Emne

Planter

Interview
2. december 2020

Klimaforandringer er den »altoverskyggende« dagsorden på det ny Statens Naturhistoriske Museum

Naturkrisen byder Statens Naturhistoriske Museum at gentænke udstillinger og sin rolle i samfundet fuldstændig, siger museumsdirektør Peter Kjærgaard. Alligevel har det ikke sat sit præg på arkitekturen på det ny museum, der åbner i 2023
»Vi skal invitere folk indenfor og sørge for, at de bliver blæst bagover af, hvor fantastisk naturen er. De skal forelske sig,« udtaler museumsdirektør Peter Kjærgaard om det ny Statens Naturhistoriske Museum.
Klumme
4. juli 2020

Mit møde med naturen: Jeg ved, hvorfor frøene i min potteplante gror. Men hvorfra ved de det selv?

Efter fem år i mørke er små akaciefrø begyndt at spire i urtepotter i vindueskarmen. Hvad har frøene lavet i mellemtiden, og hvad er det for en indre samtale, der nu sætter dem i gang med at vokse? Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen skriver om det lille hverdagsmøde med livets store mirakel
Efter fem år i mørke er små akaciefrø begyndt at spire i urtepotter i vindueskarmen. Hvad har frøene lavet i mellemtiden, og hvad er det for en indre samtale, der nu sætter dem i gang med at vokse? Informations klimajournalist Jørgen Steen Nielsen skriver om det lille hverdagsmøde med livets store mirakel
Klumme
2. juli 2020

Planteblindhed er måske forklaringen på, at du ikke har talt med din plante i dag

Vi ignorerer ofte planter til fordel for dyr og mennesker. Forskerne kalder det planteblindhed. Men måske skulle vi betragte planterne med nye øjne og se dem som grønne personligheder, skriver litteratur- og teateranmelder Nanna Goul i dette debatindlæg
’Faktisk ligner planter og mennesker hinanden langt mere, end vi tror. For selv om planterne ikke fysiologisk ligner os mennesker, kan de mange af de samme ting. Planter kan trække vejret uden lunger, se uden øjne, smage uden mund, dufte uden næse og høre uden ører,’ skriver Nanna Goul i denne kommentar.
Anmeldelse
17. april 2020
Dave Goulson på Glyptoteket.
Interview
22. februar 2020

Planter oplever også ting og sager

Bevidsthed er en indgroet del af hele verden – og både partikler og planteceller har bevidsthed. Det siger filosoffen Philip Goff, der er en af panpsykismens varmeste fortalere. Kun med det syn på verden kan man forklare skellet mellem den kvantitative verden og den kvalitative bevidsthed, siger han
Philip Goff er tilbøjelig til at mene, at planter, eller i det mindste cellerne – som her cellevæv i en bananstilk – har en form for bevidsthed. Det betyder dog ikke, at alt i universet har en bevidsthed, som vi normalt forstår det, understreger han.
Feature
4. oktober 2019

Planterne er ligesom os. De sover og kommunikerer som os

Emnet planter er bestemt ikke udtømt. Det skrev Carl von Linné allerede i 1755, og det bekræfter Andreas Eckhardt-Læssøes ’Det skal nok gå’. Måske fordi vi kan måle og iagttage, at de er ligesom os selv
Vi kan måle og iagttage, at planterne er ligesom os selv. Derfor er de evigt interessante for os. Det skrev svenske Carl von Linné allerede om i 1755, og gennem film og digte bekræftes lighederne mellem mennesket og planten.
Læserbrev
29. august 2019

Plant planter, der kan fjerne tungmetaller fra forurenet jord

Jorden i København er forurenet af tungmetaller i en grad, så børn ikke anbefales at lege frit på den. Det bør vi gøre noget ved, og her kan planter og svampe være en stor del af løsningen, skriver byhavegartner Troels Schmidt i dette debatindlæg.
Interview
3. august 2019

Anemoner, abrikostræer, bregner, cikorie og cypres: Litteraturen skal forbinde os til naturen igen

Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed
Forfatter Sofie Isager Ahl har oversat digteren Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ‘Hallo, Roserne’, hvor planterne er til stede i egen ret med sit eget liv.
Kommentar
4. juni 2018

Forlæng planteglæden ved at genplante porrestumperne

Både grøntsagsrester fra madlavningen og haveaffald kan få et andet liv, hvis man lægger det i jorden og giver det lidt vand
En tomatplante er således indrettet, at den hurtigt bliver til en jungle, hvis den får lov at passe sig selv. Men hvis man nipper de små nye skud af, kan man sætte de spirer, man har fjernet, i jorden. Så kommer der en ny tomatplante.
Baggrund
13. oktober 2017

I Vestjylland er hybenrosen blevet et billede på ondskab

Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?
Myndighederne har erklæret hybenrosen krig. Den truer oprindelige danske planter med sin aggressive fremfærd, lyder det. Det er en kamp om territorier. Men det er også en kamp om definitioner. For hvad vil det overhovedet sige at være oprindelig dansk?

Sider

  • Naturvidenskab
    24. juli 2021

    Har du svært ved at forstå energi, så pluk en blomst

    Jo, jo, mennesket er klogt og dygtigt – især når der skal futtes ting af. Men når processen skal gå den modsatte vej, må vi stadig se os overmatchet af noget så stupidt som en mælkebøtte
    Jo, jo, mennesket er klogt og dygtigt – især når der skal futtes ting af. Men når processen skal gå den modsatte vej, må vi stadig se os overmatchet af noget så stupidt som en mælkebøtte
  • Feature
    4. oktober 2019

    Planterne er ligesom os. De sover og kommunikerer som os

    Emnet planter er bestemt ikke udtømt. Det skrev Carl von Linné allerede i 1755, og det bekræfter Andreas Eckhardt-Læssøes ’Det skal nok gå’. Måske fordi vi kan måle og iagttage, at de er ligesom os selv
    Vi kan måle og iagttage, at planterne er ligesom os selv. Derfor er de evigt interessante for os. Det skrev svenske Carl von Linné allerede om i 1755, og gennem film og digte bekræftes lighederne mellem mennesket og planten.
  • Stambord
    4. september 2021

    Fremtidens klimatilpassede vin er ved at blive udviklet. Men hvordan smager den?

    For over 150 år siden tvang en mikroskopisk lus vinindustrien i knæ, og nu er svampesygdomme i følgeskab med klimaforandringerne ved at gøre det samme. Løsningen var både dengang og nu at ændre vinstokkenes dna
    For over 150 år siden tvang en mikroskopisk lus vinindustrien i knæ, og nu er svampesygdomme i følgeskab med klimaforandringerne ved at gøre det samme. Løsningen var både dengang og nu at ændre vinstokkenes dna
  • Klumme
    12. april 2021

    Tis er guld værd som gødning. Det er hovedløst, at vi bare hælder det ud i toilettet

    Det er synd og skam, at urin har fået så dårligt et rygte, når den faktisk er guld værd. I den grønne omstilling er den menneskelige urin en overset ressource, som aktivt kan erstatte store mængder af kunstig gødning i private haver som i landbruget, skriver forfatter og klummeskribent Nanna Goul i denne klumme
    Vi synes, at mænd med åbne bukser lænet mod trådhegn eller i grøftekanter er lidt ulækkert. Ligesom nogen sikkert synes, det er upassende med kvinder med bare numser på hug et sted i parken.
  • Interview
    22. februar 2020

    Planter oplever også ting og sager

    Bevidsthed er en indgroet del af hele verden – og både partikler og planteceller har bevidsthed. Det siger filosoffen Philip Goff, der er en af panpsykismens varmeste fortalere. Kun med det syn på verden kan man forklare skellet mellem den kvantitative verden og den kvalitative bevidsthed, siger han
    Philip Goff er tilbøjelig til at mene, at planter, eller i det mindste cellerne – som her cellevæv i en bananstilk – har en form for bevidsthed. Det betyder dog ikke, at alt i universet har en bevidsthed, som vi normalt forstår det, understreger han.
  • Læserbrev
    29. august 2019

    Plant planter, der kan fjerne tungmetaller fra forurenet jord

    Jorden i København er forurenet af tungmetaller i en grad, så børn ikke anbefales at lege frit på den. Det bør vi gøre noget ved, og her kan planter og svampe være en stor del af løsningen, skriver byhavegartner Troels Schmidt i dette debatindlæg.
  • Naturvidenskab
    1. maj 2021

    Biodiversiteten kom først på verdenskortet i 1992 – og da var den allerede i krise

    Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Hør hvorfor i denne artikel, som du enten kan læse eller høre oplæst i din podcastapp
    Det kan være fristende at se naturen som et harmonisk hele, der ligger uforstyrret hen, indtil mennesket giver sig til at pille. Men det er forkert. Hør hvorfor i denne artikel, som du enten kan læse eller høre oplæst i din podcastapp
  • Interview
    3. august 2019

    Anemoner, abrikostræer, bregner, cikorie og cypres: Litteraturen skal forbinde os til naturen igen

    Forfatter, oversætter og antropolog Sofie Isager Ahl har skrevet en roman om naboplanter og nu oversat Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ’Hallo, roserne’, hvor planter fremstår som levende væsner i egen ret. Begge bøger er gode eksempler på litteraturens fornyede interesse for natur, der hjælper os med at finde nye måder at beskrive ikkemenneskelige størrelser på i en klimakatastrofisk virkelighed
    Forfatter Sofie Isager Ahl har oversat digteren Mei-mei Berssenbrugges digtsamling ‘Hallo, Roserne’, hvor planterne er til stede i egen ret med sit eget liv.