdsløse, langtidsledige og et komplekst offentlig system er ikke nye – men de er stadig uløste, siger formanden for den regeringsnedsatte reformkommission
    »Hvis vi ændrer på uddannelsessystemet eller folkeskolen, så går der mange år, før vi ser effekten i praksis,« siger økonomiprofessor Nina Smith, der er formand for reformkommissionen. »Men jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi lykkes, så kommer der meget arbejdsudbud og beskæftigelse ud af det.«
  • Interview
    4. april 2017

    ’Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal vokse op i et usolidarisk samfund’

    Den 64-årige ergoterapeut Bitten Vivi Jensen var medlem af Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam, indtil hun efter 60-70 sager om førtidspension havde fået nok. Aldrig har jeg hørt så mange floskler om at udvikle arbejdsevnen eller skånehensyn, som blot dækker over rendyrket kassetænkning og besparelser, fortæller hun
    Det gik op for mig, at meget af sagsbehandlingen var et spil for galleriet, siger Bitten Vivi Jensen om sit abejde i et rehabiliteringsteam i Frederiksberg Kommune. Det er det team, der skal vurdere, om kronisk syge borgere skal indstilles til fleksjob eller førtidspension.
  • Kommentar
    12. april 2021

    Hvis vi vil bryde den sociale arv, må vi afskaffe SU’en og bruge pengene på uddannelsen

    SU medvirker til mere ulighed, derfor bør den erstattes. Et undervisningssystem, der beror på minimal kontakt mellem studerende og undervisere er mere ulighedsskabende end et, hvor SU er et rentefrit lån, skriver studerende Martin Nørgaard Petersen i dette debatindlæg
  • Baggrund
    24. oktober 2017

    Trods invaliderende angst og en IQ på 48 skal Kasper gennem sit andet ressourceforløb

    Langt færre udviklingshæmmede får i dag tildelt førtidspension sammenlignet med før fleksjob- og førtidspensionsreformen. En af dem er Kasper Frydenlund, der trods et udviklingsniveau som en seks-otte-årig dreng og invaliderende angst skal gennem sit andet ressourceforløb
    På trods af lægelige opfordringer om at tildele ham førtidspension, flere mislykkede erhvervspraktikker og svær angst påbegyndte Kasper Frydenlund, som er udviklingshæmmet, for få måneder siden et ressourceforløb, der er sat til at vare i fem år. Her ses han sammen med sin mor
  • Kronik
    30. august 2017

    Førtidspensionsreformen var dømt til at fejle

    Selve grundlaget for førtidspensionsreformen var fundamentalt forkert. Borgernes helbred var simpelthen betydeligt dårligere, end man fremstillede det. Man gav indtryk af at kunne rehabilitere meget syge mennesker, selv om man vidste, at det i mange tilfælde var umuligt
    Demonstration mod førtidspensionsreformens konsekvenser foran jobcenteret på Lærkevej i København. Dagens kronikør påpeger, at det, inden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013, også var et krav, at man skulle have en omfattende, kronisk sygdom, og at alle behandlingsmuligheder var udtømte, før man kunne tilkendes førtidspension. Derfor er det forkert, når politikere hævder, at raske mennesker kunne få ydelsen. 
  • Baggrund
    24. oktober 2017

    Langt færre udviklingshæmmede får tilkendt førtidspension

    De modtager i stedet kontanthjælpslignende ydelser. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har ellers netop peget på udviklingshæmmede som en gruppe, der ikke nødvendigvis skal gennemgå ressourceforløb
    Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at det »er ingen hemmelighed, at vi har set eksempler på jobcentre, der har sendt borgere i ressourceforløb, selv om det har været meget svært at se, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet«.