Emne

pædagogik

Undervisning er ikke reaktionært

I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt

Pædagoger, sig fra over for detailstyringstyranniet – det nytter

Følger pædagogerne deres moralske pligt til at sige fra, kan det forhindre, at vilkårlige detailmål bliver styrende i stedet for børnehavens egentlige formål

Blachmans vision for folkeskolen er forfejlet romantik

Ifølge Thomas Blachman bør det være folkeskolens opgave at befrugte eleverne med ideer og identitet. Men yderligere institutionalisering af børns fantasi og livsvilje er det sidste, den danske folkeskole har brug for. Reel fritænkning og originalitet kan slet ikke opdyrkes på nyromantisk X Factor-manér

Pædagogisk forskning for alle og enhver

Ifølge pædagogisk fagvidenskab skal undervisningen ikke målstyres. Den gunstige skriftkulturelle udvikling må gribes af både børn, forældre, pædagoger og lærere. Pædagogikken og undervisningen kan genfortrylle verden, hvis elever lærer at stille åbne spørgsmål uden at give faste svar. Sådan lyder tre udsagn. Tre små bøger byder sig til. Spids ører

Ny bog: Historien om afmontering af dansk skole- og dannelsestradition

I Thomas Aastrup Rømers ’Ballade i pædagogikkens forsamlingshus’ udfoldes polemikken og modstanden mod tidens vedtagne sandheder om globalisering og konkurrencesamfundet

’De unge anbragte beskriver det, som om de er ved at blive sindssyge’

Børn og unge oplever det som isolationsfængsel, når de spærres inde om natten på aflåste institutioner, viser ny ph.d.-afhandling

Pædagogik: Sagen i centrum – men hvilken…?

Dannelse er andet og mere end erhvervelse af kompetencer, undervisning andet og mere end indløsning af læringsmål. De urene pædagoger slår endnu et slag for at sætte sagen, faget og indholdet i centrum. Men hvor er det, de vil hen?

Det ensidige fokus på karakterer står for fald. Nu kommer karakterdannelsen i centrum

Nye krav til samfundet og den enkelte betyder efterspørgsel efter andet end læring i børnehaver og skoler. Hvis vi skal kunne håndtere stress og globale kriser, skal børn opdrages til ansvar og til dedikerede sociale væsner

Ny forskning: Skolers holdning har betydning for om elever får diagnoser

På seks år er antallet af børn med diagnoser steget med 43 pct., viser nye tal. Samtidig peger ny forskning på, at skolers tiltro til diagnoser har stor betydning for tildelingen af dem. Det er et problem, at diagnoser er koblet til ekstra ressourcer i folkeskolen, siger professor

’Vi ser mennesket først.’ Antvorskov Skole har erklæret krig mod diagnoser

På Antvorskov Skole i Slagelse forsøger man at undgå diagnoser til eleverne, og skolen ekskluderer færre elever end mange andre af kommunens skoler. Det handler om menneskesyn og om at satse på, hvad der skal til for at få børn til at lykkes i stedet for at komme af med dem

Sider

Mest læste

  1. Gå-selen til børn blev vraget af 1970’ernes pædagogiske krav om fri leg og naturlig udfoldelse. Nu er den kontroversielle snor tilbage som et praktisk instrument for den travle børnefamilie. Men langtfra alle er lige begejstrede for udviklingen
  2. Familien Humaidans fire børn går ikke i skole. De bliver i stedet undervist hjemme ud fra en tanke om, at børn selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lære, og hvornår de vil lære det. Teorien kaldes ’unschooling’ og er et radikalt opgør med folkeskolens ønske om, at alle børn skal lære det samme samtidigt. Vi har tilbragt en dag med familien
  3. Jeg gik et år på fotoskolen Fatamorgana og elskede det. Ikke på grund af lederen, Morten Bo, som tirsdag trak sig efter anklager om mobning og chikane. Skolens største aktiv er nemlig ikke ham. Det er den særlige kultur, som eleverne har skabt, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
  4. Før i tiden døde de unge. I dag bliver langt de fleste med Downs syndrom over 50, mange over 60 og enkelte over 70 år gamle. Det er en demografisk bombe, der venter derude
  5. Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  6. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  7. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  8. Få har som Benny Lihme præget den socialpædagogiske tænkning i Danmark og bibragt offentligheden viden om området. Han var guld værd for samfundet