Emne

pædagogik

Jeg – en tyskertøs!

På lærerseminariet i 1980’erne læste vi tyske filosoffer. Det innovative havde intet med de sidste nye forskningsresultater at gøre. Det havde med historiebevidsthed at gøre. Men så kom folkeskolereformen. Mit fundament blev suspekt. Lærergerningen blev amerikansk ’newspeak’

Skru ned for diagnoseforskrækkelsen

Ja, psykiatriske diagnoser kan stigmatisere og sygeliggøre. Men i mit arbejde på en psykiatrisk klinik møder jeg konstant mennesker, for hvem diagnosen er valid og vigtig for deres livsførelse. Kan vi få lidt flere nuancer i debatten?

Når læringsfrygten tager overhånd

Læreplaner i daginstitutioner får hug for at være et led i konkurrencestatens forsøg på at kolonisere vores børn. Men kritikken skyder ved siden af målet. At der fra centralt hold sættes fokus på de mindstes læring kan nemlig føre til mere leg, nysgerrighed og fællesskab

I didaktiseringens tidsalder

Den tyske pædagogiske forsker Andreas Gruschka leverer en præcis kritik af den herskende uddannelsespolitiks negative konsekvenser for undervisningens konkrete indhold. Men hans alternativ: ’at lære at forstå’ er utilstrækkeligt

Uddannelseskrigens første ofre

Steen Nepper Larsen vil gerne diskutere, hvad det vil sige at levere en præcis og dermed rigtig beskrivelse af noget. Men han ofrer al præcision til fordel for at skælde ud

En knastør thriller om læringsmålstyring

Skoleforskeren Keld Skovmand har skrevet en veldokumenteret kritik af samtidens anmassende læringsmålstyring. Han afdækker systematisk, hvordan folkeskolen for nylig blev ombeskrevet ved hjælp af indholdsløse, tynde og småautoritære læringsmål, der savner forskningsmæssigt belæg

Ny undersøgelse: iPad-undervisning gør elever bedre til at skrive

Skolebørn lærer hurtigere at skrive, hvis de arbejder på iPads og anvender en særlig pædagogisk metode. Det viser en ny dansk undersøgelse, som stemmer overens med et svensk studie fra sidste år

Freden begynder i skolegården

Jødiske og palæstinensiske forældre i den israelske havneby Jaffa vil gøre op med det opdelte skolesystem og stifte deres egen ’fredsskole’. For dem handler blandede børnehaver og skoler ikke om politik, men om at skabe håb for fremtiden for deres børn. Det er svært, selv i en af de mest tolerante dele af Israel

Kinesere lærer om frihed gennem dansk børnehave-pædagogik

Kinesiske pædagogstuderende kommer til Danmark for at lære om kreativitet. Men med sig hjem får de danske børnehaveværdier som ligeværdighed, respekt for barnets rettigheder og individets frihed

Hvis du siger kønsneutral én gang til ...

Lad os droppe den værdipolitiske skyttegravskrig om han, hun eller ’hn’ og i stedet debattere, hvordan vi helt konkret skaber bedre plads til de børn, der føler sig anderledes

Sider

Mest læste

  1. Det mindsker uligheden mellem børn på længere sigt, hvis man sætter ind med sproglig understøttelse i børnehaver. Det viser ny forskning. Der er behov for handling, mener minister
  2. Danske elever hører til i verdenseliten når det kommer til forståelse af samfundsforhold, demokrati og politik, viser ny undersøgelse. Det er en sejr for den ellers udskældte reform- og projektpædagogik, mener eksperter
  3. Jeg gik et år på fotoskolen Fatamorgana og elskede det. Ikke på grund af lederen, Morten Bo, som tirsdag trak sig efter anklager om mobning og chikane. Skolens største aktiv er nemlig ikke ham. Det er den særlige kultur, som eleverne har skabt, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
  4. Gå-selen til børn blev vraget af 1970’ernes pædagogiske krav om fri leg og naturlig udfoldelse. Nu er den kontroversielle snor tilbage som et praktisk instrument for den travle børnefamilie. Men langtfra alle er lige begejstrede for udviklingen
  5. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  6. Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  7. Dialog mellem kulturer lyder godt, men det fastholder en forestilling om at vi alle tilhører én bestemt kultur. I mine øjne medfører forsvaret for multikulturelle skoler og ideen om kulturrelativisme, at skolerne får svært ved at danne myndige personer, der kan reflektere over egne og andres virkelighedsforståelser.
  8. Familien Humaidans fire børn går ikke i skole. De bliver i stedet undervist hjemme ud fra en tanke om, at børn selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lære, og hvornår de vil lære det. Teorien kaldes ’unschooling’ og er et radikalt opgør med folkeskolens ønske om, at alle børn skal lære det samme samtidigt. Vi har tilbragt en dag med familien