Emne

pædagogik

Vi med hus og have

Af og til får jeg en stikling af nabokonen. Den her passer sig selv, det kan simpelthen ikke gå galt, siger hun og ser optimistisk på mig. Så placerer jeg den forsigtigt i bedet og vander godt – og vi ser aldrig mere til den

Mere rundkredspædagogik, tak

Når de borgerlige ønsker lærerstyret pædagogik, er det ikke, fordi de tror, at man lærer mere sådan. Det skyldes nok indgroet autoritær ideologi og en uproduktiv modvilje mod de altid ’røde’ pædagogiske teorier på lærerseminarierne. Men især skyldes det et pragmatisk ønske om en hårdt disciplineret arbejdskraft, der holder sin kæft og gør, hvad chefen siger

Børn er ikke ens – det skal skolerne heller ikke være

Folkeskolen skal være for de fleste, men det danske samfund har brug for bredde i pædagogiske, ideologiske, religiøse og tematiske tilgange til skole. Privatskolerne repræsenterer valgfriheden og den vigtige værdi om at tage hensyn til minoriteter

’Nu skal De ikke lave pjat, hr. Mortensen!’

I begyndelsen ville man slet ikke se forældrene på skolen – i dag hedder det en skolefamilie. Forældrene skal engagere sig mere og mere, men en sideeffekt er, at lærerne bruger en stor del af deres arbejdsliv på at informere kritiske forældre. Eleverne, som vi gerne så udvikle sig til selvstændige individer, får til gengæld ikke så meget at vide

Profession: ressourcestærk

Der er sikkert mange grunde til at blive pædagog. Gode grunde og dårlige grunde. Jeg er begyndt at overveje, om mine hører til de dårlige, de forkerte

Professor: I dag er den et råb om hjælp

’Den lille røde bog for skoleelever’ er i dag mest interessant som et historisk dokument. Men der er brug for en ny bevægelse, der kan hjælpe skoleeleverne til at bryde fri, mener professor

’Alle voksne er papirtigre!’

’Den lille røde bog for skoleelever’, der blev skrevet af tre danske pædagoger i 1969, blev forbudt i Storbritannien på grund af dens opfordring til fri sex og mistro til magthaverne. I denne uge udkommer den. For budskaberne til teenagerne er højaktuelle, mener en britisk forlægger, og Søren Hansen er enig

Dårlige normeringer giver mere stressede børn

Tager børn skade af at blive passet i institution? Det spørgsmål debatteres ivrigt for tiden. Svaret blev givet allerede i 1970’erne i en svensk undersøgelse: Bedre normering i børneinstitutioner giver mindre stressede børn. Så enkelt er det faktisk

Reformamok i klasseværelset

En handlekraftig regering, der ikke kan sit politiske håndværk, er en farlig cocktail for folkeskolen

Handler inklusion kun om penge?

Der er stor forskel på, hvordan de enkelte skoler og kommuner løfter opgaven, og indtil videre kan man sige, at inklusionstanken er god, men alt for mange steder er den dårligt realiseret

Sider

Mest læste

  1. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  2. Der er varierende forestillinger om, hvad omsorgspersoner må og ikke må. De seneste mange år har det været vigtigere at være ’rigtig’ end at være sig selv, men det er på tide, at vi gør op med den idé, skriver psykolog og forfatter Frej Fogh Prahl i dette debatindlæg
  3. Børn har brug for at kunne danne trygge relationer til deres pædagoger, men normeringen i daginstitutionerne er så lav, at mange ikke får muligheden for det. Det har alvorlige konsekvenser for deres udvikling og læring, skriver psykolog Rikke Yde Tordrup i dette debatindlæg
  4. Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  5. Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  6. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  7. Skabte 1968 grobund for en gylden tidsalder, hvor et demokratisk velfærdssamfund erstattede falske autoriteter? Eller indledte 1968 en æra af forfald, hvor utopi og meningstyranni erstattede 50’ernes idyl? To sejlivede myter om 1968 har i mere end tre årtier kæmpet om overtaget på erindringens slagmark. To unge historikere rejser tvivl om myterne
  8. Reformpædagogikkens kærne var en kritik på barnets og samfundets vegne. Spørgsmålet er imidlertid om reformpædagogikken er bundet til afskaffelsen af datidens sorte skole?