Emne

Plejefamilie

Artikler
Kommentar
10. oktober 2022

Pas på børnenes selvværd og tillid til andre, når de åbner egen sag

Den kommende nye Barnets Lov vil styrke børns rettigheder og perspektiver, men ved at åbne aktindsigt for børn med vanskelige opvækstforhold kan den komme til at gøre mere skade end gavn
Når en ny Barnets Lov træder i kraft den 1. april 2023, risikerer indsatsen for at skabe positive relationsudviklinger at gå tabt, skriver Rikke Yde Tordrup.
Læserbrev
15. oktober 2021

Plejefamilier til børn af grønlandske forældre skal have forståelse for kulturen og sproget

Vi fratager børn af grønlandske forældre retten til deres egen identitet, når vi forsømmer at stille krav til sprogkundskaber og kulturforståelse hos familier, som de anbringes hos. Socialministeren må sikre, at kommunerne tiltrækker og uddanner grønlændere i Danmark som plejefamilier, skriver tidligere underviser på universitetet i Nuuk Mikael Hertig i dette debatindlæg
Vi fratager børn af grønlandske forældre retten til deres egen identitet, når vi forsømmer at stille krav til sprogkundskaber og kulturforståelse hos familier, som de anbringes hos. Socialministeren må sikre, at kommunerne tiltrækker og uddanner grønlændere i Danmark som plejefamilier, skriver tidligere underviser på universitetet i Nuuk Mikael Hertig i dette debatindlæg
Kommentar
29. oktober 2020

Plejefamiliernes vilkår skal i fokus, hvis flere anbringelser skal blive en succes

Hvis udsatte børn skal placeres hyppigere og længerevarende i plejefamilier, som regeringen lægger op til, skal der være flere kompetente plejefamilier til rådighed – og de skal have ordentlige vilkår i ansættelsen, skriver familieplejer Lene Holmkvist i denne kommentar
Hvis flere børn skal anbringes, skal der flere plejefamilier til – men »familieplejere har ingen rettigheder og ingen opsigelse, ferie eller pension. Vi forventes at tilsidesætte alle egne behov. Arbejdstiden er 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og nogle opfatter det som en forbrydelse, når vi kalder det et arbejde – vi er jo en familie,« skriver familieplejer Lene Holmkvist i denne kommentar.
Kommentar
19. oktober 2020

Enhedslisten: Inden vi anbringer flere børn, må vi som minimum rette op på systemets fejl

Vi venter spændt på regeringens konkrete udspil for anbringelsesområdet. Målet bør være tidligere og rigtige anbringelser, ikke nødvendigvis flere. På den lange bane bør målet være, at færre børn anbringes, fordi vi lykkes med at støtte og hjælpe udsatte familier, skriver Pernille Skipper og Anna Berg (EL) i dette debatindlæg
»Hvis du fjerner børn fra deres forældre med tvang, når der kunne være givet hjælp og støtte på anden vis, ja, så er det børnenes rettigheder, du træder på,« skriver de to kronikører fra Enhedslisten.
Kronik
25. august 2020

Jeg blev anbragt, da jeg var 11 måneder gammel. Heldigvis

Jeg blev anbragt, da jeg var 11 måneder gammel. For mig har en tryg og kærlig opvækst i en plejefamilie betydet, at jeg i dag klarer mig lige så godt som børn, der ikke har været anbragt. Uden anbringelsen ville jeg ikke have haft samme muligheder, skriver Camilla Axelsen i dette debatindlæg
»Anbringelser af udsatte børn kan være en god mulighed, hvis det betyder, at de kan få de samme muligheder som andre børn, og hvis anbringelser kan ske ud fra en ramme, der gør det muligt at skabe tryghed, kærlighed og stabilitet,« skriver Camilla Axelsen i dagens kronik om at være anbragt som barn.
Feature
17. juli 2020

Marie vil være dronning. For ingen kan bestemme over dronninger – ikke engang kommunen

Da Marie var tre år gammel, blev hun tvangsfjernet fra sine forældre. På syv år har hun boet fem forskellige steder. I løbet af den tid har hun udviklet en svær tilknytningsforstyrrelse og angst. Noget af det skyldes formentlig tidlig omsorgssvigt, mens andet kan føres tilbage til de mange skift i barndommen
Da Marie var tre år gammel, blev hun tvangsfjernet fra sine forældre. På syv år har hun boet fem forskellige steder. I løbet af den tid har hun udviklet en svær tilknytningsforstyrrelse og angst. Noget af det skyldes formentlig tidlig omsorgssvigt, mens andet kan føres tilbage til de mange skift i barndommen
Baggrund
14. juli 2020

Hvert tredje anbragte barn må skifte plejested, og skiftene kan få alvorlige konsekvenser

Et af de helt store problemer på anbringelsesområdet er, når et anbragt barn må skifte til et nyt hjem. Forskere fortæller, at det har været et fokus gennem mange år, som man ikke har formået at løse, og at det kan have store konsekvenser for de børn, der oplever ustabile anbringelser
Et af de helt store problemer på anbringelsesområdet er, når et anbragt barn må skifte til et nyt hjem. Forskere fortæller, at det har været et fokus gennem mange år, som man ikke har formået at løse, og at det kan have store konsekvenser for de børn, der oplever ustabile anbringelser
Feature
9. juli 2020

Da Nabils døtre blev fjernet

Regeringen vil tvangsanbringe flere børn og lytte mere til børnene i sager om omsorgssvigt. Information bringer her fortællingen om en mor, der for fem år siden fik fjernet sine to døtre på grund af mistanke om vold og overgreb. Siden har hun kæmpet for at få dem hjem igen
Regeringen vil tvangsanbringe flere børn og lytte mere til børnene i sager om omsorgssvigt. Information bringer her fortællingen om en mor, der for fem år siden fik fjernet sine to døtre på grund af mistanke om vold og overgreb. Siden har hun kæmpet for at få dem hjem igen
Nyhed
9. juli 2020

Kommuner overholder ikke lovkrav om at inddrage børn i deres egne sager

Det er et lovkrav at afholde samtaler med børn, forud for at kommunen træffer en beslutning om en indsats. Men i tæt på halvdelen af sagerne bliver børnesamtalen slet ikke afholdt, viser en ny undersøgelse. »Det er slet ikke godt nok«, siger KL. Socialminister Astrid Krag varsler en lovændring. Hun mener, at man i højere grad skal sætte barnets perspektiv i centrum
Undersøgelsen fra Ankestyrelsen ser på, hvor gode kommunerne er til at overholde lovkravet om inddragelse af børn og unge i deres egne sager, men viser, at ’der er for mange tilfælde, hvor det ikke sker, og hvor der også er for mange fejl i sagsbehandlingen. Børn, der i forvejen oplever store svigt, skal ikke også opleve det i systemet,’ siger socialminister Astrid Krag (S).
Anmeldelse
12. september 2019

Adoptionsdramaet ’I trygge hænder’ forsvarer rørende et velfungerende sundhedsvæsen

Jeanne Herrys intelligente drama ’I trygge hænder’ er med sit rørende portræt af de mange omsorgsfulde mennesker omkring et nyfødt adoptivbarn et engagerende filmisk forsvar for velfærdsstaten
Élodie Bouchez spiller Alice og med sit udtryksfuldhed viser hun blandingen af eufori og panik ved tanken om omsider at få et barn, så man smukt fornemmer følelsesstormen.

Sider

  • Baggrund
    14. juli 2020

    Hvert tredje anbragte barn må skifte plejested, og skiftene kan få alvorlige konsekvenser

    Et af de helt store problemer på anbringelsesområdet er, når et anbragt barn må skifte til et nyt hjem. Forskere fortæller, at det har været et fokus gennem mange år, som man ikke har formået at løse, og at det kan have store konsekvenser for de børn, der oplever ustabile anbringelser
    Et af de helt store problemer på anbringelsesområdet er, når et anbragt barn må skifte til et nyt hjem. Forskere fortæller, at det har været et fokus gennem mange år, som man ikke har formået at løse, og at det kan have store konsekvenser for de børn, der oplever ustabile anbringelser
  • Nyhed
    9. juli 2020

    Kommuner overholder ikke lovkrav om at inddrage børn i deres egne sager

    Det er et lovkrav at afholde samtaler med børn, forud for at kommunen træffer en beslutning om en indsats. Men i tæt på halvdelen af sagerne bliver børnesamtalen slet ikke afholdt, viser en ny undersøgelse. »Det er slet ikke godt nok«, siger KL. Socialminister Astrid Krag varsler en lovændring. Hun mener, at man i højere grad skal sætte barnets perspektiv i centrum
    Undersøgelsen fra Ankestyrelsen ser på, hvor gode kommunerne er til at overholde lovkravet om inddragelse af børn og unge i deres egne sager, men viser, at ’der er for mange tilfælde, hvor det ikke sker, og hvor der også er for mange fejl i sagsbehandlingen. Børn, der i forvejen oplever store svigt, skal ikke også opleve det i systemet,’ siger socialminister Astrid Krag (S).
  • Kommentar
    10. oktober 2022

    Pas på børnenes selvværd og tillid til andre, når de åbner egen sag

    Den kommende nye Barnets Lov vil styrke børns rettigheder og perspektiver, men ved at åbne aktindsigt for børn med vanskelige opvækstforhold kan den komme til at gøre mere skade end gavn
    Når en ny Barnets Lov træder i kraft den 1. april 2023, risikerer indsatsen for at skabe positive relationsudviklinger at gå tabt, skriver Rikke Yde Tordrup.
  • Kronik
    25. august 2020

    Jeg blev anbragt, da jeg var 11 måneder gammel. Heldigvis

    Jeg blev anbragt, da jeg var 11 måneder gammel. For mig har en tryg og kærlig opvækst i en plejefamilie betydet, at jeg i dag klarer mig lige så godt som børn, der ikke har været anbragt. Uden anbringelsen ville jeg ikke have haft samme muligheder, skriver Camilla Axelsen i dette debatindlæg
    »Anbringelser af udsatte børn kan være en god mulighed, hvis det betyder, at de kan få de samme muligheder som andre børn, og hvis anbringelser kan ske ud fra en ramme, der gør det muligt at skabe tryghed, kærlighed og stabilitet,« skriver Camilla Axelsen i dagens kronik om at være anbragt som barn.
  • Baggrund
    5. juli 2017

    Plejefamilier er på arbejde døgnet rundt

    Maria og Jacob Danholt Hansen er en af de godt 5.000 plejefamilier i Danmark, som skal mestre den svære balance mellem at være professionelle over for kommune, tilsyn og forældre og være følelsesmæssigt involveret i deres plejebørn. Det gør ondt, når et barn flytter eller har det svært, men det er det hele værd, når børnene udvikler sig, viser tillid og kærlighed, fortæller parret
    Jacob og Maria Danholt Hansen fra Sakskøbing er plejeforældre på fuldtid. De føler ikke, at kommunen i tilstrækkelig grad inddrager deres viden og erfaringer i børnenes sagsbehandling.
  • Feature
    17. juli 2020

    Marie vil være dronning. For ingen kan bestemme over dronninger – ikke engang kommunen

    Da Marie var tre år gammel, blev hun tvangsfjernet fra sine forældre. På syv år har hun boet fem forskellige steder. I løbet af den tid har hun udviklet en svær tilknytningsforstyrrelse og angst. Noget af det skyldes formentlig tidlig omsorgssvigt, mens andet kan føres tilbage til de mange skift i barndommen
    Da Marie var tre år gammel, blev hun tvangsfjernet fra sine forældre. På syv år har hun boet fem forskellige steder. I løbet af den tid har hun udviklet en svær tilknytningsforstyrrelse og angst. Noget af det skyldes formentlig tidlig omsorgssvigt, mens andet kan føres tilbage til de mange skift i barndommen
  • Læserbrev
    15. oktober 2021

    Plejefamilier til børn af grønlandske forældre skal have forståelse for kulturen og sproget

    Vi fratager børn af grønlandske forældre retten til deres egen identitet, når vi forsømmer at stille krav til sprogkundskaber og kulturforståelse hos familier, som de anbringes hos. Socialministeren må sikre, at kommunerne tiltrækker og uddanner grønlændere i Danmark som plejefamilier, skriver tidligere underviser på universitetet i Nuuk Mikael Hertig i dette debatindlæg
    Vi fratager børn af grønlandske forældre retten til deres egen identitet, når vi forsømmer at stille krav til sprogkundskaber og kulturforståelse hos familier, som de anbringes hos. Socialministeren må sikre, at kommunerne tiltrækker og uddanner grønlændere i Danmark som plejefamilier, skriver tidligere underviser på universitetet i Nuuk Mikael Hertig i dette debatindlæg
  • Kommentar
    29. oktober 2020

    Plejefamiliernes vilkår skal i fokus, hvis flere anbringelser skal blive en succes

    Hvis udsatte børn skal placeres hyppigere og længerevarende i plejefamilier, som regeringen lægger op til, skal der være flere kompetente plejefamilier til rådighed – og de skal have ordentlige vilkår i ansættelsen, skriver familieplejer Lene Holmkvist i denne kommentar
    Hvis flere børn skal anbringes, skal der flere plejefamilier til – men »familieplejere har ingen rettigheder og ingen opsigelse, ferie eller pension. Vi forventes at tilsidesætte alle egne behov. Arbejdstiden er 24 timer i døgnet, 365 dage om året, og nogle opfatter det som en forbrydelse, når vi kalder det et arbejde – vi er jo en familie,« skriver familieplejer Lene Holmkvist i denne kommentar.