Emne

pædagogik

Ikke nok at kunne lide at arbejde med børn

Evalueringer, samarbejde med andre faggrupper, undervisning uden klokke og klasse. Det bliver virkeligheden for mange af de lærere, som skal undervise i fremtidens folkeskole. Men hvor er det nu, de selv lærer det Hvis den, som i disse år vælger at blive lærer i den danske folkeskole, kommer til at kede sig, er det helt og holdent vedkommendes egen fejl...

Computerboom - dyrt men dejligt

Jytte Hildens forslag om computere til alle folkeskolens elever vil revolutionere undervisningen, men prisen er umulig at forudsige "Det er et pragtfuldt forslag, og jeg håber at det virkelig vil løfte hele niveauet i skolen og gøre det nemmere og sjovere at være både lærer og elev," siger Pia Grünbaum om forskningsminister Jytte Hildens forslag om, at samtlige ca...

Intellektuelle kan være stokreaktionære

Man kan godt være moralsk engageret og i den offentlige debat gå ind for atombomben, siger dr. scient. pol. Morten Ougaard. Det er farligt at bruge sin forskerautoritet til at styrke politiske synspunkter, der ikke er fagligt begrundet, mener han DE INTELLEKTUELLE Morten Ougaard er dr...

Demokratiske kvalifikationer

Af PER BREGENGAARD gymnasielærer. Borgerrepræsentant for Enhedslisten skoleudvalgsmedlem Ved skolestart: En amerikansk undersøgelse viser, at Danmark på en række felter er førende, når det gælder om at uddanne de unge til demokrati...

Skolen som virksomhed

Test giver eleverne mulighed for at se, om de gør fremskridt - og læreren kan opdage, hvis undervisningen ikke lykkes, mener skolelederen på Uvelse skole, hvor systematiske test kombineres med langhåret pædagogik Virksomhedsplan, status, profil, mål og test...

Pædagogik og samfund

Pædagogiske overvejelser på universiteterne bør ikke overskygge det indholdsmæssige: hvad er det værd at studere? Og på hvilken måde? EVALUERING Jeg er ked af, at Joan Conrad (6...

Kulturforhandling i folkeskolen

Den nye læreruddannelse skal klæde fremtidens lærer på til fremtidens nye krav - men der er kraftig uenighed om hvordan Folkeskolen skal fortsat være folkets skole. Selvom eller rettere fordi, folket ikke længere har fælles værdier i samme omfang som for bare tyve år siden...

Sider

Mest læste

  1. Gå-selen til børn blev vraget af 1970’ernes pædagogiske krav om fri leg og naturlig udfoldelse. Nu er den kontroversielle snor tilbage som et praktisk instrument for den travle børnefamilie. Men langtfra alle er lige begejstrede for udviklingen
  2. Familien Humaidans fire børn går ikke i skole. De bliver i stedet undervist hjemme ud fra en tanke om, at børn selv skal have lov til at bestemme, hvad de vil lære, og hvornår de vil lære det. Teorien kaldes ’unschooling’ og er et radikalt opgør med folkeskolens ønske om, at alle børn skal lære det samme samtidigt. Vi har tilbragt en dag med familien
  3. Jeg gik et år på fotoskolen Fatamorgana og elskede det. Ikke på grund af lederen, Morten Bo, som tirsdag trak sig efter anklager om mobning og chikane. Skolens største aktiv er nemlig ikke ham. Det er den særlige kultur, som eleverne har skabt, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
  4. Her er en gammel gåde: En dreng og hans far bliver indlagt efter et trafikuheld. Faderen er bevidstløs, og drengen skal opereres straks. Men lægen kommer ind siger: Nej, jeg kan ikke operere - patienten er min søn. Hvordan er det muligt?
  5. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  6. Der findes morgensange, fødselsdagssange, godnatsange, spejdersange, rundkredssange, alfabetsange, sange om at være en god kammerat, drillesange og den der duksede farvelsang, man sang, når man satte stolen op efter sidste time. Men hvad skal en god børnesang kunne?
  7. Før i tiden døde de unge. I dag bliver langt de fleste med Downs syndrom over 50, mange over 60 og enkelte over 70 år gamle. Det er en demografisk bombe, der venter derude
  8. Få har som Benny Lihme præget den socialpædagogiske tænkning i Danmark og bibragt offentligheden viden om området. Han var guld værd for samfundet