Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

pædagogik

Der er i gennemsnit et til to børn på hver eneste stue i børnehaven, der er højtbegavede. Men ofte mødes de af pædagoger, der ikke har forståelse for deres særlige sind.

Højtbegavede børn svigtes i børnehaven, fordi pædagogerne ved alt for lidt om dem

På hver eneste stue i børnehaven er der et til to børn, der er højtbegavede. Alt for mange af dem mødes af pædagoger, der ikke har lært at se børnenes krøllede hjerner og sind. Resultatet er, at børnene mistrives – både nu og i fremtiden. Opkvalificér pædagogerne, skriver Pia Ryding i dette debatindlæg
I dette digre værk fra Hans Reitzels Forlag får vi blandt andet serveret en glimrende originaltekst af den tyske videnskabsmand og grundlægger af universitetet i Berlin, Wilhelm von Humboldt (1762-1835).

Ny bog er en guldgrube af originalitet fra 2.500 års pædagogikhistorie

Hvordan skal barnet formes? Hvem bestemmer, hvad der sker i skolen? 25 originale tekster om opdragelse, pædagogik og undervisning byder sig til i ny bog
Vi kan ikke holde afstand, da vores job er at kramme, trøste og yde fysisk omsorg for børn, også selv om de hoster og nyser på os og putter deres fingre i munden, før de stikker deres hånd i vores.

Pædagoger: Der er brug for mere personale, hvis vi fortsat skal kunne trøste og passe børn

Selv om samfundet er lukket ned, må vi pædagoger hver dag gå på arbejde utrygge og usikre. For det er umuligt at sikre børns tryghed og nærhed, samtidig med at man holder afstand og spritter af. Der er brug for ekstra ressourcer, skriver 21 pædagoger og ansatte i tilknytning til daginstitutioner
Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik

Det overdrevne fokus på at fikse individet har slået pædagogikken og fællesskabet ihjel

Pædagogikken har tidligere dannet nye generationer til et demokratisk fællesskab, men den pædagogiske praksis er blevet erstattet af en ny præstestand af psykologer og statskundskabere. Uden pædagogik smuldrer sammenhængskraften i samfundet, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik
’Det moderne menneske har mulighed for at foretage selvstændige valg og må hermed også tage en egentlig samfundsopgave. Det er det, den pædagogiske praksis i folkeskolen skal understøtte. Folkeskolens opgave er alene pædagogisk, fordi folkeskolen er en dannelsesinstitution – ikke alt muligt andet,’ skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i denne kronik.

Lærere er hverken terapeuter eller dataindsamlere. Deres opgave er pædagogisk

Folkeskolen er blevet overtaget af politikere, embedsmænd og techgiganter, der har glemt, at lærerne først og fremmest udøver en pædagogisk praksis. Lærernes nye arbejdstidsaftale bør afspejle, at folkeskolen først og fremmest er en pædagogisk institution, skriver kandidat i pædagogik Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
Den prestigiøse københavnske fotoskole Fatamorgana blev stiftet i 1989 af fotograf Morten Bo, som i over tre årtier underviste med en brutal stil.

Hvordan ser kunstens mesterlæreplads ud anno 2020?

Hele fotoskolen Fatamorganas ledelse har trukket sig efter klager over stifterens chikane og tyranni. Dermed skal en ny, ung bestyrelse skabe en vision for, hvordan en kunstnerisk skole efter MeToo bør ledes og struktureres
Børn af lavtuddannede forældre klarer sig markant bedre sprogligt, når de kommer i skole, hvis der har været en særlig indsats i børnehaven, viser nyt studie.

Nyt studie: Fokus på sprog i børnehaver øger ligheden mellem børn

Det mindsker uligheden mellem børn på længere sigt, hvis man sætter ind med sproglig understøttelse i børnehaver. Det viser ny forskning. Der er behov for handling, mener minister
'Jeg er glad for, at vi har så dedikerede ledere og ansatte, som har viljen til at begive sig ud på en faglig rejse til gavn for byens børn,' skriver Jesper Christensen (S) i dette læserbrev.

Kommunale tilsyn i daginstitutionerne gør både børn og pædagoger gladere

Kommunale tilsyn løser ikke udfordringerne i daginstitutionerne, skriver en børnehaveleder i Information. Men virkeligheden viser, at både børn og voksne bliver gladere, mens de ansattes sygefravær også falder, skriver Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), i dette debatindlæg
Det er ikke Morten Bos strategiske mobning, der har gjort skolen unik. Det er det sociale miljø. Og det betyder også, at Fatamorgana kan eksistere uden Morten Bo. Heldigvis, skriver Christian Bennike.

Jeg elskede Fatamorgana. Ikke Morten Bo

Jeg gik et år på fotoskolen Fatamorgana og elskede det. Ikke på grund af lederen, Morten Bo, som tirsdag trak sig efter anklager om mobning og chikane. Skolens største aktiv er nemlig ikke ham. Det er den særlige kultur, som eleverne har skabt, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
Med anklagerne mod Morten Bo skriver Fatamorgana sig ind i rækken af aktuelle sager på danske kunstuddannelser, hvor elever har beskyldt lærere for at praktisere grænseoverskridende adfærd for at skabe kunst. Både Forfatterskolen og Kunstakademiet var involveret i lignende sager i 2018. Her er Morten Bo fotograferet i 2007.

Tidligere Fatamorgana-elever: Man burde til alle tider have råbt op, når autoriteter opfører sig som Morten Bo

32 elever fra fotoskolen Fatamorgana har skrevet under på et brev mod den grænseoverskridende kultur, som de mener, at skolens stifter Morten Bo praktiserer. Chikanen har ifølge andre kilder tilsyneladende stået på siden fotoskolens begyndelse. Men hvorfor reagerer eleverne først nu?

Sider

Mest læste

  1. Skal børn holdes i kort snor – eller have lang line?
    Gå-selen til børn blev vraget af 1970’ernes pædagogiske krav om fri leg og naturlig udfoldelse. Nu er den kontroversielle snor tilbage som et praktisk instrument for den travle børnefamilie. Men langtfra alle er lige begejstrede for udviklingen
  2. Reformpædagogik - hvad var det nu, det var?
    Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  3. Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet
    Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
  4. Hvis du siger kønsneutral én gang til ...
    Lad os droppe den værdipolitiske skyttegravskrig om han, hun eller ’hn’ og i stedet debattere, hvordan vi helt konkret skaber bedre plads til de børn, der føler sig anderledes
  5. Når stereotyper gør os blinde
    Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  6. Fællesskab er en udfordring for alle
    Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  7. Højtbegavede børn svigtes i børnehaven, fordi pædagogerne ved alt for lidt om dem
    På hver eneste stue i børnehaven er der et til to børn, der er højtbegavede. Alt for mange af dem mødes af pædagoger, der ikke har lært at se børnenes krøllede hjerner og sind. Resultatet er, at børnene mistrives – både nu og i fremtiden. Opkvalificér pædagogerne, skriver Pia Ryding i dette debatindlæg
  8. Børn har ikke brug for ’rigtige’ forældre eller pædagoger, men for nysgerrige voksne
    Der er varierende forestillinger om, hvad omsorgspersoner må og ikke må. De seneste mange år har det været vigtigere at være ’rigtig’ end at være sig selv, men det er på tide, at vi gør op med den idé, skriver psykolog og forfatter Frej Fogh Prahl i dette debatindlæg