Emne

Planter

Mit møde med naturen: Jeg ved, hvorfor frøene i min potteplante gror. Men hvorfra ved de det selv?

Efter fem år i mørke er små akaciefrø begyndt at spire i urtepotter i vindueskarmen. Hvad har frøene lavet i mellemtiden, og hvad er det for en indre samtale, der nu sætter dem i gang med at vokse? Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen skriver om det lille hverdagsmøde med livets store mirakel

Planteblindhed er måske forklaringen på, at du ikke har talt med din plante i dag

Vi ignorerer ofte planter til fordel for dyr og mennesker. Forskerne kalder det planteblindhed. Men måske skulle vi betragte planterne med nye øjne og se dem som grønne personligheder, skriver litteratur- og teateranmelder Nanna Goul i dette debatindlæg
Panpsykisme

Planter oplever også ting og sager

Bevidsthed er en indgroet del af hele verden – og både partikler og planteceller har bevidsthed. Det siger filosoffen Philip Goff, der er en af panpsykismens varmeste fortalere. Kun med det syn på verden kan man forklare skellet mellem den kvantitative verden og den kvalitative bevidsthed, siger han

Planterne er ligesom os. De sover og kommunikerer som os

Emnet planter er bestemt ikke udtømt. Det skrev Carl von Linné allerede i 1755, og det bekræfter Andreas Eckhardt-Læssøes ’Det skal nok gå’. Måske fordi vi kan måle og iagttage, at de er ligesom os selv

Plant planter, der kan fjerne tungmetaller fra forurenet jord

Jorden i København er forurenet af tungmetaller i en grad, så børn ikke anbefales at lege frit på den. Det bør vi gøre noget ved, og her kan planter og svampe være en stor del af løsningen, skriver byhavegartner Troels Schmidt i dette debatindlæg.

Anemoner, abrikostræer, bregner, cikorie og cypres: Litteraturen skal forbinde os til naturen igen

Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed

Forlæng planteglæden ved at genplante porrestumperne

Både grøntsagsrester fra madlavningen og haveaffald kan få et andet liv, hvis man lægger det i jorden og giver det lidt vand

I Vestjylland er hybenrosen blevet et billede på ondskab

Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?

På genopdagelsesrejse i Mexicos disede skove

Et herbarium er en samling af pressede, tørrede planter eller plantedele. Og med botanikken som prisme undersøger Pia Rönickes udstilling ’The Cloud Document’ herbariet som et porøst og politisk dokument, der både kan sige noget om fortidens videnskab, koloniale forhold og om økokrisen i dag

Sider

Mest læste

  1. Vi ignorerer ofte planter til fordel for dyr og mennesker. Forskerne kalder det planteblindhed. Men måske skulle vi betragte planterne med nye øjne og se dem som grønne personligheder, skriver litteratur- og teateranmelder Nanna Goul i dette debatindlæg
  2. Efter fem år i mørke er små akaciefrø begyndt at spire i urtepotter i vindueskarmen. Hvad har frøene lavet i mellemtiden, og hvad er det for en indre samtale, der nu sætter dem i gang med at vokse? Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen skriver om det lille hverdagsmøde med livets store mirakel
  3. Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?
  4. Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed
  5. Både grøntsagsrester fra madlavningen og haveaffald kan få et andet liv, hvis man lægger det i jorden og giver det lidt vand
  6. Emnet planter er bestemt ikke udtømt. Det skrev Carl von Linné allerede i 1755, og det bekræfter Andreas Eckhardt-Læssøes ’Det skal nok gå’. Måske fordi vi kan måle og iagttage, at de er ligesom os selv
  7. Dave Goulson om Jordens økosystem
  8. Jorden i København er forurenet af tungmetaller i en grad, så børn ikke anbefales at lege frit på den. Det bør vi gøre noget ved, og her kan planter og svampe være en stor del af løsningen, skriver byhavegartner Troels Schmidt i dette debatindlæg.