Menu
Log ind

Emne

patienter

Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Nye tal: Patienter med tolkebehov bruger i stigende grad pårørende som tolke i sundhedsvæsenet

Siden det såkaldte tolkegebyr blev indført, er flere patienter end før begyndt at bruge deres pårørende som tolke. Det vurderer ni ud af ti praktiserende læger i ny rapport. Det er problematisk af flere grunde, mener organisationer og støttepartier
Politiske strategipapirer og konsulentrapporter betragter sundhedsdata som mere sikre end konkrete erfaringer med nye databehandlingsteknologier som Sundhedsplatformen, der rystede Region Hovedstaden.

Brug af data i det offentlige skal skabe læring, ikke kontrol og ekstraarbejde

Alle sejl sættes for at gøre især vores sundhedsvæsen mere datadrevet, men vores sundhedspersonale skal ikke drives af data. Man driver kvæg, ikke mennesker. De skal bruge data frem for at blive brugt til at skabe data, skriver professor Klaus Lindgaard Høyer i dette debatindlæg
Politikerne underminerer det sundhedsvæsen, de gerne vil prioritere, når de ikke tør fortælle befolkningen, at der er en grænse for sundhed

Der er patienter, vi ikke skal behandle

Politikerne underminerer det sundhedsvæsen, de gerne vil prioritere, når de ikke tør fortælle befolkningen, at der er en grænse for sundhed
Læge og forfatter Morten Sodemann skriver i ny bog om lægers manglende forståelse af patienternes sårbarhed. Det kan i værste fald føre til fejlbehandlinger.

Hvis problemerne i sundhedsvæsnet skal løses, må lægerne lære at forstå patienterne bedre

Det er på tide, at lægerne bliver bedre til at forstå patienternes baggrund og følelser, hvis vi for alvor skal gøre noget ved ulighed og stigende udgifter i sundhedsvæsenet. Den konklusion drager overlæge i indvandrermedicin i en ny bog om sårbarhed i sundhedsvæsenet
Hvis man personaliserer ansvaret i sundhedsvæsenet og gør det til et spørgsmål om den enkelte behandlers ’skyld’, skubber man ansvaret bort fra ledelsen og opmærksomheden væk fra patienten

Frifindelsen for lægefejl i Svendborg er en sund dom

Hvis man personaliserer ansvaret i sundhedsvæsenet og gør det til et spørgsmål om den enkelte behandlers ’skyld’, skubber man ansvaret bort fra ledelsen og opmærksomheden væk fra patienten
Enten er man syg, eller også er man rask. Sådan er de fleste af os vant til at tænke. Vi overser, at mange mennesker i dag nok erklæres sygdomsfri, men man må leve med, at sygdommen ligger på lur og trækker lange tråde ind i livet efter behandlingen. De er ikke syge eller raske; de er ’hverken eller’

’Jeg troede bare lige, at jeg skulle dø, men det går nok’

Enten er man syg, eller også er man rask. Sådan er de fleste af os vant til at tænke. Vi overser, at mange mennesker i dag nok erklæres sygdomsfri, men man må leve med, at sygdommen ligger på lur og trækker lange tråde ind i livet efter behandlingen. De er ikke syge eller raske; de er ’hverken eller’
For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der

Døden er det ultimative kontroltab. Det er vi ikke opdraget til

For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der

Advarsel mod brugerbetaling for tolke

Læserbrev
26 patientforeningers protester mod, at ca. 300.000 patienter får stemplet 'funktionel lidelse', er seneste skridt i årelang strid om årsagen til uforklarlige sygdomme sidder i hjernen eller i kroppen. Men hvorfor er striden om grænserne mellem sjæl og legeme stadig så uforsonlig?

Patienter med funktionelle lidelser vil ikke kaldes psykisk syge

26 patientforeningers protester mod, at ca. 300.000 patienter får stemplet 'funktionel lidelse', er seneste skridt i årelang strid om årsagen til uforklarlige sygdomme sidder i hjernen eller i kroppen. Men hvorfor er striden om grænserne mellem sjæl og legeme stadig så uforsonlig?
Hidtil har læger ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden. Men det er ved at ændre sig, og patienterne er stadig mere afgørende for sundhedsforskningen.

Patienterne er det nye hype i sundhedsforskningen

Lægerne har ikke set patienterne som en objektiv kilde til viden, derfor har der ikke tidligere været den store interesse for patientundersøgelser, forklarer forsker i det nye store mantra i sundhedsvæsenet: patienterne. Også styringen af sundhedsvæsenet trækker i den retning

Sider

Mest læste

  1. ’Jeg troede bare lige, at jeg skulle dø, men det går nok’
    Enten er man syg, eller også er man rask. Sådan er de fleste af os vant til at tænke. Vi overser, at mange mennesker i dag nok erklæres sygdomsfri, men man må leve med, at sygdommen ligger på lur og trækker lange tråde ind i livet efter behandlingen. De er ikke syge eller raske; de er ’hverken eller’
  2. Patienter med funktionelle lidelser vil ikke kaldes psykisk syge
    26 patientforeningers protester mod, at ca. 300.000 patienter får stemplet 'funktionel lidelse', er seneste skridt i årelang strid om årsagen til uforklarlige sygdomme sidder i hjernen eller i kroppen. Men hvorfor er striden om grænserne mellem sjæl og legeme stadig så uforsonlig?
  3. Karaktermord på (kvindelige) patienter
    Myterne om de såkaldte funktionelle lidelser står i kø, og det går ud over patienterne – især kvinderne – der mødes med mistro og dårlig behandling af lægerne. Fordommene har historiske årsager, siger cand.psych. Peter la Cour
  4. Der er patienter, vi ikke skal behandle
    Politikerne underminerer det sundhedsvæsen, de gerne vil prioritere, når de ikke tør fortælle befolkningen, at der er en grænse for sundhed
  5. Brug af data i det offentlige skal skabe læring, ikke kontrol og ekstraarbejde
    Alle sejl sættes for at gøre især vores sundhedsvæsen mere datadrevet, men vores sundhedspersonale skal ikke drives af data. Man driver kvæg, ikke mennesker. De skal bruge data frem for at blive brugt til at skabe data, skriver professor Klaus Lindgaard Høyer i dette debatindlæg
  6. Hvis problemerne i sundhedsvæsnet skal løses, må lægerne lære at forstå patienterne bedre
    Det er på tide, at lægerne bliver bedre til at forstå patienternes baggrund og følelser, hvis vi for alvor skal gøre noget ved ulighed og stigende udgifter i sundhedsvæsenet. Den konklusion drager overlæge i indvandrermedicin i en ny bog om sårbarhed i sundhedsvæsenet
  7. En god læge giver ikke altid patienterne, hvad de beder om
    Jeg vil gerne være god til mit job, og mine patienter skal føle sig hørt. Men vi er på afveje, hvis vi forlader os på chatfora og glemmer, at lægen er eksperten
  8. Døden er det ultimative kontroltab. Det er vi ikke opdraget til
    For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der