Emne

pædagogik

Børn skal ikke hegnes ind

Israels Plads er en åben skolegård midt i København, hvor eleverne frit interagerer med byens borgere. Potentielt kan det gå galt, og det er nemt at argumentere for, at børnene skal beskyttes af et hegn. Heldigvis er det endnu ikke blevet opført, skriver journalist Kristian Villesen i denne klumme

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg

For tredje år i træk er færre blevet optaget på pædagoguddannelsen

Den nye regerings planer om minimumsnormeringer og bedre forhold i daginstitutionerne hviler på, at der skal uddannes flere pædagoger. Men igen i år er antallet af unge, der vil læse til pædagog, faldet

Børn kan ikke knytte sig til pædagoger, der ikke er der. Det har konsekvenser for livet

Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg

Lærere og pædagoger bør bruge mindfulness i undervisningen

Mindfulness bør være et pædagogisk redskab til at skabe koncentration og opmærksomhed i klasseværelserne og til at hjælpe børn til selv at styre deres lyster og aversioner. Ligesom de vil kunne bruge redskaberne i mødet med præstationskulturen

Vi gør børn med autisme til outsidere

Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
’Unschooling’

»Jeg vil gerne give en nødvendig – om end smertefuld – opsang til et samfund, der er kørt af sporet«

Familien Humaidans fire børn går ikke i skole. De bliver i stedet undervist hjemme ud fra en tanke om, at børn selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lære, og hvornår de vil lære det. Teorien kaldes ’unschooling’ og er et radikalt opgør med folkeskolens ønske om, at alle børn skal lære det samme samtidigt. Vi har tilbragt en dag med familien

Pædagoger skal uddannes bedre til at kunne integrere børn allerede i daginstitutionerne

Jeg vil mit job, børnene, forældrene, integrationen. Men jeg har brug for hjælp til at udføre mit arbejde tilfredsstillende. Jeg har brug for viden. Jeg har brug for interkulturel kompetence

68’er til ungdommen: Vi var ikke nødvendigvis gode til at give svar. Men vi var bedre end jer til at udfordre

Det er 50 år siden, at ungdomsoprøret omvæltede samfundet og ikke mindst pædagogikken. Informations 25-årige Laura Friis Wang er taget hjem til 68’eren Lars Jakob Muschinsky, der var med til at stifte Det frie Gymnasium i København, for at spørge, hvad hendes generation kan lære af 68-pædagogikken

Ellen Keys radikale pædagogiske tanker er en del af grundlaget for den moderne skandinaviske skole

Ellen Key var pioner inden for pædagogik omkring år 1900 og formulerede en vision for et fremtidigt samfund, hvor børnenes potentiale og rettigheder skulle anerkendes, og sammen med kvinderne og de organiserede arbejdere skulle de mobiliseres og repræsentere en modmagt til det bestående. Som europæisk intellektuel tog hun en del fejl, men som pædagogisk tænker giver skandinaviske lærere og pædagoger hende ret i det meste i deres praksis hver eneste dag

Sider

Mest læste

  1. 32 elever fra fotoskolen Fatamorgana har skrevet under på et brev mod den grænseoverskridende kultur, som de mener, at skolens stifter Morten Bo praktiserer. Chikanen har ifølge andre kilder tilsyneladende stået på siden fotoskolens begyndelse. Men hvorfor reagerer eleverne først nu?
  2. Jeg gik et år på fotoskolen Fatamorgana og elskede det. Ikke på grund af lederen, Morten Bo, som tirsdag trak sig efter anklager om mobning og chikane. Skolens største aktiv er nemlig ikke ham. Det er den særlige kultur, som eleverne har skabt, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
  3. Kommunale tilsyn løser ikke udfordringerne i daginstitutionerne, skriver en børnehaveleder i Information. Men virkeligheden viser, at både børn og voksne bliver gladere, mens de ansattes sygefravær også falder, skriver Københavns børne- og ungdomsborgmester, Jesper Christensen (S), i dette debatindlæg
  4. Gå-selen til børn blev vraget af 1970’ernes pædagogiske krav om fri leg og naturlig udfoldelse. Nu er den kontroversielle snor tilbage som et praktisk instrument for den travle børnefamilie. Men langtfra alle er lige begejstrede for udviklingen
  5. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  6. Med kirurgisk præcision er nypuritanerne ved at rense verdenslitteraturen for racistiske temaer.
  7. Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  8. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?