Menu
Log ind

Emne

partnervold

Astrid Krag: Vi giver indsatsen mod partnervold et historisk løft

Med finansloven er der sat varige midler af til, at ofre for vold i nære relationer kan få bedre hjælp. Finansloven sikrer, at der bliver flere pladser på krisecentre og flere penge til både den social-ambulante indsats og psykologhjælp, skriver Astrid Krag (S) i dette debatindlæg
Sara Omar har netop modtaget Menneskerettighedsprisen 2019, og hun er en forkæmper for kvinders rettigheder. Man må håbe, at hendes to romaner bliver oversat og får et liv i de områder, hun beskriver, skriver Marie Louise Kjølbye.

Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri

Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
Lisa Holmfjord er CEO for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre og kan ikke genkende den beskrivelse af ophold på krisecenter, som en anonym far har beskrevet i en kronik i Information.

Et krisecenter er ikke et hotel, du bare kan tjekke ind på forud for en bopælssag

Den anonyme far, der beklager sig over kun at have ret til meget lidt samvær med sine børn, er helt galt på den i sin fremstilling af ophold på krisecentre. Der får man kun plads, hvis man af fagpersonale vurderes at have været udsat for vold, skriver CEO for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, i dette debatindlæg
Ny forskning i drab giver samfundet 1.417 grunde til at handle. Vi kommer med fire bud på, hvad samfundet kan bruge den nye viden til

Forskningen har talt: Vi skal tage partnervold og familiedrab lige så seriøst som bandedrab

Ny forskning i drab giver samfundet 1.417 grunde til at handle. Vi kommer med fire bud på, hvad samfundet kan bruge den nye viden til
»I Danmark bruger vi gerne ordet ’familietragedie’ over en bred kam, når mænd dræber kvinder, de ofte har delt bolig og børn med. Men ordet er et røgslør, der dækker over et kønsbaseret drab, ligesom det skaber en uberettiget samhørighed mellem morderen og hans offer,« skriver Lisa Holmfjord, der er direktør for Dansk Kvindesamfunds krisecentre.

De fleste kvindedrab kan forebygges, vi gør det bare ikke i Danmark

Skal vi nedbringe antallet af kvindedrab, skal vi anerkende, at det er et kønsbaseret problem, der kræver politisk indgriben, ligesom de har gjort det i andre europæiske lande, skriver direktør i Dansk Kvindesamfunds krisecentre i dette debatindlæg

Arbejdspladserne skal ind i kampen mod partnervold i hjemmet

Partnervold koster dyrt både for den enkelte og for samfundet. Arbejdspladserne skal være rustet til at spotte og hjælpe en voldsudsat kollega, skriver Majbrit Berlau og Lisbeth Jessen i dette debatindlæg

Når voldsramte kvinder forlader krisecenteret, er de efterladt i isolation

Vi efterlader ofte voldsramte kvinder alene i ensomhed, når de fraflytter krisecenteret, og det koster. Der er brug for mere fokus på efterværn, hvis kvinderne skal genfinde fodfæstet

Informations leder om partnervold øger debattens polarisering

Lederen skriver, at »meget forskning peger på, at kvinder og mænd for eksempel er lige udsat for psykisk vold«. Det er muligvis rigtigt, men ingen ved det, for det er stort set ikke blevet undersøgt

Stop den polariserede debat om vold i parforhold

Selvfølgelig spiller køn en rolle i voldelige forhold. Men det betyder ikke, at man ensidigt skal fokusere på vold mod kvinder

Forskere skændes om, hvor voldelige kvinder er i parforhold

Kvinder slår mere end mænd i voldelige parforhold, fastslog en forskningsrapport for nylig. Men den konklusion holder ikke, mener speciallæge Karin Helweg-Larsen, der har stået bag flere voldsundersøgelser

Sider

Mest læste

  1. Sara Omar ved, hvor kniven skal stikkes ind, når hun udleverer de frommes hykleri
    Sara Omars roman ’Skyggedanseren’ er en knivskarp analyse af et kurdisk landsbysamfund, der går amok i lystfyldt brutalitet, og et portræt af en ung kvinde, der river sig løs fra sin traumatiske opvækst. Men som prosa er romanen ret ordinær
  2. Det tog Camilla 20 år at erkende, at hendes mand kontrollerede hendes liv
    De senere år er der kommet stigende fokus på, at vold ikke kun er slag og spark. Særligt kvinder udsættes i parforholdet for psykisk vold som trusler, overvågning og nedværdigende behandling, men kan ofte ikke selv se og sige fra over for volden
  3. Forskningen har talt: Vi skal tage partnervold og familiedrab lige så seriøst som bandedrab
    Ny forskning i drab giver samfundet 1.417 grunde til at handle. Vi kommer med fire bud på, hvad samfundet kan bruge den nye viden til
  4. Den fysiske vold gjorde ondt, men den psykiske væltede mig omkuld
    Ja, det gjorde ondt, da min kæreste forstuvede min finger og tog kvælertag på mig. Men hans ord slog hårdere. Til sidst anede jeg ikke, hvem jeg var. Jeg mistede mig selv og mine grænser til den psykiske vold
  5. Et krisecenter er ikke et hotel, du bare kan tjekke ind på forud for en bopælssag
    Den anonyme far, der beklager sig over kun at have ret til meget lidt samvær med sine børn, er helt galt på den i sin fremstilling af ophold på krisecentre. Der får man kun plads, hvis man af fagpersonale vurderes at have været udsat for vold, skriver CEO for Dansk Kvindesamfunds Krisecentre, Lisa Holmfjord, i dette debatindlæg
  6. De fleste kvindedrab kan forebygges, vi gør det bare ikke i Danmark
    Skal vi nedbringe antallet af kvindedrab, skal vi anerkende, at det er et kønsbaseret problem, der kræver politisk indgriben, ligesom de har gjort det i andre europæiske lande, skriver direktør i Dansk Kvindesamfunds krisecentre i dette debatindlæg
  7. Derfor går hun ikke bare sin vej
    Kan det virkelig være rigtigt, at vi kun kan straffe det, vi kan påvise med rifter og blå mærker? At vi ikke med lovgivning kan slå fast, at det er fundamentalt forkert og strafbart at udøve psykisk vold i nære relationer?
  8. Kvinder i en sårbar situation
    De rejser hjemmefra og gifter sig med en dansk mand i håbet om en bedre økonomi til både sig selv og familien hjemme i Sydøstasien. Og ofte også med en drøm om skandinavisk ligestilling. Men for nogle af de thailandske og filippinske kvinder i Danmark ender forholdet med vold