Emne

perfekthedskultur

Klumme
13. januar 2022

Vi skal lære at nøjes med mindre end det perfekte, både i vores private liv og i politik

Vi kan aldrig få det hele og skal ikke forvente det. Vi skal glæde os over, hvad vi har, og stoppe med at abonnere på politisk maksimalisme, hvor vidtløftige verdensmål og hensigtserklæringer ender med at skabe afsavn og ulykke, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
Vi kan aldrig få det hele og skal ikke forvente det. Vi skal glæde os over, hvad vi har, og stoppe med at abonnere på politisk maksimalisme, hvor vidtløftige verdensmål og hensigtserklæringer ender med at skabe afsavn og ulykke, skriver sognepræst Henrik Gade Jensen i denne klumme
Læserbrev
13. oktober 2021

Ungdommen har for tung en skoletaske på, siger Alex Vanopslagh, mens han propper mere i den

Alex Vanopslagh leverede en flot tale til Folketingets åbning. Dog stemmer talens budskaber ikke overens med partiets øvrige politik, skriver retorikstuderende Tim William Zøllner i dette debatindlæg
Alex Vanopslagh leverede en flot tale til Folketingets åbning. Dog stemmer talens budskaber ikke overens med partiets øvrige politik, skriver retorikstuderende Tim William Zøllner i dette debatindlæg
Kronik
6. september 2021

Kroppe med funktionsnedsættelse kan ses som sprækker i perfektionens tyranni

I samfundets institutioner forstås kroppen med handicap som en forkert krop og et problem, der må bearbejdes. Denne instrumentelle tilgang gør det svært at glædes over skønheden ved den uperfekte krop og ømheden ved at være i den, skriver kulturformidler Mathias Faigh Larsen i denne kronik
Hvad der er brug for, er en ny ømhed, der frigør kroppen fra alle formål og krav om, hvad en krop skal. Ikke en kropsaktivisme, der prøver at få alle kroppe til at fremstå perfekte, skriver Mathias Faigh Larsen, der selv har muskelsvind.
Kommentar
4. oktober 2019

Generation Præstation trænger til at få sig en hobby

Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Et firtal virker bare langt mindre identitetssønderrivende, hvis man senere samme dag laver fire coast-to-coast-scoringer til basket eller fire flotte krus til keramik. De unges præstationspres skal bekæmpes med fritidspolitik, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
Baggrund
21. juni 2019

Det er fejlene, der gør os menneskelige. Så hvorfor stræber vi efter det perfekte?

Det er igennem vores fejl, at vi udvikler os, forbedrer os og flytter os. Alligevel har mennesket til alle tider stræbt efter at minimere eller endda helt at udrydde sine fejl. Og med teknologiens hjælp kan det måske en dag blive muligt. Men vil vi så stadig være mennesker?
Udfærdigelsen af et kunstværk bestående af mere og mere brændte toastbrød skulle vise et hverdagseksempel på en menneskelig fejl. Men i processen med at lave de brændte brød, skete der en uplanlagt fejl. Efter at have toastet dagens arbejde, gik kunstnerne hjem. Næste dag, da de mødte op, var brødene væk, fordi rengøringen havde smidt dem ud. De troede simpelthen, at de forkullede brød var en fejl.