Emne

overførselsindkomst

Kronik
17. juni 2017

Velfærdsdanmark bestikker Underdanmark for at få ro

Når man stikker ghettobeboere kontanthjælp og andre overførsler, slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til dem. Men pengene går ofte til misbrug, der fastholder mennesker i armod. Investér i stedet direkte i service, der klæder folk på til at tage ansvar for deres liv
Ved at uddele kontanthjælp og andre overførsler slipper det pæne Danmark måske nok for at høre alt for meget til det andet Danmark. Men pengene går ofte til misbrug og fastholder mennesker i armod, skriver dagens kronikør, Jarl Feyling, der her besøger sit gamle kvarter.
Kronik
13. juni 2017

Flere falder igennem sikkerhedsnettet og er overladt til sig selv

Reformer af dagpenge og kontanthjælp har medført huller i vores sociale sikkerhedsnet. Antallet af personer, som er overladt til sig selv uden indkomst eller forsørges af familien, er vokset. Fortsætter politikerne med at fokusere på udbudsreformer med lavere ydelser, risikerer vi at ødelægge den meget velfungerende danske arbejdsmarkedsmodel
Unge på kontanthjælp i aktivering. I de seneste år er mange på offentlig forsørgelse blevet tvunget ud på arbejdsmarkedet, men de mange stramninger har også en omkostning. Både for folk, der ryger helt uden for systemet, og for arbejdsgiverne, når den fleksibilitet, der er gevinsten ved den høje grad af social sikring, kommer under pres.
Interview
4. april 2017

’Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal vokse op i et usolidarisk samfund’

Den 64-årige ergoterapeut Bitten Vivi Jensen var medlem af Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam, indtil hun efter 60-70 sager om førtidspension havde fået nok. Aldrig har jeg hørt så mange floskler om at udvikle arbejdsevnen eller skånehensyn, som blot dækker over rendyrket kassetænkning og besparelser, fortæller hun
Det gik op for mig, at meget af sagsbehandlingen var et spil for galleriet, siger Bitten Vivi Jensen om sit abejde i et rehabiliteringsteam i Frederiksberg Kommune. Det er det team, der skal vurdere, om kronisk syge borgere skal indstilles til fleksjob eller førtidspension.
Læserbrev
4. marts 2017
Nyhed
15. november 2016

Kontanthjælp og integrationsydelse er ofte ikke nok til at leve et beskedent liv

En ny undersøgelse angiver de minimumsbeløb, som skal til for at kunne leve et yderst sparsommeligt, men dog sundt liv. Barnløse modtagere af kontanthjælp og integrationsydelse ligger op til flere tusinde kroner under minimumsbeløbet, mens børnefamilier på overførselsindkomst gerne ligger lige på eller over
Klumme
26. august 2016

En hårdt arbejdende tømrer, gider da ikke betale for, at folk spiller sav

Hvis tømreren, der bruger sin sav til at save med, oplever, at hans skattekroner går til, at folk kan spille sav for sjov, så er det slut med omsorgen for de svageste. Med for meget piveri risikerer velmenende mennesker at gøre de mest udsatte en bjørnetjeneste. Og så bliver det nemt for Claus Hjorth at køre grønthøsteren hen over det sociale område
Hvis tømreren, der bruger sin sav til at save med, oplever, at hans skattekroner går til, at folk kan spille sav for sjov, så er det slut med omsorgen for de svageste. Med for meget piveri risikerer velmenende mennesker at gøre de mest udsatte en bjørnetjeneste. Og så bliver det nemt for Claus Hjorth at køre grønthøsteren hen over det sociale område
Folk
22. juli 2016

FOLK

FOLK fra dagens avis
Kommentar
17. juni 2016

Borgerløn er førtidspension med glasur

Det er alene folk i elfenbenstårnet, der hylder tanken om borgerløn. Som praktiker ser jeg den som samfundets genvej til at afskrive sig ansvaret for at hjælpe de mest udsatte ind i fællesskabet
Det er alene folk i elfenbenstårnet, der hylder tanken om borgerløn. Som praktiker ser jeg den som samfundets genvej til at afskrive sig ansvaret for at hjælpe de mest udsatte ind i fællesskabet
Baggrund
25. januar 2016

Antallet af danskere på offentlige ydelser er på vej ned på 90’er-niveau

At antallet af danskere på overførselsindkomst ikke rykker sig, er en skrøne. Antallet er faldet de seneste 20 år, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Især de ældre har fundet bedre fodfæste på arbejdsmarkedet end tidligere
’Mennesker har bedst af at være på arbejdsmarkedet, men hvis vi stiller krav til folk, de ikke kan honorere, så får de det dårligere,’ siger socialrådgivernes formand, Majbrit Berlau.

Sider

  • Kronik
    15. juni 2022

    Efter 13 år som jobcenteransat: Jeg er så vred over, hvordan vi behandler folk i systemet

    Jeg har set de allerdårligst fungerende mennesker i vores samfund blive presset til at blive endnu dårligere, fordi beskæftigelsessystemet nedbryder dem, det egentlig skulle forestille at hjælpe. Tænk, at vælgerbefolkningen accepterer de elendige forhold, skriver tidligere beskæftigelsesmedarbejder Ellen-Birgitte Zorn
    Ellen-Birgitte Zorn blev fortalt af kolleger i et jobcenter, at hun ikke måtte engagere sig følelsesmæssigt, for det var der ingen, der kunne tåle.
  • Kontanthjælp
    15. juni 2022

    Ny kontanthjælpsaftale er ikke et endeligt opgør med børnefattigdom

    Regeringen og støttepartierne har i ny kontanthjælpsaftale fundet en bedre balance mellem at få folk til at tage et arbejde og samtidig sikre et ordentligt sikkerhedsnet til de mest udsatte, lyder det fra eksperter. Men aftalen er langtfra det opgør med børnefattigdom, der blev lagt op til
    Information har tidligere besøgt Anette Pedersen, der siden 2006 har været på kontanthjælp på grund af komplikationer fra en trafikulykke. Med kontanthjælpsloftet i 2016 skrumpede hendes indkomst med 2.900 kroner, og så blev det svært at få en hverdag til at hænge sammen for hende selv og sønnen Jayme. De fleste af de ting, de har i deres hjem, er ting, de har fået eller fundet gratis på facebookgrupper.
  • Reformer
    28. maj 2021

    Nina Smith: Hvis velfærdssamfundet skal fungere i fremtiden, kræver det helt nye reformer

    Der er brug for at opfinde nye reformer, hvis velfærdssamfundet også fremadrettet skal hænge sammen. Problemerne med ungdomsarbejdsløse, langtidsledige og et komplekst offentlig system er ikke nye – men de er stadig uløste, siger formanden for den regeringsnedsatte reformkommission
    »Hvis vi ændrer på uddannelsessystemet eller folkeskolen, så går der mange år, før vi ser effekten i praksis,« siger økonomiprofessor Nina Smith, der er formand for reformkommissionen. »Men jeg er fuldstændig sikker på, at hvis vi lykkes, så kommer der meget arbejdsudbud og beskæftigelse ud af det.«
  • Interview
    4. april 2017

    ’Jeg ønsker ikke, at mine børnebørn skal vokse op i et usolidarisk samfund’

    Den 64-årige ergoterapeut Bitten Vivi Jensen var medlem af Frederiksberg Kommunes rehabiliteringsteam, indtil hun efter 60-70 sager om førtidspension havde fået nok. Aldrig har jeg hørt så mange floskler om at udvikle arbejdsevnen eller skånehensyn, som blot dækker over rendyrket kassetænkning og besparelser, fortæller hun
    Det gik op for mig, at meget af sagsbehandlingen var et spil for galleriet, siger Bitten Vivi Jensen om sit abejde i et rehabiliteringsteam i Frederiksberg Kommune. Det er det team, der skal vurdere, om kronisk syge borgere skal indstilles til fleksjob eller førtidspension.
  • Kommentar
    12. april 2021

    Hvis vi vil bryde den sociale arv, må vi afskaffe SU’en og bruge pengene på uddannelsen

    SU medvirker til mere ulighed, derfor bør den erstattes. Et undervisningssystem, der beror på minimal kontakt mellem studerende og undervisere er mere ulighedsskabende end et, hvor SU er et rentefrit lån, skriver studerende Martin Nørgaard Petersen i dette debatindlæg
  • Baggrund
    24. oktober 2017

    Trods invaliderende angst og en IQ på 48 skal Kasper gennem sit andet ressourceforløb

    Langt færre udviklingshæmmede får i dag tildelt førtidspension sammenlignet med før fleksjob- og førtidspensionsreformen. En af dem er Kasper Frydenlund, der trods et udviklingsniveau som en seks-otte-årig dreng og invaliderende angst skal gennem sit andet ressourceforløb
    På trods af lægelige opfordringer om at tildele ham førtidspension, flere mislykkede erhvervspraktikker og svær angst påbegyndte Kasper Frydenlund, som er udviklingshæmmet, for få måneder siden et ressourceforløb, der er sat til at vare i fem år. Her ses han sammen med sin mor
  • Kronik
    30. august 2017

    Førtidspensionsreformen var dømt til at fejle

    Selve grundlaget for førtidspensionsreformen var fundamentalt forkert. Borgernes helbred var simpelthen betydeligt dårligere, end man fremstillede det. Man gav indtryk af at kunne rehabilitere meget syge mennesker, selv om man vidste, at det i mange tilfælde var umuligt
    Demonstration mod førtidspensionsreformens konsekvenser foran jobcenteret på Lærkevej i København. Dagens kronikør påpeger, at det, inden førtidspensionsreformen trådte i kraft i 2013, også var et krav, at man skulle have en omfattende, kronisk sygdom, og at alle behandlingsmuligheder var udtømte, før man kunne tilkendes førtidspension. Derfor er det forkert, når politikere hævder, at raske mennesker kunne få ydelsen. 
  • Baggrund
    24. oktober 2017

    Langt færre udviklingshæmmede får tilkendt førtidspension

    De modtager i stedet kontanthjælpslignende ydelser. Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen har ellers netop peget på udviklingshæmmede som en gruppe, der ikke nødvendigvis skal gennemgå ressourceforløb
    Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) medgiver, at det »er ingen hemmelighed, at vi har set eksempler på jobcentre, der har sendt borgere i ressourceforløb, selv om det har været meget svært at se, at de kunne komme tættere på arbejdsmarkedet«.