Emne

pengepolitik

Der er udbrudt en klimakamp i Den Europæiske Centralbank

Den Europæiske Centralbank er i gang med en omfattende revision af sin pengepolitiske strategi. Spørgsmålet om, hvorvidt banken skal gøre mere for at fremme grøn omstilling, står til at blive et centralt stridspunkt. Vælger man at gå i en grønnere retning, kan det både få betydning for klimaet og vores grundlæggende forståelse af, hvad en centralbank er

Rune Lykkeberg: Det er på tide, at demokratiet tager pengepolitikken tilbage

Vi har vedtaget, at pengepolitikken fjernes fra demokratiet og overlades til professionelle teknokrater. Men nu har vi en situation, hvor pengepolitikken skaber større og større ulighed og modarbejder det, som vi demokratisk har vedtaget, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme

Hvis du ikke hopper på boligstigen, bliver du kørt over af bankernes pengemaskine

Under corona stiger boligpriserne igen eksplosivt, og før eller siden brister boblen formodentlig. Bankerne skaber nemlig nye penge, når de udsteder lån, og for at undgå en ny krise må vi føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, skriver Jonas Jensen-Dharmaratne, der er formand for Gode Penge, og Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet, i denne kronik

Verden handler skam ikke kun om penge. Den handler også om pengeskabelse

De private bankers ukontrollerede pengeskabelse burde interessere os alle, for den skaber en permanent omfordeling fra de fattige til de rige, lyder det i det stærkt interessante, men noget ujævne tyske værk ’Keystroke-kapitalismus’

Hvad er der sket inde i Angela Merkel?

På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation

En pengereform kan finansiere den grønne omstilling

En pengereform, hvor nationalbanken igen har hele udstedelsesretten til pengeskabelse, kan være det, vi har brug for at få råd til den grønne omstilling og gøre vores pengesystem mere retfærdigt, skriver Johan Keller i dette debatindlæg.

Med den historisk lave rente har økonomernes lærebog fået et nyt kapitel

Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage

Trods advarsler om økonomisk nedtur: De gratis penges tid fortsætter uændret

Trods forestående økonomisk nedgang sænker Den Europæiske Centralbank ikke renten yderligere. Centralbankchef Mario Draghi genoptager heller ikke de store opkøbsprogrammer – endnu. Men vi kan roligt vænne os til de uhørt lave renter og væbne os til det meste, lyder budskabet

Tidligere vismand: Opskriv kronens værdi for at undgå, at økonomien koger over

Der må gøres op med den ’enarmede’ tilgang, som præger den økonomiske debat i Danmark. Et eksempel er den larmende tavshed om muligheden for at opskrive kronens værdi
Økonomileksikon

Ud af kaos opstod Nationalbanken

Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 11 er Nationalbanker

Sider

Mest læste

  1. Vi har vedtaget, at pengepolitikken fjernes fra demokratiet og overlades til professionelle teknokrater. Men nu har vi en situation, hvor pengepolitikken skaber større og større ulighed og modarbejder det, som vi demokratisk har vedtaget, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
  2. Den Europæiske Centralbank er i gang med en omfattende revision af sin pengepolitiske strategi. Spørgsmålet om, hvorvidt banken skal gøre mere for at fremme grøn omstilling, står til at blive et centralt stridspunkt. Vælger man at gå i en grønnere retning, kan det både få betydning for klimaet og vores grundlæggende forståelse af, hvad en centralbank er
  3. Under corona stiger boligpriserne igen eksplosivt, og før eller siden brister boblen formodentlig. Bankerne skaber nemlig nye penge, når de udsteder lån, og for at undgå en ny krise må vi føre pengeskabelsen tilbage til Nationalbanken, skriver Jonas Jensen-Dharmaratne, der er formand for Gode Penge, og Ib Ravn, lektor ved Aarhus Universitet, i denne kronik
  4. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Vi er nået til nummer 9: Mikro- og makroøkonomi
  5. Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
  6. Ti år efter finanskrisens udbrud er der en gryende forståelse af, at krisen også udsprang af pengevæsenets tiltagende privatisering. Af bankernes mulighed for at pumpe stadig større mængder gæld ud i økonomien
  7. Hvis man skal tage magten over økonomien tilbage, skal man forstå dens nøglebegreber. I denne serie forklarer vi 20 af dem. Nummer 11 er Nationalbanker
  8. På et par uger har Angela Merkel smidt alle dogmer om tysk sparepolitik over bord med store konsekvenser for hele Europa. De fleste tyske økonomer står bag hende – og den menige tysker virker befriet for næsten hundrede års frygt for inflation