Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

ph.d.-studerende

Vinderne af ph.d.-cup 2012

Vinderne af dette års ph.d.-cup er kåret. Læs de korte resumeer af deres afhandling her.

Den store satsning

Opskriften på at uddanne ph.d.er er den samme for alle, for den står i en centralt fastsat ph.d.-bekendtgørelse. Men mange af dem, man vil betegne som middelmådige ph.d.er, vil måske være fremragende til at skabe vækst i det private. Derfor burde man også få lov til at indrette deres ph.d.-forløb, så de sigter på erhvervslivet i stedet for en lektorstilling på universitetet

Ikke bare en forlæst kandidat

Op mod 50 pct. af dansk universitets-forskning bliver i dag udført af ph.d.-studerende. Derfor er ph.d.-studerende ikke bare en forsamling forlæste kandidater, der kan måles på deres evne til at komme i arbejde
’Jeg køber tøjdyr i legetøjsforretninger og tager indmaden ud. Lige nu står jeg med noget, der skal være en hunhund, og laver noget, der ligner en livmoder,’ siger Rikke Langebæk, der bruger tøjdyr i stedet for levende dyr, når hun underviser i kirurgi.

Hygge, tøjdyr og doktor-ænder

Det er bare tre af de emner, som deltagerne i årets ph.d.-cup har forsket i. Ideen med konkurrencen er at formidle deres forskning ud til en bredere offentlighed, men det kan godt gøre ondt at skære tre års forskning ned til korte, smarte overskrifter

Ph.d.-studerende spilder tiden på ubrugelige kurser

Danmark bruger hvert år fire mia. kr. på at uddanne ph.d.er. Men der er for mange eksempler på, at de studerende spilder tiden på irrelevante kurser, mener Forskningspolitisk Råd. Det vil lave uddannelsen om, så ph.d.ernes forskning komme samfundet bedre til gavn

Råd foreslår ændringer af ph.d.-uddannelse

Antallet af forskerstuderende er fordoblet de sidste ti år, og i år skal ph.d.-satsningen så op til politisk overvejelse. Det bør føre til ændringer, så den enkelte ph.d. kan målrettes mere mod det private erhvervsliv eller en forskerstilling, alt efter behov, mener Forskningspolitisk Råd

Kan du forklare tre års forskning på tre minutter?

Information arrangerer sammen med Danske Universiteter en konkurrence for landets ph.d.er. Ideen er at udbrede den bedste forskning til flere mennesker. 24 ph.d.er er stillet op til start

Når penge og talent ikke finder hinanden

Danske universiteter oplever en stigning i antallet af ph.d.-studerende, der er helt eller delvist betalt af virksomheder. Det ændrer på, hvem der får ph.d.-stillingerne, og betyder, at universiteterne ikke altid får de forskningsmæssigt set rette kandidater

Kortsigtet

At skære i antallet af stipendiater er uambitiøst og en fortsættelse af traditionen for kortsigtede løsninger
’Den afmatning, der er nu, rammer alle, og det er benhårdt og urimeligt for dem, der oplever at sende ansøgninger uden at få et job ud af det,’ siger uddannelsesminister Morten Østergaard (R).

’De arbejdsløse skal kæmpe’

Der bliver ikke ændret på antallet af ph.d.er. Sådan lyder beskeden fra uddannelsesminister Morten Østergaard (R), som afviser, at der bliver fokuseret for meget på de højtuddannede. ’De højtkvalificerede skaber mere vækst,’ siger han

Sider

Mest læste

  1. Da min ph.d.-afhandling blev afvist, var jeg tvunget til at arbejde gratis for universitetet
    Ph.d.-studerende, som får deres afhandlinger afvist og skal skrive dem om, efterlades i en økonomisk klemme, hvor de skal arbejde uden løn. Nogle opgiver, andre sygemeldes med stress, og jeg var selv tæt på at opgive min ph.d.-titel, skriver Helle Lohmann Rasmussen i dette debatindlæg
  2. Først ph.d. og så arbejdsløs
    Da Malene Olesen gik i gang med at læse molekylærbiologi, fik hun og hendes medstuderende jævnligt at vide, at deres naturvidenskabelige uddannelse ville gøre dem eftertragtede. Nu, hvor hun er blevet færdig med sin ph.d., kan hun ikke få et job
  3. Den lå til højrebenet, og så blev det alligevel et selvmål
    Budskabet er klart, men alt andet er tåget i Thomas Altheimers CPH:DOX-aktuelle partsindlæg af en dokumentarfilm om hans kone, litteraturforskeren Mette Høegs, sag mod Københavns Universitet
  4. SDU-lektoren, der lagde sig ud med to amerikanske topforskere
    Steven Ludeke opdagede som ph.d.-studerende fejl bag to topforskeres meget lidt flatterende beskrivelse af højreorienteredes mentalitet. I dag, fire år senere, er fejlene rettet, men for Ludeke, der i dag er lektor i psykologi på Syddansk Universitet, blev opdagelsen af en simpel fejl til en ubehagelig personstrid
  5. Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning
    Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen
  6. Magten til at stoppe en akademisk karriere
    Problemer med en vejleder kan få store konsekvenser for den studerendes fremtid. I læge og ph.d. Trine Sønders tilfælde førte det til halvandet års kamp for at få lov til at forsvare sin afhandling
  7. Formatet på en ph.d.-afhandling afslører ikke, om den legitimeres instrumentelt
    Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg
  8. Livet som ph.d.-studerende er ensomt og stressende
    Over en tredjedel af de danske ph.d.-studerende er ensomme og stressede, konkluderer en ny undersøgelse. De savner både kolleger og fast faglig sparring. Sociale netværk og mere menneskelig kontakt kan komme problemet til livs