Menu
Køb abonnement
Log ind

Emne

ph.d.-studerende

Fordeling af ph.d.-penge er urimelig

Satsningen på at øge antallet af ph.d.er kommer især de 'våde' fag på natur- og sundhedsvidenskab til gode, og det er helt skævt, mener DJØF. Det er nemlig de 'tørre' fag på humaniora og samfundsvidenskab, som uddanner langt de fleste kandidater

Træk proppen ud

Ministeriet kræver verdensklasse, men ved, at de ikke får den. Vi lover verdensklasse, men ved, at vi ikke leverer den

24-årig forsker får 150.000 kr.

Den 24-årige ph.d.-studerende Pernille Jessen fra Handelshøjskolen i Aarhus får dette års Tuborgfondets Erhvervsøkonomiske pris
Ph.d.-stipendier går ofte til ikke særligt motiverede eller dygtige studerende, konkluderer flere uddannelsesforskere. Årsagen er, at antallet af ph.d.-stipendier ligger alt for højt på nogle af de fag, der i forvejen er ramt af et faldende antal studerende.

Forskerstipendier risikerer at være spild af penge

At uddanne endnu flere ph.d.-er, som man gør i øjeblikket inden for de tekniske, natur- og sundhedsvidenskabelige uddannelser, risikerer at være spild af penge, peger et par uddannelsesforskere på. Det er nemlig ikke nødvendigvis de dygtigste studerende, der bliver uddannet til forskere

Ph.d.-skole på størrelse med folkeskole

Antallet af sundhedsforskere med en ph.d.-grad skal være fordoblet i 2010

Ph.d.-studerende vil have mere i løn

Ph.d.-studerende skal have forbedret deres lønvilkår

Sider

Mest læste

  1. Da min ph.d.-afhandling blev afvist, var jeg tvunget til at arbejde gratis for universitetet
    Ph.d.-studerende, som får deres afhandlinger afvist og skal skrive dem om, efterlades i en økonomisk klemme, hvor de skal arbejde uden løn. Nogle opgiver, andre sygemeldes med stress, og jeg var selv tæt på at opgive min ph.d.-titel, skriver Helle Lohmann Rasmussen i dette debatindlæg
  2. Først ph.d. og så arbejdsløs
    Da Malene Olesen gik i gang med at læse molekylærbiologi, fik hun og hendes medstuderende jævnligt at vide, at deres naturvidenskabelige uddannelse ville gøre dem eftertragtede. Nu, hvor hun er blevet færdig med sin ph.d., kan hun ikke få et job
  3. Den lå til højrebenet, og så blev det alligevel et selvmål
    Budskabet er klart, men alt andet er tåget i Thomas Altheimers CPH:DOX-aktuelle partsindlæg af en dokumentarfilm om hans kone, litteraturforskeren Mette Høegs, sag mod Københavns Universitet
  4. SDU-lektoren, der lagde sig ud med to amerikanske topforskere
    Steven Ludeke opdagede som ph.d.-studerende fejl bag to topforskeres meget lidt flatterende beskrivelse af højreorienteredes mentalitet. I dag, fire år senere, er fejlene rettet, men for Ludeke, der i dag er lektor i psykologi på Syddansk Universitet, blev opdagelsen af en simpel fejl til en ubehagelig personstrid
  5. Ph.d. om ph.d.’er lyder som en joke, men kaster lys over dybt alvorlig konflikt i dansk forskning
    Der blev gjort grin på de sociale medier, da ph.d.-forsvaret for en ph.d.-afhandling om ph.d.-afhandlinger blev offentliggjort. Ph.d.’en er formålsløs, mente flere, mens andre tog projektet dybt alvorligt. Forskeren bag ph.d.’en forsvarer projektet med, at modstridende logikker i den danske ph.d.-uddannelse har grundlæggende konsekvenser for forskningen
  6. Magten til at stoppe en akademisk karriere
    Problemer med en vejleder kan få store konsekvenser for den studerendes fremtid. I læge og ph.d. Trine Sønders tilfælde førte det til halvandet års kamp for at få lov til at forsvare sin afhandling
  7. Livet som ph.d.-studerende er ensomt og stressende
    Over en tredjedel af de danske ph.d.-studerende er ensomme og stressede, konkluderer en ny undersøgelse. De savner både kolleger og fast faglig sparring. Sociale netværk og mere menneskelig kontakt kan komme problemet til livs
  8. Formatet på en ph.d.-afhandling afslører ikke, om den legitimeres instrumentelt
    Min ph.d. sætter hverken lighedstegn mellem den artikelbaserede afhandling og den instrumentelle diskurs eller monografien og den intellektuelle diskurs. Ph.d.-studerende legitimerer dog ofte artikelbaserede afhandlinger med instrumentelle rationaler, skriver forsker Signe Skov i dette debatindlæg