Emne

poesi

Oversætter om poeten prins Henrik: Hans digte fremstod som en art neobarok ordkunst, der klingede af forskellige århundreder

Digteren prins Henriks poetiske ’écriture’ var meget speciel, på én og samme gang romantisk-symbolistisk, modernistisk og lystigt postmodernistisk – og komplet uoversættelig, skriver Per Aage Brandt om digterprinsen og om at oversætte hans »rappoetiske« ’Cantabile’ fra fransk

EPITAPH

Klaus Høeck har skrevet lejlighedsdigtet EPITAPH i anledning af Thorkild Bjørnvigs 100-årsdag på fredag den 2. februar

Modstand mod at lade sig ophidse

Liv Sejrbo Lidegaards nye bog er af og til for overtydelig og bedst, når den driver roligt af sted, døsig og ufokuseret som den natur, hendes digte er så optaget af

I 2017 gik der halvhjertet hybrid og kaotisk collage i litteraturen

De overordnede kodeord i det slappe litteraturår 2017 blev, tematisk set, flygtninge, oprør, sorg og dystopi, men samtidig, formmæssigt set, såvel mammutformat som collage og kaos
Den finske kanon

Edith Södergran var den første og indtil videre eneste kvindelige digter, der alene revolutionerede digtningen

Den moderne skandinaviske poesi kom til verden i kølvandet på den russiske revolution og den finske borgerkrig. Den allerførste af den nye generation af digtere var Edith Södergran

Peter Laugesen holder standarden

Peter Laugesen har rundet de 75 og holder standarden i fornem bog, hvis rejser nok fører ham ud i verden, men mest kredser om sprogets mystik
Anmeldelse

Ældre digter, hvor går du hen?

Henrik Nordbrandt, en af dansk digtnings ældre statsmænd, finder sin energi et uventet sted. I det politiske lejlighedsdigt er han suveræn og forfalder ellers til rutinen
Anmeldelse

Debutanten Joakim Vilandt har sit helt eget bud på, hvordan litteratur kunne se ud

Menneskenes undergang, bakterier og hverdagens ensomhed smelter sammen i Joakim Vilandts enestående, enerverende sprog

Fire digtere om John Ashbery

Fire digtere har udvalgt et digt af John Ashbery og fortæller her, hvordan det digt har inspireret dem i særlig grad

Sider

Mest læste

  1. Digteren prins Henriks poetiske ’écriture’ var meget speciel, på én og samme gang romantisk-symbolistisk, modernistisk og lystigt postmodernistisk – og komplet uoversættelig, skriver Per Aage Brandt om digterprinsen og om at oversætte hans »rappoetiske« ’Cantabile’ fra fransk
  2. De overordnede kodeord i det slappe litteraturår 2017 blev, tematisk set, flygtninge, oprør, sorg og dystopi, men samtidig, formmæssigt set, såvel mammutformat som collage og kaos
  3. I 1994 blev poeten og poesi-formidleren Poul Borum stillet dette spørgsmål. Her er det berusende svar
  4. Peter Rewers har arkivarens omhu, detektivens iver efter at vende hver en sten og oveni en lydhørhed over for poesi. Det er der kommet en pænt læseværdig biografi om Hvidovredrengen og verdenssønnen Michael Strunge ud af
  5. Den moderne skandinaviske poesi kom til verden i kølvandet på den russiske revolution og den finske borgerkrig. Den allerførste af den nye generation af digtere var Edith Södergran
  6. Digteren Caspar Eric, der debuterer med den ventede bog 7/11, er blevet kaldt ’internetgenerationens enfant terrible, men opfatter ikke sig selv som særlig ’terrible’. Han prøver at være ærlig; indrømme, at han ikke er en bad boy, at han elsker Vanilla Coke og en smuk pels af babysæler
  7. Henrik Nordbrandt, en af dansk digtnings ældre statsmænd, finder sin energi et uventet sted. I det politiske lejlighedsdigt er han suveræn og forfalder ellers til rutinen
  8. Tine Høeg debuterer med et veloplagt langdigt om en nyslået gymnasielærers kvababbelser med jobbet og ikke mindst kærligheden. Det fungerer bedst, når det zoomer ind på det vaklende voksenlivs mest uspektakulære tildragelser