Menu
Log ind

Emne

patienter

’En enkelt patients anekdoter er ubrugelige i en videnskabelig sammenhæng, men hvis man kan samle flere hundredetusinder patienters erfaringer, så vil patienternes magt pludselig blive stærk,’ skriver Kristian Villesen i denne leder.

Patienterne har fået mere magt. Det er en glædelig og demokratisk udvikling

Den enkelt patients anekdoter er ubrugelige i en videnskabelig sammenhæng, men hvis man kan samle flere hundredtusinder patienters erfaringer, så vil patienternes magt pludselig blive stærk
Karla Pilgaard er begejstret ved udsigten til, at patienter kan anmelde medicin. Jeg var selv forbi fire lægemidler og mange bivirkninger, før jeg fandt det rigtige, fortæller hun.

Medicinvurdering: Hvor meget kan 100.000 patienter egentlig tage fejl?

Patienternes erfaringer med den medicin, de får, bliver tillagt stadig større betydning i sundhedssystemet. Patientforeninger og facebookgrupper, hvor behandlinger diskuteres, har eksisteret længe, og nu kommer et nyt ’Trustpilot’, hvor patienter kan anmelde medicin. Magtbalancen mellem industrien, myndighederne og patienterne er ved at ændre sig
Ofte er en konsultation med en læge ikke bare et hurtigt og rutinemæssigt møde med et klart defineret udfald, men en personlig samtale om både fysiske og mentale problemer, som fletter sig ind i hinanden. Det kræver en gensidig tillid mellem læge og patient, og det er uvist, om en sådan kan etableres over internettet, skriver Kristian Villesen i dagens leder.

Forsigtig digitalisering af sundheden

Digitaliseringen af lægekonsultationer kan være en hjælper, men også skabe sine egne problemer. Den forskel fanger man ikke, hvis man kaster sig ideologisk ud i massedigitalisering

Overlæge skriver dagbog om coronavirus: Nu vender de første patienter tilbage fra intensiv

De COVID-19-patienter, der kommer ud af respirator efter et langvarigt forløb, er meget svækkede og psykisk medtagne. Nogle hallucinerer og kan ikke sove. Dette er den niende i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian Abrahamsen
Størstedelen af de adspurgte læger oplever, at patienter i højere grad, end før tolkegebyret blev indført, bruger pårørende som tolke i sundhedsvæsenet.

Nye tal: Patienter med tolkebehov bruger i stigende grad pårørende som tolke i sundhedsvæsenet

Siden det såkaldte tolkegebyr blev indført, er flere patienter end før begyndt at bruge deres pårørende som tolke. Det vurderer ni ud af ti praktiserende læger i ny rapport. Det er problematisk af flere grunde, mener organisationer og støttepartier
Politiske strategipapirer og konsulentrapporter betragter sundhedsdata som mere sikre end konkrete erfaringer med nye databehandlingsteknologier som Sundhedsplatformen, der rystede Region Hovedstaden.

Brug af data i det offentlige skal skabe læring, ikke kontrol og ekstraarbejde

Alle sejl sættes for at gøre især vores sundhedsvæsen mere datadrevet, men vores sundhedspersonale skal ikke drives af data. Man driver kvæg, ikke mennesker. De skal bruge data frem for at blive brugt til at skabe data, skriver professor Klaus Lindgaard Høyer i dette debatindlæg
Politikerne underminerer det sundhedsvæsen, de gerne vil prioritere, når de ikke tør fortælle befolkningen, at der er en grænse for sundhed

Der er patienter, vi ikke skal behandle

Politikerne underminerer det sundhedsvæsen, de gerne vil prioritere, når de ikke tør fortælle befolkningen, at der er en grænse for sundhed
Læge og forfatter Morten Sodemann skriver i ny bog om lægers manglende forståelse af patienternes sårbarhed. Det kan i værste fald føre til fejlbehandlinger.

Hvis problemerne i sundhedsvæsnet skal løses, må lægerne lære at forstå patienterne bedre

Det er på tide, at lægerne bliver bedre til at forstå patienternes baggrund og følelser, hvis vi for alvor skal gøre noget ved ulighed og stigende udgifter i sundhedsvæsenet. Den konklusion drager overlæge i indvandrermedicin i en ny bog om sårbarhed i sundhedsvæsenet
Hvis man personaliserer ansvaret i sundhedsvæsenet og gør det til et spørgsmål om den enkelte behandlers ’skyld’, skubber man ansvaret bort fra ledelsen og opmærksomheden væk fra patienten

Frifindelsen for lægefejl i Svendborg er en sund dom

Hvis man personaliserer ansvaret i sundhedsvæsenet og gør det til et spørgsmål om den enkelte behandlers ’skyld’, skubber man ansvaret bort fra ledelsen og opmærksomheden væk fra patienten
Enten er man syg, eller også er man rask. Sådan er de fleste af os vant til at tænke. Vi overser, at mange mennesker i dag nok erklæres sygdomsfri, men man må leve med, at sygdommen ligger på lur og trækker lange tråde ind i livet efter behandlingen. De er ikke syge eller raske; de er ’hverken eller’

’Jeg troede bare lige, at jeg skulle dø, men det går nok’

Enten er man syg, eller også er man rask. Sådan er de fleste af os vant til at tænke. Vi overser, at mange mennesker i dag nok erklæres sygdomsfri, men man må leve med, at sygdommen ligger på lur og trækker lange tråde ind i livet efter behandlingen. De er ikke syge eller raske; de er ’hverken eller’

Sider

Mest læste

  1. Medicinvurdering: Hvor meget kan 100.000 patienter egentlig tage fejl?
    Patienternes erfaringer med den medicin, de får, bliver tillagt stadig større betydning i sundhedssystemet. Patientforeninger og facebookgrupper, hvor behandlinger diskuteres, har eksisteret længe, og nu kommer et nyt ’Trustpilot’, hvor patienter kan anmelde medicin. Magtbalancen mellem industrien, myndighederne og patienterne er ved at ændre sig
  2. Patienterne har fået mere magt. Det er en glædelig og demokratisk udvikling
    Den enkelt patients anekdoter er ubrugelige i en videnskabelig sammenhæng, men hvis man kan samle flere hundredtusinder patienters erfaringer, så vil patienternes magt pludselig blive stærk
  3. Hvis problemerne i sundhedsvæsnet skal løses, må lægerne lære at forstå patienterne bedre
    Det er på tide, at lægerne bliver bedre til at forstå patienternes baggrund og følelser, hvis vi for alvor skal gøre noget ved ulighed og stigende udgifter i sundhedsvæsenet. Den konklusion drager overlæge i indvandrermedicin i en ny bog om sårbarhed i sundhedsvæsenet
  4. Overlæge skriver dagbog om coronavirus: Nu vender de første patienter tilbage fra intensiv
    De COVID-19-patienter, der kommer ud af respirator efter et langvarigt forløb, er meget svækkede og psykisk medtagne. Nogle hallucinerer og kan ikke sove. Dette er den niende i en række dagbøger fra overlæge Gitte Kronborg fortalt til journalist Sebastian Abrahamsen
  5. ’Jeg troede bare lige, at jeg skulle dø, men det går nok’
    Enten er man syg, eller også er man rask. Sådan er de fleste af os vant til at tænke. Vi overser, at mange mennesker i dag nok erklæres sygdomsfri, men man må leve med, at sygdommen ligger på lur og trækker lange tråde ind i livet efter behandlingen. De er ikke syge eller raske; de er ’hverken eller’
  6. En god læge giver ikke altid patienterne, hvad de beder om
    Jeg vil gerne være god til mit job, og mine patienter skal føle sig hørt. Men vi er på afveje, hvis vi forlader os på chatfora og glemmer, at lægen er eksperten
  7. Patienter med funktionelle lidelser vil ikke kaldes psykisk syge
    26 patientforeningers protester mod, at ca. 300.000 patienter får stemplet 'funktionel lidelse', er seneste skridt i årelang strid om årsagen til uforklarlige sygdomme sidder i hjernen eller i kroppen. Men hvorfor er striden om grænserne mellem sjæl og legeme stadig så uforsonlig?
  8. Døden er det ultimative kontroltab. Det er vi ikke opdraget til
    For hospitalsvæsnet er døden den ultimative fiasko. For mange dødssyge patienter og pårørende er den en mulighed, man ikke vil acceptere. Derfor glemmer mange at leve livet, mens det er der