Debatten ruller om svingdøren mellem politikere og det private erhvervsliv, men lobbyisme er ikke et problem i sig selv. Til gengæld kræver et velfungerende demokrati åbenhed om partistøtte, så vi vælgere ved, hvem vi reelt støtter med vores stemmer
Hvis man vil forstå problemet ved private donationer til politiske partier, skal man læse Simon Emil Ammitzbøll-Billes bog om hans tid i Liberal Alliance
Endnu en gang har en forsker fremlagt et fornuftigt forslag til stramning af partistøttereglerne. Men den sørgelige sandhed er, at det er mere end vanskeligt at få partierne til at øge transparensen omkring den støtte, de selv modtager
Grænsen for anonyme pengedonationer til politikere og partier skal sænkes, og en ny platform skal gøre det muligt at følge støttekronerne, foreslår ekspert. Mens flertallet af partier afviser at kommentere forslaget, bakker Enhedslisten op
Det er for nemt at omgå reglerne for partistøtte med pengeklubber og Britt Bager-finter. Beløbsgrænsen på 22.200 kroner er for høj, og vi mangler en platform, der samler det hele og automatisk offentliggør donorer – med det samme og ikke først om to år
Befolkningen har krav på at vide, hvem der sponsorerer partierne, og den manglende transparens på området er under al kritik. Men måske skal vi også have en mere grundlæggende diskussion om, hvem de private penge i politik overhovedet gavner
En stor del af partiernes økonomi er hemmeligholdt for offentligheden, og det har Danmark ofte fået kritik for. Men graver man sig ned i gamle regnskaber, kan man alligevel få et fingerpeg om, hvem der sponsorerer de dyre valgkampe
Frihedsbrevet kunne over weekenden afsløre, at en række folk i forskellige politiske partier tilsyneladende er villige til at omgå reglerne for partistøtte. Enhedslisten kræver, at en ny regering forpligter sig til regelændringer, hvis partiet skal være støtteparti
Manden, der ifølge mange har været med til at splitte Dansk Folkeparti, skal nu forsøge at samle det igen. Selv taler han om at løfte partiets historiske arv – men hvad er den? Og findes der en farbar vej frem for DF?
Valget af Morten Messerschmidt som ny formand for Dansk Folkeparti er kun startskuddet til et større generationsopgør, som tegner til at kunne blive blodigt i de kommende uger. Yngre kræfter står på spring til at skubbe den gamle garde ud
Hvis man vil forstå problemet ved private donationer til politiske partier, skal man læse Simon Emil Ammitzbøll-Billes bog om hans tid i Liberal Alliance
Det er for nemt at omgå reglerne for partistøtte med pengeklubber og Britt Bager-finter. Beløbsgrænsen på 22.200 kroner er for høj, og vi mangler en platform, der samler det hele og automatisk offentliggør donorer – med det samme og ikke først om to år
Debatten ruller om svingdøren mellem politikere og det private erhvervsliv, men lobbyisme er ikke et problem i sig selv. Til gengæld kræver et velfungerende demokrati åbenhed om partistøtte, så vi vælgere ved, hvem vi reelt støtter med vores stemmer
En stor del af partiernes økonomi er hemmeligholdt for offentligheden, og det har Danmark ofte fået kritik for. Men graver man sig ned i gamle regnskaber, kan man alligevel få et fingerpeg om, hvem der sponsorerer de dyre valgkampe
At yde partistøtte også til partier under spærregrænsen er generøst demokratisk sindelag. Forsøg på at styre, hvad pengene bruges til, vil give kontrollanterne for megen magt
Manden, der ifølge mange har været med til at splitte Dansk Folkeparti, skal nu forsøge at samle det igen. Selv taler han om at løfte partiets historiske arv – men hvad er den? Og findes der en farbar vej frem for DF?
Lederen af det tyske venstrefløjsparti Die Linke, Klaus Ernst, er under fornyet pres, efter at han er blevet beskyldt for at have manipuleret med medlemstallene. Hans krisestyring vurderes som miserabel af politiske eksperter
Det er langt mere påkrævet, at socialdemokraterne får bearbejdet deres fortid, end at DKP'erne gør det, mener historikeren Bent Jensen
"Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, var i al væsentlighed styret og finansieret af Moskva...
