Emne

pandemi

Enhedslisten: Vores rovdrift på naturen er medskyldig i coronapandemien

Det er på tide, vi indser, at vi selv er skyldige i coronakrisen. Og sådan som vi stuver mennesker og dyr tættere og tættere sammen, bliver fremtidige pandemier kun mere sandsynlige, skriver klima- og naturordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, i dette debatindlæg

Selv når vi sætter hele samfundet i stå, springer syrenerne ud

Foråret 2020 betegnes af mange som ’det forsømte forår’. Men er det egentlig så forsømt? Coronanedlukningen tvang mig til at rejse hjem til København, hvor det moderne byliv holdt pause. Og det, jeg fik øje på, var planterne, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme

Uvisheden om den britiske genåbning afspejler den kaotiske nedlukning af landet

Storbritannien er lige nu det land i verden med det næsthøjeste antal COVID-19-relaterede dødsfald. Der er stigende utilfredshed med håndteringen af krisen, og nu er der også forvirring om genåbningen. Rekonvalescenten Boris Johnsons politiske fremtid er pludselig under hårdt pres

Nobelpristager: Kontinuerlig massetestning er altafgørende for både økonomi og demokrati

Vinderen af Nobelprisen i økonomi i 2018, Paul Romer, er en stor fortaler for, at vi med ugers mellemrum tester alle i samfundet. Der er ingen anden udvej, siger han og advarer om, at det ikke bare er økonomien, men selve demokratiets fremtid, der er på spil

Gå over for rødt og oplev den frihed, det er at bevæge kroppen hen, hvor man vil

Når jeg går over for rødt og på græs, der ikke må betrædes, bestemmer jeg selv. Det er det, der gør det nogenlunde udholdeligt at være til i et lukket land: Glæden ved den frihed, vi stadig har, til at kunne bevæge kroppen hen, hvor vi vil, skriver kulturjournalist Bodil Skovgaard Nielsen i denne klumme

Historien om håndtrykket er historien om lighed i samfundet

Håndtrykket har længe været forbundet med smittefare, men det har alligevel formået at overleve. Hvad er rødderne bag gestussen, og hvad fortæller den om det samfund, den bliver brugt i? Vi tegner et portræt

Pandemien har hverken skurke eller helte. Kun udryddelse. Det er svært at lave kunst om

Fortidens epidemier fylder meget lidt i kunsthistorien. Måske fordi epidemier i sig selv er meget lidt inspirerende. En sygdom er en tom form. Et Intet. Kunsten vil hellere skildre smitten i de menneskelige relationer, skriver sceneinstruktør Katrine Wiedemann i denne klumme

Vi kan i høj grad selv styre, om epidemiens anden bølge bliver et skvulp eller en tsunami

Selv om vi har formået at kontrollere coronavirussens smittespredning, og indlæggelsestallet falder, har vi fortsat en stor opgave foran os. Anden bølge af epidemien kan stadig ramme, og det er i høj grad op til samfundet, hvor voldsom den bliver

Orhan Pamuk: Hvad de store epidemiromaner kan lære os

Frygten såvel som tanken om at skulle dø får os til at føle os alene, mens erkendelsen af, at vi alle oplever samme angst, omvendt trækker os ud af vores ensomhed.

Coronavirus dræber. Men det er »overvurderet« og »usandsynligt«, at dødsraten er to procent

Der er stadig videnskabelig uenighed om, hvor stor dødeligheden er for den nye coronavirus. Men en række forskere understreger, at den formentlig skal måles i promiller. Det underbygges ifølge dem af flere nye testundersøgelser, der vidner om et stort mørketal for smitteudbredelsen

Sider

Mest læste

  1. Da virusforskeren Anders Fomsgaard i efteråret udgav en bog om virus, stod der ingenting om den nye coronavirus. Den fandtes slet ikke. Nu fylder den alt. Derfor har han ved siden af sit job på Statens Seruminstitut skrevet på et nyt kapitel til bogen. Om hvordan han og andre forskere har fulgt virussens færd og gang på gang er blevet overrasket. Her er kapitlet, som det ser ud i dag. Ingen ved, hvordan det ser ud om et par uger
  2. Det er på tide, vi indser, at vi selv er skyldige i coronakrisen. Og sådan som vi stuver mennesker og dyr tættere og tættere sammen, bliver fremtidige pandemier kun mere sandsynlige, skriver klima- og naturordfører for Enhedslisten, Mai Villadsen, i dette debatindlæg
  3. Foråret 2020 betegnes af mange som ’det forsømte forår’. Men er det egentlig så forsømt? Coronanedlukningen tvang mig til at rejse hjem til København, hvor det moderne byliv holdt pause. Og det, jeg fik øje på, var planterne, skriver litteraturanmelder Mathilde Moestrup i denne klumme
  4. Der er stadig videnskabelig uenighed om, hvor stor dødeligheden er for den nye coronavirus. Men en række forskere understreger, at den formentlig skal måles i promiller. Det underbygges ifølge dem af flere nye testundersøgelser, der vidner om et stort mørketal for smitteudbredelsen
  5. Op gennem historien har pandemier altid ændret verden – på godt og ondt. Amerikanske økonomer, historikere og psykologer er begyndt at fundere over, hvordan en postvirusverden vil se ud. De er sikre på en ting: Den vil være anderledes
  6. I ’Pesten’ er Camus’ hovedærinde at undersøge, hvad pesten betyder for menneskene og for deres samliv og liv i ensomhed. Romanen har mange lighedspunkter med situationen i dag, men der er heldigvis også forskelle
  7. Staterne skal stille hidtil uhørt store mængder penge til rådighed med budskabet: Hold det hele flydende, til samfundet atter kommer op at køre. Spørgsmålet er, om coronakrisen ikke længe før det tidspunkt har grebet uhelbredeligt om sig
  8. Selv om vi har formået at kontrollere coronavirussens smittespredning, og indlæggelsestallet falder, har vi fortsat en stor opgave foran os. Anden bølge af epidemien kan stadig ramme, og det er i høj grad op til samfundet, hvor voldsom den bliver