Menu
Log ind

Emne

pædagogik

Når beslutninger tages af andre end dem, der kender feltet bedst og er tættest på børnene, bliver pædagogernes kundskaber marginaliseret, og kerneopgavens værdi reduceret, skriver dagens to kronikører.

Pædagoger, sig fra over for detailstyringstyranniet – det nytter

Følger pædagogerne deres moralske pligt til at sige fra, kan det forhindre, at vilkårlige detailmål bliver styrende i stedet for børnehavens egentlige formål
Blachman vil lære eleverne at mærke sig selv, lære dem at få og praksisomsætte ideer, og så vil han indgyde poderne fantasi og selvstændig livsvilje.

Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik

Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér
Der er brug for, at politikere og planlæggere læser flere bøger om den skole, de styrer politisk, og at de momentvis lader sig anfægte og deltager åben debat med forskerne.

Pædagogisk forskning for alle og enhver

Ifølge pædagogisk fagvidenskab skal undervisningen ikke målstyres. Den gunstige skriftkulturelle udvikling må gribes af både børn, forældre, pædagoger og lærere. Pædagogikken og undervisningen kan genfortrylle verden, hvis elever lærer at stille åbne spørgsmål uden at give faste svar. Sådan lyder tre udsagn. Tre små bøger byder sig til. Spids ører
Rømer viser, hvordan fag og kundskaber ikke længere er vigtige. Det helt centrale er derimod elevens læring og udvikling af kompetencer. Fag og tradition må vige for processen, og eleven skal først og fremmest ’lære at lære’.

Ny bog: Historien om afmontering af dansk skole- og dannelsestradition

I Thomas Aastrup Rømers ’Ballade i pædagogikkens forsamlingshus’ udfoldes polemikken og modstanden mod tidens vedtagne sandheder om globalisering og konkurrencesamfundet
Unge er typisk på en sikret institution for at få dem væk fra gaden. F.eks. i sager om bandekriminalitet. »Men hvordan laver du udvikling med unge, når du afskærer dem fra omverdenen?« spørger ny ph.d.-afhandling.

’De unge anbragte beskriver det, som om de er ved at blive sindssyge’

Børn og unge oplever det som isolationsfængsel, når de spærres inde om natten på aflåste institutioner, viser ny ph.d.-afhandling

Pædagogik: Sagen i centrum – men hvilken…?

Dannelse er andet og mere end erhvervelse af kompetencer, undervisning andet og mere end indløsning af læringsmål. De urene pædagoger slår endnu et slag for at sætte sagen, faget og indholdet i centrum. Men hvor er det, de vil hen?
En dagsinstitution i Risskov sætter børns karakterdannelse på programmet i deres læringsplaner. Og i Aarhus Kommune satser man over en bred front på, at alle daginstitutioner skal inddrage robusthed i deres pædagogik. Et pædagogisk 'pendulsving' er i gang rundt om i landet, skriver dagens kronikør.

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner

Ny forskning: Skolers holdning har betydning for om elever får diagnoser

På seks år er antallet af børn med diagnoser steget med 43 pct., viser nye tal. Samtidig peger ny forskning på, at skolers tiltro til diagnoser har stor betydning for tildelingen af dem. Det er et problem, at diagnoser er koblet til ekstra ressourcer i folkeskolen, siger professor
På Antvorskov Skole i Slagelse insisterer man på, at der er mange pædagogiske værktøjer, der skal bruges både før og efter en evt. diagnose. Sammenlignet med de andre skoler i kommunen, er de blandt dem, der sender færrest elever af sted til specialpædagogiske tilbud uden for folkeskolen. Ingen af børnene på billederne til denne reportage har diagnoser.

’Vi ser mennesket først.’ Antvorskov Skole har erklæret krig mod diagnoser

På Antvorskov Skole i Slagelse forsøger man at undgå diagnoser til eleverne, og skolen ekskluderer færre elever end mange andre af kommunens skoler. Det handler om menneskesyn og om at satse på, hvad der skal til for at få børn til at lykkes i stedet for at komme af med dem
Børnesange
Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?

Børn synger hele tiden – det er bare om at lytte efter

Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?

Sider

Mest læste

  1. Pædagoger, sig fra over for detailstyringstyranniet – det nytter
    Følger pædagogerne deres moralske pligt til at sige fra, kan det forhindre, at vilkårlige detailmål bliver styrende i stedet for børnehavens egentlige formål
  2. Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik
    Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér
  3. Et alt for tidligt efterår
    Før i tiden døde de unge. I dag bliver langt de fleste med Downs syndrom over 50, mange over 60 og enkelte over 70 år gamle. Det er en demografisk bombe, der venter derude
  4. Fællesskab er en udfordring for alle
    Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  5. Her er børn ikke piger og drenge
    Piger og drenge skal have samme mulighed for at prøve alt og udvikle sig uden at være låst af deres køn, mener den svenske børnehave Egalia, der bedriver kønsneutral pædagogik. ’Hun’ og ’han’ er jaget ud af sproget i kampen for et mere ligestillet samfund
  6. Aldrig komma foran ’at’
    Gentag efter mig: Aldrig komma foran ’at’. Aldrig komma foran ’at’. Hvor svært kan det være Sprog Jens Lund har den 29. maj genoplivet debatten om det nye komma. Han skriver at forestillingen om at en hovedsætning er »en sætning som ikke indeholder ledsætninger, el...
  7. Hvis du siger kønsneutral én gang til ...
    Lad os droppe den værdipolitiske skyttegravskrig om han, hun eller ’hn’ og i stedet debattere, hvordan vi helt konkret skaber bedre plads til de børn, der føler sig anderledes
  8. Når alting flyder
    Hvordan indrettes et uddannelsessystem med læseplaner og pædagogiske metoder i et samfund under konstant forandring? Pædagogik har traditionelt været bygget op omkring en verdens-opfattelse præget af det konstante og ønsket om at bringe kulturen videre til næste generation. Men hvad er der at viderebringe? Og kan de bruge den ældre generations tankegods og værdier?