Emne

paradoks

Ikaros' sidste fod

Der er både format, galskab og en vis mondænitet over Peter Greenaways monstrøse udstilling i Malmö Konsthall, en af Kulturbro 2000's helt store satsninger

Kony 2012 - en kompliceret verden udlagt for en femårig

En film om den ugandiske krigsherre Joseph Kony går sin sejrsgang på internettet med snart 50 millioner visninger. Men filmen, der er del af en kampangne iværksat af den relativt ukendte organisation Invisible Children, er ikke bare misvisende, den er direkte skadelig, lyder kritikken

Putin vs. Putin

Ruslands præsidentvalg er en kamp mellem en magtfuldkommen machomand og en liberal demokrat i én og samme person

Paradoksal borgerlig EU-skepsis vokser

EU startede som et liberalt projekt, og socialisterne var imod. Nu har modstanden skiftet farve, og unge borgerlige politikere vender i stigende grad EU ryggen, fordi man ikke vil betale for andre landes gæld, og samtidig afviser mere politisk styring. Modviljen er paradoksal, mener EU-forsker

Frihedsbrev til Det Kgl. Teater

Det kgl. Teater eren uomgængelig dansk kulturinstitution og en hjørnesten i vores dannede kultur

Vestens kroniske syge

I Vesten står man over for et nyt paradoks: At en lille overklasse af ledende kræfter i f.eks. det amerikanske erhvervsliv bliver fortsat rigere, mens den brede middelklasses indtægter bliver mindre, og den voksende underklasse decideret forarmes

Jeg har voldtaget

Det har du sikkert også selv. Angiveligt. Eller hvordan var det nu det var

Danskerne: Sundhedsforsikringer skaber ulighed

Otte ud af ti danskere mener, at de private sundhedsforsikringer øger uligheden, viser ny undersøgelse. Men det afholder ikke en million danskere fra alligevel at tegne en forsikring

Er de skøre de gallere?

Fra Asterix til Albert Camus har oprøret været et centralt tema i fransk politik, men det styrker paradoksalt nok det repræsentative demokrati i et land, der næsten altid stemmer borgerligt

Danmarks Indsamling - et paradoks?

I lørdags bragte Information en kronik af Julie Maj Simonsen, under overskriften "Paradokser i primetime". I kronikken reflekterer Julie Maj over indsamlingsshows, som hun mener, kan give en stereotyp og ensidig fremstilling af de problemer, man står over for på det afrikanske kontinent

Sider

Mest læste

  1. Nu om stunder synes desperation at være noget patologisk, man forbeholder socialklasse 37, eller også er det trendy og forklædt som metakommentar i en reklamekampagne for ure QLUMMEN Det var efterhånden blevet midt om natten...
  2. Børn må selv bestemme, hvad de vil spise, og hvem de skal bo hos, til gengæld tror de voksne ikke længere på, at børnene selv kan gå over gaden
  3. Friheden til selv at skabe sin kønsidentitet har aldrig været større - det kønnede udtryk aldrig mere stereotypt. Men hvad er perspektiverne i kønsopløsningen seksuelt, samfunds- og kønspolitisk? Fire fagfolk giver deres bud på et svar De traditionelle kønsroller står i opløsningsmiddel til halsen, og ud af turbulensens tåger tegner sig først og fremmest de mange muligheders land...
  4. Det gennemgående i regeringens demokratikanon er opfattelsen af demokrati som en liberal-demokratisk styreform med vægt på det liberale. Men politisk liberalisme og demokrati er ikke det samme. Liberalismen ønsker statsmagten begrænset, medens demokratiet ønsker, at den skal hvile på folket
  5. Hvad er mon årsagen til, at besættelsestidens historie optager så mange så meget må man spørge efter den omfattende debat i forbindelse med 60-års jubilæet for befrielsen? Og hvorfor er der stadig så mange ting, som ikke bliver nævnt?
  6. Man kan sagtens være ideologisk feminist og praktiserende mandschauvinist på samme tid - det viser Pierre Bourdieus 'Den maskuline dominans'
  7. Christian Lemmerz genfortolker myter om kulturens fødsel med en ny installation på DCA Gallery i New York KUNST Det er et spil med klassiske idealer og postmoderne klicheer, der viser styrken i Lemmerz' kunst, og man kunne kun ønske, at der var mere af den...
  8. 38 procent af danskerne bliver skilt, og flere og flere lever som singler. Alligevel bakker et stort flertal op om kernefamilien som den bedste ramme for børns opvækst. Det er et paradoks, at vi ikke kan frigøre os fra et ideal, som det moderne samfund ikke længere giver os betingelserne for at opfylde, siger idehistoriker. Samtidig har børnene afløst manden og kvinden, som hovedrolleindehavere i familiens fællesskab