Menu
Log ind

Emne

partnervold

Vold mod kvinder er et udbredt problem. Det bliver jeg bekræftet i, når jeg deler min historie med andre og hører dem åbne op for deres historie, skriver Rita Vanessa Nanyonga i kronikken.

Mine oplevelser med vold og krænkelser har ødelagt min tiltro til velfærdsstaten

Med forskellige oplevelser af vold i bagagen er jeg efterladt med oplevelsen af en velfærdsstat, der beskytter krænkeren mere end mig. Mødet med systemet har været næsten lige så traumatiserende som selve krænkelserne. Der er brug for en kulturændring, skriver Rita Vanessa Nanyonga i denne kronik
Shia LaBeouf ville ønske, hans liv var en film.

Shia LaBeouf kan ikke længere gemme sig i sine film

Shia LaBeouf er både Hollywoodstjerne og kultkunstner. Han er også PTSD-ramt alkoholiker, der angiveligt har været psykisk og fysisk voldelig mod sine ekskærester og nu straffes offentligt for det. Og så er han fortællingen om en syg mand og den forstyrrede opfattelse af forholdet mellem skuespiller og film
Kvindetegnene i Danner Stiftelsens hus blev malet op på kvindernes internationale kampdag fredag den 8. marts 2019. Det var 40 år siden, kvindetegnene blev malet på vinduerne, da huset blev besat af 300 feminister.

Pandemien synliggjorde den usynlige vold

For voldsramte familier var pandemien endnu et slag. Men den skabte også et momentum for forandring
Sandra (Clare Dunne) og hendes døtre må kæmpe for at få tag over hovedet i Phyllida Lloyds ’Herself’.

’Herself’ er en stærk og nuanceret film om en kvinde, der finder styrken til at sige fra

Phyllida Lloyds ’Herself’ er noget så sjældent og livsbekræftende som et drama om at bryde ud af et voldeligt ægteskab og bogstavelig talt opbygge sig et helt nyt liv
Tiltalte erkender kun at have slået kvinden med flad hånd.

I retten: »Jeg har i hvert fald slået hende én, måske to gange«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne. I retssal 31 i Københavns Byret er 47-årige J tiltalt for at have slået, sparket og taget kvælertag på sin ekskæreste
Traditionelt har følelser ikke været noget, historikere har beskæftiget sig synderligt meget med. Men følelseshistorie, som Karen Vallgårda har været med til at introducere i Danmark, forsøger at forstå historien gennem datidens følelser – og datidens følelser igennem en historisk kontekst.

Hun graver gamle familiehemmeligheder frem af glemslen. Vold i familien er en af de ældste

Følelsernes historie er over et tiår vokset frem som selvstændigt forskningsfelt, og Karen Vallgårda er en af pionererne herhjemme. Hendes forskning viser, at familievold var mindre tabubelagt for 100 år siden: Den blev ganske enkelt accepteret som et faktum
»Der gik nok fem år, før jeg havde vænnet mig til, at jeg er en fri kvinde. Det tager lang tid, for det er ikke nemt at få al den frihed på én gang,« siger Kefa Abu Ras om sin første tid i Danmark.

Kefa Abu Ras vil sætte gang i nyt kvindeoprør med forening mod vold og social kontrol

Kefa Abu Ras kom til Danmark fra Jordan som 21-årig og har igennem mange år hjulpet kvinder med at bryde ud af ægteskaber præget af social kontrol og vold. Nu har hun sammen med to andre kvinder stiftet foreningen Søstre mod vold og kontrol, som skal sætte skub i en ny frihedskamp
Følelsen af at være ulykkelige, vrede, følelsesmæssige op- og nedture, koncentrationsbesvær og indadvendthed er blandt børns sunde responser på en usund situation.

Krisecentrenes viden om vold i hjemmet bliver ikke taget alvorligt i familieretssager

Politiet skal nærmest have været til stede ved en voldsepisode på familiens adresse, før Familieretshuset vil tage erklæringer om vold alvorligt i samværssager. Det er dybt problematisk, når mange voldsofre ikke er i stand til at søge hjælp, skriver Astrid Lyng Hjuler og Anja Radeka fra Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg
Somaliske piger var tvunget hjem fra skole under coronanedlukningen i landet. Og »der venter et større arbejde med genopretning efter COVID-19 for at vinde de tabte rettigheder tilbage« for verdens piger og kvinder, skriver de to kronikører fra SF.

SF: Piger og kvinders rettigheder skal sættes først i den danske udviklingspolitik

COVID-19 har sat kvinder og pigers rettigheder under ekstremt pres. Krisen tvinger os til at overveje, hvordan dansk udviklingsbistand kan gøre størst forskel, og hvordan vi bedst kan støtte udsatte kvinder verden over, skriver EU-ordfører Halime Oguz og udviklingsordfører Rasmus Nordqvist fra SF i dette debatindlæg
Når vi bruger ordet modstand, så identificerer vi det som alle former for respons, der er med til at beskytte kvinden eller andre (for eksempel hendes børn) eller er med til at minimere skader under overgrebet. Modstand er altså både tydelige, fysiske reaktioner for at forhindre et overgreb og mere subtile responser. Al reaktion er modstand, skriver Lisa Holmfjord, der er direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, i dagens kronik.

Voldsramte kvinder gør altid modstand, for modstand er ikke kun at slå igen eller sige nej

Kvinder yder altid modstand over for voldelige partnere. Det er vigtigt at hjælpe voldsramte kvinder med at identificere den modstand, de har ydet – også selv om den ikke var tydelig og fysisk, men subtil og svær at få øje på, skriver direktør for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Mine oplevelser med vold og krænkelser har ødelagt min tiltro til velfærdsstaten
    Med forskellige oplevelser af vold i bagagen er jeg efterladt med oplevelsen af en velfærdsstat, der beskytter krænkeren mere end mig. Mødet med systemet har været næsten lige så traumatiserende som selve krænkelserne. Der er brug for en kulturændring, skriver Rita Vanessa Nanyonga i denne kronik
  2. Det tog Camilla 20 år at erkende, at hendes mand kontrollerede hendes liv
    De senere år er der kommet stigende fokus på, at vold ikke kun er slag og spark. Særligt kvinder udsættes i parforholdet for psykisk vold som trusler, overvågning og nedværdigende behandling, men kan ofte ikke selv se og sige fra over for volden
  3. Den fysiske vold gjorde ondt, men den psykiske væltede mig omkuld
    Ja, det gjorde ondt, da min kæreste forstuvede min finger og tog kvælertag på mig. Men hans ord slog hårdere. Til sidst anede jeg ikke, hvem jeg var. Jeg mistede mig selv og mine grænser til den psykiske vold
  4. Forskningen har talt: Vi skal tage partnervold og familiedrab lige så seriøst som bandedrab
    Ny forskning i drab giver samfundet 1.417 grunde til at handle. Vi kommer med fire bud på, hvad samfundet kan bruge den nye viden til
  5. Centre for voldsramte kvinder forudså et stormløb under coronanedlukningen. De fik ret
    Isolationen under COVID-19 har ført til en stigning i vold mod kvinder verden over. Også i Danmark, hvor der under anden nedlukning hen over vinteren nu igen er blevet oprettet akutpladser til voldsramte kvinder. Læs eller genlæs reportagen fra et hotel på en hemmelig adresse i Storkøbenhavn, hvor kvinder og børn kan søge tilflugt fra volden
  6. Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri
    Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
  7. Kefa Abu Ras vil sætte gang i nyt kvindeoprør med forening mod vold og social kontrol
    Kefa Abu Ras kom til Danmark fra Jordan som 21-årig og har igennem mange år hjulpet kvinder med at bryde ud af ægteskaber præget af social kontrol og vold. Nu har hun sammen med to andre kvinder stiftet foreningen Søstre mod vold og kontrol, som skal sætte skub i en ny frihedskamp
  8. Kvinder i en sårbar situation
    De rejser hjemmefra og gifter sig med en dansk mand i håbet om en bedre økonomi til både sig selv og familien hjemme i Sydøstasien. Og ofte også med en drøm om skandinavisk ligestilling. Men for nogle af de thailandske og filippinske kvinder i Danmark ender forholdet med vold