Emne

pædagogik

Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik

Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér

Pædagogisk forskning for alle og enhver

Ifølge pædagogisk fagvidenskab skal undervisningen ikke målstyres. Den gunstige skriftkulturelle udvikling må gribes af både børn, forældre, pædagoger og lærere. Pædagogikken og undervisningen kan genfortrylle verden, hvis elever lærer at stille åbne spørgsmål uden at give faste svar. Sådan lyder tre udsagn. Tre små bøger byder sig til. Spids ører

Ny bog: Historien om afmontering af dansk skole- og dannelsestradition

I Thomas Aastrup Rømers ’Ballade i pædagogikkens forsamlingshus’ udfoldes polemikken og modstanden mod tidens vedtagne sandheder om globalisering og konkurrencesamfundet

’De unge anbragte beskriver det, som om de er ved at blive sindssyge’

Børn og unge oplever det som isolationsfængsel, når de spærres inde om natten på aflåste institutioner, viser ny ph.d.-afhandling

Pædagogik: Sagen i centrum – men hvilken…?

Dannelse er andet og mere end erhvervelse af kompetencer, undervisning andet og mere end indløsning af læringsmål. De urene pædagoger slår endnu et slag for at sætte sagen, faget og indholdet i centrum. Men hvor er det, de vil hen?

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner

Ny forskning: Skolers holdning har betydning for om elever får diagnoser

På seks år er antallet af børn med diagnoser steget med 43 pct., viser nye tal. Samtidig peger ny forskning på, at skolers tiltro til diagnoser har stor betydning for tildelingen af dem. Det er et problem, at diagnoser er koblet til ekstra ressourcer i folkeskolen, siger professor

’Vi ser mennesket først.’ Antvorskov Skole har erklæret krig mod diagnoser

På Antvorskov Skole i Slagelse forsøger man at undgå diagnoser til eleverne, og skolen ekskluderer færre elever end mange andre af kommunens skoler. Det handler om menneskesyn og om at satse på, hvad der skal til for at få børn til at lykkes i stedet for at komme af med dem
Børnesange

Børn synger hele tiden – det er bare om at lytte efter

Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?

Reel inklusion og øget diagnosticering kan ikke eksistere side om side

Skolen kan være rigtig svær at møde, når man ikke umiddelbart passer ind i formen. Især når man er så anderledes, at man opleves som en trussel mod selve fællesskabet. Vi siger for tiden, at vi vil inklusion, men vi taler altid om »de inkluderede«. Vi bruger tiltagende meget tid og energi på at pege på dem, der ikke er som os

Sider

Mest læste

  1. Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér
  2. Piger og drenge skal have samme mulighed for at prøve alt og udvikle sig uden at være låst af deres køn, mener den svenske børnehave Egalia, der bedriver kønsneutral pædagogik. ’Hun’ og ’han’ er jaget ud af sproget i kampen for et mere ligestillet samfund
  3. Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  4. Lad os droppe den værdipolitiske skyttegravskrig om han, hun eller ’hn’ og i stedet debattere, hvordan vi helt konkret skaber bedre plads til de børn, der føler sig anderledes
  5. Gentag efter mig: Aldrig komma foran ’at’. Aldrig komma foran ’at’. Hvor svært kan det være Sprog Jens Lund har den 29. maj genoplivet debatten om det nye komma. Han skriver at forestillingen om at en hovedsætning er »en sætning som ikke indeholder ledsætninger, el...
  6. Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  7. Sociologen Émile Durkheim minder os om, at samfundsteorien beskæftiger sig med reelle sociale strukturer og institutioner, der virker regulerende på vores adfærd Sociologi I marxismens æra ved de danske universiteter var den franske sociolog Émile Durkheim (1858-1917) en forkætret skikkelse, der blev afvist som positivist, funktionalist og konservativ...
  8. Hvordan indrettes et uddannelsessystem med læseplaner og pædagogiske metoder i et samfund under konstant forandring? Pædagogik har traditionelt været bygget op omkring en verdens-opfattelse præget af det konstante og ønsket om at bringe kulturen videre til næste generation. Men hvad er der at viderebringe? Og kan de bruge den ældre generations tankegods og værdier?