Menu
Log ind

Emne

pædagogik

»Den pædagogiske del af ’68 var på mange måder et overklasseoprør, eller et ’mellemlagsoprør’, der i særlig grad var båret af folk fra og med fokus på de videregående uddannelser,« siger den gamle oprører Lars Jakob Muschinsky.

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag

Ellen Keys radikale pædagogiske tanker er en del af grundlaget for den moderne skandinaviske skole

Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag

Undervisning er ikke reaktionært

I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt
Når beslutninger tages af andre end dem, der kender feltet bedst og er tættest på børnene, bliver pædagogernes kundskaber marginaliseret, og kerneopgavens værdi reduceret, skriver dagens to kronikører.

Pædagoger, sig fra over for detailstyringstyranniet – det nytter

Følger pædagogerne deres moralske pligt til at sige fra, kan det forhindre, at vilkårlige detailmål bliver styrende i stedet for børnehavens egentlige formål
Blachman vil lære eleverne at mærke sig selv, lære dem at få og praksisomsætte ideer, og så vil han indgyde poderne fantasi og selvstændig livsvilje.

Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik

Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér
Der er brug for, at politikere og planlæggere læser flere bøger om den skole, de styrer politisk, og at de momentvis lader sig anfægte og deltager åben debat med forskerne.

Pædagogisk forskning for alle og enhver

Ifølge pædagogisk fagvidenskab skal undervisningen ikke målstyres. Den gunstige skriftkulturelle udvikling må gribes af både børn, forældre, pædagoger og lærere. Pædagogikken og undervisningen kan genfortrylle verden, hvis elever lærer at stille åbne spørgsmål uden at give faste svar. Sådan lyder tre udsagn. Tre små bøger byder sig til. Spids ører
Rømer viser, hvordan fag og kundskaber ikke længere er vigtige. Det helt centrale er derimod elevens læring og udvikling af kompetencer. Fag og tradition må vige for processen, og eleven skal først og fremmest ’lære at lære’.

Ny bog: Historien om afmontering af dansk skole- og dannelsestradition

I Thomas Aastrup Rømers ’Ballade i pædagogikkens forsamlingshus’ udfoldes polemikken og modstanden mod tidens vedtagne sandheder om globalisering og konkurrencesamfundet
Unge er typisk på en sikret institution for at få dem væk fra gaden. F.eks. i sager om bandekriminalitet. »Men hvordan laver du udvikling med unge, når du afskærer dem fra omverdenen?« spørger ny ph.d.-afhandling.

’De unge anbragte beskriver det, som om de er ved at blive sindssyge’

Børn og unge oplever det som isolationsfængsel, når de spærres inde om natten på aflåste institutioner, viser ny ph.d.-afhandling

Pædagogik: Sagen i centrum – men hvilken…?

Dannelse er andet og mere end erhvervelse af kompetencer, undervisning andet og mere end indløsning af læringsmål. De urene pædagoger slår endnu et slag for at sætte sagen, faget og indholdet i centrum. Men hvor er det, de vil hen?
En dagsinstitution i Risskov sætter børns karakterdannelse på programmet i deres læringsplaner. Og i Aarhus Kommune satser man over en bred front på, at alle daginstitutioner skal inddrage robusthed i deres pædagogik. Et pædagogisk 'pendulsving' er i gang rundt om i landet, skriver dagens kronikør.

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner

Sider

Mest læste

  1. Pædagoger, sig fra over for detailstyringstyranniet – det nytter
    Følger pædagogerne deres moralske pligt til at sige fra, kan det forhindre, at vilkårlige detailmål bliver styrende i stedet for børnehavens egentlige formål
  2. 68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre
    Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken
  3. Undervisning er ikke reaktionært
    I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt
  4. Fællesskab er en udfordring for alle
    Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  5. Et alt for tidligt efterår
    Før i tiden døde de unge. I dag bliver langt de fleste med Downs syndrom over 50, mange over 60 og enkelte over 70 år gamle. Det er en demografisk bombe, der venter derude
  6. Aldrig komma foran ’at’
    Gentag efter mig: Aldrig komma foran ’at’. Aldrig komma foran ’at’. Hvor svært kan det være Sprog Jens Lund har den 29. maj genoplivet debatten om det nye komma. Han skriver at forestillingen om at en hovedsætning er »en sætning som ikke indeholder ledsætninger, el...
  7. Ellen Keys radikale pædagogiske tanker er en del af grundlaget for den moderne skandinaviske skole
    Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag
  8. Her er børn ikke piger og drenge
    Piger og drenge skal have samme mulighed for at prøve alt og udvikle sig uden at være låst af deres køn, mener den svenske børnehave Egalia, der bedriver kønsneutral pædagogik. ’Hun’ og ’han’ er jaget ud af sproget i kampen for et mere ligestillet samfund