Menu
Log ind

Emne

pandemi

’I årevis har en lang række forskere advaret om, at jo mere af verdens skovareal, der ryddes, des større er risikoen for, at mennesker kommer i kontakt med virusser, som vores immunforsvar ikke har erfaring med, fordi disse virusser har været lukket inde i skovene i århundreder. I første omgang gør det lokalbefolkningerne nær skovene særligt sårbare. Men med den globale økonomi, vi befinder os i, kan rydning af regnskov ikke blot få lokale konsekvenser, men hurtigt blive et verdensomspændende problem,’ skriver Enhedslistens Mai Villadsen.

Enhedslisten: Vores rovdrift på naturen er medskyldig i coronapandemien

Det er på tide, vi indser, at vi selv er skyldige i coronakrisen. Og sådan som vi stuver mennesker og dyr tættere og tættere sammen, bliver fremtidige pandemier kun mere sandsynlige, skriver klima- og naturordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, i dette debatindlæg
»Jeg tror aldrig, jeg har fulgt så indgående med i et forår. Jeg har aldrig sat så meget pris på syrenernes blomstring som dette forår. Med al respekt for de mange tragedier, COVID-19 har medført og medfører, så fremstår coronatiden som en af de perioder i mit liv, jeg har følt mig nærmest naturen,« skriver Mathilde Moestrup i denne klumme.

Selv når vi sætter hele samfundet i stå, springer syrenerne ud

Foråret 2020 betegnes af mange som ’det forsømte forår’. Men er det egentlig så forsømt? Coronanedlukningen tvang mig til at rejse hjem til København, hvor det moderne byliv holdt pause. Og det, jeg fik øje på, var planterne, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
Frivillige flytter på kisterne i det midlertidige lighus, som er opstillet ved en moské i Birmingham. Lige nu hersker der stor forvirring om, hvordan genåbningen af det hårdt ramte land skal foregå.

Uvisheden om den britiske genåbning afspejler den kaotiske nedlukning af landet

Storbritannien er lige nu det land i verden med det næsthøjeste antal COVID-19-relaterede dødsfald. Der er stigende utilfredshed med håndteringen af krisen, og nu er der også forvirring om genåbningen. Rekonvalescenten Boris Johnsons politiske fremtid er pludselig under hårdt pres
Unge bliver testet for COVID-19 i Surabaya i Indonesien. Ifølge nobelprisvinderen i økonomi i 2018, Paul Romer, er der behov for kontinuerlig testning af hele befolkningen, i hvert fald indtil en vaccine er bredt tilgængelig.

Nobelpristager: Kontinuerlig massetestning er altafgørende for både økonomi og demokrati

Vinderen af Nobelprisen i økonomi i 2018, Paul Romer, er en stor fortaler for, at vi med ugers mellemrum tester alle i samfundet. Der er ingen anden udvej, siger han og advarer om, at det ikke bare er økonomien, men selve demokratiets fremtid, der er på spil
»Og jeg er blevet uhyggeligt bevidst om gåturens minimulighed for, hvad der næsten føles som et oprør. Jeg springer over lave gærder, jeg går på græs, der ikke må betrædes, jeg laver uventede U-vendinger, jeg sætter i gadedrengehop – for at stå ved, at jeg bestemmer over min egen krop,« skriver Bodil Skovgaard Nielsen i sin kommentar.

Gå over for rødt og oplev den frihed, det er at bevæge kroppen hen, hvor man vil

Når jeg går over for rødt og på græs, der ikke må betrædes, bestemmer jeg selv. Det er det, der gør det nogenlunde udholdeligt at være til i et lukket land: Glæden ved den frihed, vi stadig har, til at kunne bevæge kroppen hen, hvor vi vil, skriver kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen i denne klumme
Med håndtrykket kan vi vise, at vi er en del af samme stamme; at vi vil hinanden det godt og er på samme hold – uden at vi ligefrem behøver at snave for at vise det, mener Niels Nørgaard, Dansk Håndtryksforening.

Historien om håndtrykket er historien om lighed i samfundet

Håndtrykket har længe været forbundet med smittefare, men det har alligevel formået at overleve. Hvad er rødderne bag gestussen, og hvad fortæller den om det samfund, den bliver brugt i? Vi tegner et portræt
Pandemier som COVID-19 gør os til et tal. Vi føler os som flokdyr og opfører os sådan. Vi oplever det samme. Den ensretning er det modsatte af kunstens opgave med os, skriver Katrine Wiedemann i denne klumme.

Pandemien har hverken skurke eller helte. Kun udryddelse. Det er svært at lave kunst om

Fortidens epidemier fylder meget lidt i kunsthistorien. Måske fordi epidemier i sig selv er meget lidt inspirerende. En sygdom er en tom form. Et Intet. Kunsten vil hellere skildre smitten i de menneskelige relationer, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme
Både i Singapore og Japan oplevede man en anden bølge af smittespredning, da samfundets restriktioner blev ophævet, efter at coronavirussen i første omgang syntes nedkæmpet.

Vi kan i høj grad selv styre, om epidemiens anden bølge bliver et skvulp eller en tsunami

Selv om vi har formået at kontrollere coronavirussens smittespredning, og indlæggelsestallet falder, har vi fortsat en stor opgave foran os. Anden bølge af epidemien kan stadig ramme, og det er i høj grad op til samfundet, hvor voldsom den bliver
Frygten såvel som tanken om at skulle dø får os til at føle os alene, mens erkendelsen af, at vi alle oplever samme angst, omvendt trækker os ud af vores ensomhed.

Orhan Pamuk: Hvad de store epidemiromaner kan lære os

Frygten såvel som tanken om at skulle dø får os til at føle os alene, mens erkendelsen af, at vi alle oplever samme angst, omvendt trækker os ud af vores ensomhed.
Sundhedspersonale i gang med at behandle en coronapatient. De sundhedsfaglige eksperter, som Information har talt med, mener, at det er for tidligt at fastslå en præcis dødsrate. Men de er enige om én ting: To procent er alt for højt.

Coronavirus dræber. Men det er »overvurderet« og »usandsynligt«, at dødsraten er to procent

Der er stadig videnskabelig uenighed om, hvor stor dødeligheden er for den nye coronavirus. Men en række forskere understreger, at den formentlig skal måles i promiller. Det underbygges ifølge dem af flere nye testundersøgelser, der vidner om et stort mørketal for smitteudbredelsen

Sider

Mest læste

  1. Jeg troede ikke, COVID-19 kunne komme til Danmark. Jeg tog fejl
    Da virusforskeren Anders Fomsgaard i efteråret udgav en bog om virus, stod der ingenting om den nye coronavirus. Den fandtes slet ikke. Nu fylder den alt. Derfor har han ved siden af sit job på Statens Seruminstitut skrevet på et nyt kapitel til bogen. Om hvordan han og andre forskere har fulgt virussens færd og gang på gang er blevet overrasket. Her er kapitlet, som det ser ud i dag. Ingen ved, hvordan det ser ud om et par uger
  2. Enhedslisten: Vores rovdrift på naturen er medskyldig i coronapandemien
    Det er på tide, vi indser, at vi selv er skyldige i coronakrisen. Og sådan som vi stuver mennesker og dyr tættere og tættere sammen, bliver fremtidige pandemier kun mere sandsynlige, skriver klima- og naturordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, i dette debatindlæg
  3. Selv når vi sætter hele samfundet i stå, springer syrenerne ud
    Foråret 2020 betegnes af mange som ’det forsømte forår’. Men er det egentlig så forsømt? Coronanedlukningen tvang mig til at rejse hjem til København, hvor det moderne byliv holdt pause. Og det, jeg fik øje på, var planterne, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
  4. Coronavirus dræber. Men det er »overvurderet« og »usandsynligt«, at dødsraten er to procent
    Der er stadig videnskabelig uenighed om, hvor stor dødeligheden er for den nye coronavirus. Men en række forskere understreger, at den formentlig skal måles i promiller. Det underbygges ifølge dem af flere nye testundersøgelser, der vidner om et stort mørketal for smitteudbredelsen
  5. Corona vil føre til samfundsforandringer i USA på niveau med Pearl Harbor og 11. september
    Op gennem historien har pandemier altid ændret verden – på godt og ondt. Amerikanske økonomer, historikere og psykologer er begyndt at fundere over, hvordan en postvirusverden vil se ud. De er sikre på en ting: Den vil være anderledes
  6. Der er mange lighedspunkter mellem coronatid og Camus’ roman ’Pesten’
    I ’Pesten’ er Camus’ hovedærinde at undersøge, hvad pesten betyder for menneskene og for deres samliv og liv i ensomhed. Romanen har mange lighedspunkter med situationen i dag, men der er heldigvis også forskelle
  7. Det her kan blive værre end finanskrisen. Vi er i gang med at gøre noget – men ingen ved, om det er nok
    Staterne skal stille hidtil uhørt store mængder penge til rådighed med budskabet: Hold det hele flydende, til samfundet atter kommer op at køre. Spørgsmålet er, om coronakrisen ikke længe før det tidspunkt har grebet uhelbredeligt om sig
  8. Vi kan i høj grad selv styre, om epidemiens anden bølge bliver et skvulp eller en tsunami
    Selv om vi har formået at kontrollere coronavirussens smittespredning, og indlæggelsestallet falder, har vi fortsat en stor opgave foran os. Anden bølge af epidemien kan stadig ramme, og det er i høj grad op til samfundet, hvor voldsom den bliver