Menu
Log ind

Emne

performanceart

»Performancen Nordjylland lukker lakker mod enden. De medvirkende imponerer – kun enkelte protesterer, og kun tilflytterne klynker,«, skriver teateranmelder Anne Middelboe Christensen.

Nedlukningen af Nordjylland anmeldt som performanceteater: Plottet skrider. Men vi må ikke gå ud

’Nordjylland lukker’ er en hårrejsende ekstremperformance – og en ydmygelse af B-holdet i Danmarks syv yderste provinskommuner. Informations teateranmelder er fanget i sin bopæl i Hjørring. Så nu anmelder hun nedlukningen
Værket ’Big Nose’ er en kopi af Vladimir Putins næse og stammer fra Kristoffer Ørums udstilling ’Putins næse’ i Møstings Hus, 2019. På udstillingen rappede næsen om immigration og savnet efter Rusland.

»Overordnet handlede udstillingen om min russiske mormors næse«

Nogle gange kan det føles som at blive stillet over for et fremmed sprog, når man læser om kunst. Vi har bedt fire kunstnere fortælle om en konkret udstilling og læst, hvordan det blev beskrevet af kuratoren, for at undersøge kunsten over for kunstens sprog
Det er, som om tiden står stille – hvad skal vi tage os til? Det er spændende at være i den stemning med de tre performere, der som fremtidsmennesker minder lidt om trolde med deres hviskende stemmer. Fotos: Lars Grunwald

I en rolig postapokalyptisk fremtidsperformance på Sydhavn Teater findes dyr kun i eventyr

I sidste kapitel af Sydhavn Teaters performancehexalogi FUTURX kan man kravle ind i en verden, hvor dyr ikke længere findes. Performanceinstallationen fungerer godt som form til stille, rolige og udramatiske spørgsmål om tiden efter katastrofen
Kunstneren Jessie Kleemann var i pleje forskellige steder, indtil moren giftede sig igen og hentede sin otteårige hjem til sig. Jessie Kleemann fortæller, at hun som ung var dybt deprimeret og være fundamentalt i tvivl om, hvordan hun »kunne være som menneske, når jeg nu var så uværdig til at blive elsket.«

Performancekunstner Jessie Kleemann: Det jeg gør med med min krop, det er mit. Jeg vil give det til jer, men jeg bestemmer

Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun
Kunstnergruppen Black Hole Legion, der står for andet kapitel af FuturX, har blandt andet produceret en film om en gruppe cypergoths fra et grønlandsk børnehjem

Hvis man synes, at moderne kunst er fremmedgørende eller upersonlig, skal man tage til Sydhavnen

I et upåagtet hjørne af Sydhavnen finder man noget af det mest morsomme, inderlige, sære og opfindsomme inden for performance- og teaterverdenen lige nu. Her går en række kunstnere på arbejde fire dage om ugen, otte timer hver dag, og arbejder på deres på én gang dybt aktuelle og helt uigennemskuelige projekter. Det er som at blive sluset ind i en parallelvirkelighed, man ikke vil ud af
Ida Holmegaard fik karakteren Natalie som sin mentor og skulle følge hende rundt i forestillingen som medlidende til hendes udsathed. Hun blev spillet af Marie Skovgaard Larsen (tredje fra højre) så overbevisende, at skribenten stadig bekymrer sig for hende. Foto: Erich Goldmann/SIGNA.

SIGNA tvinger dig til at tage del i smerten og være i ubehaget

SIGNAs totalforestilling ’Det Åbne hjerte’ får gennem en hel nat sit publikum til at kæmpe med egen selvgodhed og passivitet i det personlige møde med udsatte mennesker. Men er det kunstnerisk interessant også at blive lokket til at græde over egne problemer?
Performancegruppen Sisters Hope omfavner på Københavns Rådhus mystiske og stilfærdige sanseoplevelser, men ofte bliver iscenesættelsen for fluffy og den tilstræbte langsomhed for stillestående

Når dannebrogsflagene er pillet ned, kan man danse i Københavns Rådhus

Performancegruppen Sisters Hope omfavner på Københavns Rådhus mystiske og stilfærdige sanseoplevelser, men ofte bliver iscenesættelsen for fluffy og den tilstræbte langsomhed for stillestående
Frances Chiaverini, Josh Johnson, Eliza Douglas, Ian Edmonds, Mickey Mahar, Enad Marouf, Jakob Eilinghoff, Billy Bultheel i Anne Imhofs ’Sex’, Tate Modern, London. Stillet til rådighed af kunstneren og Galerie Buchholz

Sådan her ville det se ud, hvis modehuset Balenciagas instagramkonto kunne dyrke sex med sig selv

På den oprindelige Brexit-dag tager den forkølede forfatter Ida Holmegaard på Tate Modern i London for at se tidens mest hypede kunstværk, Anne Imhofs performanceværk ’SEX’, hvor Imhof og hendes performere leder publikum rundt i en blanding af et forvrænget modeunivers, en tysk natklub og en fantasi om underkastelse
Sara Gebrans sengeperformance i Koncertkirken er som en sidste mobiltelefonbesked fra en kvinde på selvmordets rand. En meget lang besked

Mobiltelefon skygger for dansen i Sara Gebrans soloperformance

Sara Gebrans sengeperformance i Koncertkirken er som en sidste mobiltelefonbesked fra en kvinde på selvmordets rand. En meget lang besked
Den pulserende technomusik får nyt og anderledes liv, når danseren Nastia Ivanova giver den fysisk form. En performance, der bliver stærkere af den korte introduktion, som gik forud.

»Untz – Untz – Untz!«: Nærværende performance om technomusikkens oprindelse og betydning

Nogle ’teaterforestillinger’ skal opleves med andre sanser end synet. De skal mærkes. Sådan en performance er nyeste skud på stammen af Aarhus Teaters Studio-eksperimenter. ’Untz – Untz – Untz’ tager publikum med på en historisk og sansemættet rejse ind i technomusikken

Sider

Mest læste

  1. ’Jeg kan ikke svare dig på, hvad kunst er, men jeg kan fortælle dig, hvad en kunstner er’
    Forskellen på en almindelig kunstner og en god kunstner er, at en god kunstner er villig til at ofre alt for sin kunst. Sådan siger den serbiske performancekunstner Marina Abramović, der selv har fået tre aborter og givet afkald på et familieliv for at kunne hellige sig sin bestemmelse. I juni er hun aktuel med både en selvbiografi og to udstillinger i Danmark
  2. VILD med dans
    Corpus, Marie Topp og DANSEatelier giver tilsammen et billede af, hvor forskellig samtidsdans kan se ud. Det væsentligste har de dog til fælles. De vil skabe rum, hvor vi kan møde hinanden som de kroppe, vi er
  3. Uhyggelig giftgasdans hos Dansk Danseteater
    ’Generator’ hos Dansk Danseteater byder på tre interessante værker om mennesker, der udsættes for trusler og overgreb. Det er politisk dans med medfølelse
  4. Hun gusede sit liv. Hun gusede for sin frihed
    I knap 100 graders varme er skuespil, duftende olier og svingende håndklæder en gusmesters værktøj, når showgusen opføres. Den stadig mere populære disciplin er et teaterstykke i en sauna, og til weekendens danmarksmesterskab krængede Diana Mauersberger sin dramatiske livshistorie ud over den varme saunaovn
  5. Performancekunstens fravær i dansk presse er et kunsthistorisk blind spot
    Informations kultursektion skyder forbi vores interesse, når det gælder scene- og performancekunst – nemlig den, der søger kunstneriske nybrud, diskursive udfordringer, udfordrende æstetik og genrekompleksitet
  6. Urliderlighed på Østerbro
    Se performance-dronningen dybt i kavalergangen under de kunstige vipper. Eller lad andre tage sig af liderligheden i den analfikserede Saló-performance på Østerbro
  7. Sådan her ville det se ud, hvis modehuset Balenciagas instagramkonto kunne dyrke sex med sig selv
    På den oprindelige Brexit-dag tager den forkølede forfatter Ida Holmegaard på Tate Modern i London for at se tidens mest hypede kunstværk, Anne Imhofs performanceværk ’SEX’, hvor Imhof og hendes performere leder publikum rundt i en blanding af et forvrænget modeunivers, en tysk natklub og en fantasi om underkastelse
  8. Performancekunstner Jessie Kleemann: Det jeg gør med med min krop, det er mit. Jeg vil give det til jer, men jeg bestemmer
    Med performancekunsten tager internationalt anerkendte Jessie Kleemann ejerskabet over sin egen krop tilbage efter en barndom med overgreb. Hun afsøger tilhørsforhold og magtbalancer, og bruger typiske grønlandske genstande i sine værker, som også handler om at ruske op i opfattelsen af grønlandsk kultur. »Vi er ikke længere et oprindeligt folk, men hvad er vi så,« spørger hun