Det er bare tre af de emner, som deltagerne i årets ph.d.-cup har forsket i. Ideen med konkurrencen er at formidle deres forskning ud til en bredere offentlighed, men det kan godt gøre ondt at skære tre års forskning ned til korte, smarte overskrifter
Danmark bruger hvert år fire mia. kr. på at uddanne ph.d.er. Men der er for mange eksempler på, at de studerende spilder tiden på irrelevante kurser, mener Forskningspolitisk Råd. Det vil lave uddannelsen om, så ph.d.ernes forskning komme samfundet bedre til gavn
Antallet af forskerstuderende er fordoblet de sidste ti år, og i år skal ph.d.-satsningen så op til politisk overvejelse. Det bør føre til ændringer, så den enkelte ph.d. kan målrettes mere mod det private erhvervsliv eller en forskerstilling, alt efter behov, mener Forskningspolitisk Råd
Information arrangerer sammen med Danske Universiteter en konkurrence for landets ph.d.er. Ideen er at udbrede den bedste forskning til flere mennesker. 24 ph.d.er er stillet op til start
Danske universiteter oplever en stigning i antallet af ph.d.-studerende, der er helt eller delvist betalt af virksomheder. Det ændrer på, hvem der får ph.d.-stillingerne, og betyder, at universiteterne ikke altid får de forskningsmæssigt set rette kandidater
Der bliver ikke ændret på antallet af ph.d.er. Sådan lyder beskeden fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), som afviser, at der bliver fokuseret for meget på de højtuddannede. ’De højtkvalificerede skaber mere vækst,’ siger han
Danmark uddanner langt flere ph.d.er, end der er brug for. Derfor skal der skæres i antallet, mener akademikernes organisation. Politikere er klar til opgør med ’mere og mere uddannelse’-tanken
Når både det offentlige og det private skærer ned, rammer det også de allerhøjest uddannede, og den voldsomme vækst i antallet af forskerstuderende forværrer situationen. Akademikernes Centralorganisation opfordrer politikere og universiteter til at skrue ned for antallet af ph.d.-studerende
Da Malene Olesen gik i gang med at læse molekylærbiologi, fik hun og hendes medstuderende jævnligt at vide, at deres naturvidenskabelige uddannelse ville gøre dem eftertragtede. Nu, hvor hun er blevet færdig med sin ph.d., kan hun ikke få et job
Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg
Når fire-fem måneder forsvinder fra en ph.d.-uddannelse er det en markant forringelse, og derfor er det fint, at regeringen vil forlænge vores ansættelser. Men det hjælper ikke, hvis ikke der er penge til løn i forlængelsesperioden, skriver ph.d.-studerende Morten Winther Vestenaa i dette debatindlæg
Da Malene Olesen gik i gang med at læse molekylærbiologi, fik hun og hendes medstuderende jævnligt at vide, at deres naturvidenskabelige uddannelse ville gøre dem eftertragtede. Nu, hvor hun er blevet færdig med sin ph.d., kan hun ikke få et job
Over en tredjedel af de danske ph.d.-studerende er ensomme og stressede, konkluderer en ny undersøgelse. De savner både kolleger og fast faglig sparring. Sociale netværk og mere menneskelig kontakt kan komme problemet til livs
Budskabet er klart, men alt andet er tåget i Thomas Altheimers CPH:DOX-aktuelle partsindlæg af en dokumentarfilm om hans kone, litteraturforskeren Mette Høegs, sag mod Københavns Universitet
Problemer med en vejleder kan få store konsekvenser for den studerendes fremtid. I læge og ph.d. Trine Sønders tilfælde førte det til halvandet års kamp for at få lov til at forsvare sin afhandling
Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen
Historiker Sissel Bjerrum Fossat havde troet, at hendes forskning i amerikanisering skulle handle om alt andet end landbrug. Men hun endte på landet ved de rødder, som de fleste danskere har i landbruget. Her fandt hun fokuspunktet for sin forskning: det danske landbrugs effektivisering i 1950’erne
