Menu
Log ind

Emne

pædagogik

Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet

Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
Mindfulness er ikke noget abstrakt og intellektuelt, men nærmere en erfaringspraksis og livsform. Det betyder også, at mindfulness ikke kun er et værn mod stress. Stressreduktion er snarere en af flere sidegevinster, skriver dagens kronikør.

Lærere og pædagoger bør bruge mindfulness i undervisningen

Mindfulness bør være et pædagogisk redskab til at skabe koncentration og opmærksomhed i klasseværelserne og til at hjælpe børn til selv at styre deres lyster og aversioner. Ligesom de vil kunne bruge redskaberne i mødet med præstationskulturen
Trods en dyr begyndelse er Ida Danneskiold-Samsøes søn i det store billede en lille udgift og en stor investering for samfundet, skriver hun i kronikken. 

Vi gør børn med autisme til outsidere

Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
’Unschooling’
Live på seks på toppen i november. ’Nogle dage kan jeg være bange for, om vi ødelægger dem ved at holde dem hjemme,’ siger hendes mor, Maj My Humaidan.

»Jeg vil gerne give en nødvendig – om end smertefuld – opsang til et samfund, der er kørt af sporet«

Familien Humaidans fire børn går ikke i skole. De bliver i stedet undervist hjemme ud fra en tanke om, at børn selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lære, og hvornår de vil lære det. Teorien kaldes ’unschooling’ og er et radikalt opgør med folkeskolens ønske om, at alle børn skal lære det samme samtidigt. Vi har tilbragt en dag med familien
Jeg vil mit job, børnene, forældrene, integrationen. Men jeg har brug for hjælp til at udføre mit arbejde tilfredsstillende. Jeg har brug for viden. Jeg har brug for interkulturel kompetence

Pædagoger skal uddannes bedre til at kunne integrere børn allerede i daginstitutionerne

Jeg vil mit job, børnene, forældrene, integrationen. Men jeg har brug for hjælp til at udføre mit arbejde tilfredsstillende. Jeg har brug for viden. Jeg har brug for interkulturel kompetence
»Den pædagogiske del af ’68 var på mange måder et overklasseoprør, eller et ’mellemlagsoprør’, der i særlig grad var båret af folk fra og med fokus på de videregående uddannelser,« siger den gamle oprører Lars Jakob Muschinsky.

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag

Ellen Keys radikale pædagogiske tanker er en del af grundlaget for den moderne skandinaviske skole

Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag

Undervisning er ikke reaktionært

I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt
Når beslutninger tages af andre end dem, der kender feltet bedst og er tættest på børnene, bliver pædagogernes kundskaber marginaliseret, og kerneopgavens værdi reduceret, skriver dagens to kronikører.

Pædagoger, sig fra over for detailstyringstyranniet – det nytter

Følger pædagogerne deres moralske pligt til at sige fra, kan det forhindre, at vilkårlige detailmål bliver styrende i stedet for børnehavens egentlige formål
Blachman vil lære eleverne at mærke sig selv, lære dem at få og praksisomsætte ideer, og så vil han indgyde poderne fantasi og selvstændig livsvilje.

Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik

Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér

Sider

Mest læste

  1. Vi gør børn med autisme til outsidere
    Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  2. Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet
    Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
  3. Fællesskab er en udfordring for alle
    Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  4. Hvis du siger kønsneutral én gang til ...
    Lad os droppe den værdipolitiske skyttegravskrig om han, hun eller ’hn’ og i stedet debattere, hvordan vi helt konkret skaber bedre plads til de børn, der føler sig anderledes
  5. Et alt for tidligt efterår
    Før i tiden døde de unge. I dag bliver langt de fleste med Downs syndrom over 50, mange over 60 og enkelte over 70 år gamle. Det er en demografisk bombe, der venter derude
  6. Reformpædagogik - hvad var det nu, det var?
    Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?
  7. Den miskendte arv efter Reich
    I dag er det 50 år siden, den østrigske læge, psykoanalytiker og Freud-elev Wilhelm Reich døde i et fængsel i USA. I sit testamente skrev han, at hans arkiv skulle være forseglet i 50 år for at sikre det mod de destruktive menneskelige kræfter, han havde set igennem sit liv
  8. Hvornår er noget evident?
    Jeg vil gerne kunne skelne mellem hverdagserfaring og forskningsbaseret viden. Men samtidig går jeg ind for, at vi forstår evidens bredere, end det ofte er tilfældet. Noget kan godt være evident, selv om det ikke står i en tabel