Emne

politisk korrekthed

Ting man måtte i 90’erne

Anders Lange fortæller om ting man måtte i 90’erne

Kunst og forskning kan ikke afkræves politisk korrekthed

Forskningens frihed og litteraturens frihed hænger sammen. Man kan måle og regne, man kan forske og digte, men alt det må i sidste ende handle om det samme: Om at undersøge verden og os, der befolker den

Film behøver ikke være politisk ukorrekte for at være modige og udfordrende

Begrebet ’politisk korrekthed’ viste sig fra sin mest elastiske side, da Lone Nikolajsen var til filmfestival i Rumænien, hvor Christian Tafdrups ’En frygtelig kvinde’ og ni andre film blev vist under temaet ’at være eller ikke være politisk korrekt’. Det var ikke i de målrettede provokationer, man fandt det største kunstneriske og menneskelige mod eller den mest udfordrende filmoplevelse

Sidste time – 9. april 1940

»Og når I nu går hjem, vil der være fremmede soldater på gaderne, men I skal gå lige hjem. I må ikke standse op og tale med dem«

Christina Hagen: Antiracister spiser også på Noma for flere tusinde kroner

Forfatteren Christina Hagen udtalte i februar til Information, at hun er ’infantil og overfladisk’, ’har racistiske tanker’ og ’foretrækker mænd med store pikke’. Interviewet fik en række forfatterkolleger til at kritisere Christina Hagen. Men selv ser Christina Hagen i modsætning til sine kritikere ikke sin litteratur som et sted, hvor hun promoverer private holdninger, men derimod som en beholder for kulturens eller tidens stemmer

Frisk luft

Med macho-ærlighed skal macho-ærlighed åbenbart fordrives, og den kommer med et særligt sprog med ord som privilegieblindhed, racialisering og patriarkatet

’Jeg er infantil og overfladisk, jeg har racistiske tanker, jeg foretrækker mænd med store pikke’

Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning

Skal kulturen opdrage borgerne til at tænke korrekt?

Handlingsplaner for fire svenske kulturmuseer har sparket en debat i gang om, hvorvidt museerne er i fare for at blive ideologiske værktøjer for politisk korrekthed. I Norge og Danmark pippes der også lidt om emnet, men i Sverige gives der hals

En sølle modstandsmand

Læserbrev

Man kan ikke skrive om slavehandlen uden at bruge ordet ’neger’

Mich Vraa er aktuel med en roman om den danske slavehandel. Han advarer mod, at vi glemmer vores fortid

Sider

Mest læste

  1. Fyringen af en garvet New York Times-journalist for at udtale det såkaldte n-ord – skønt han blot nævnte det og uden racistiske hensigter – er vidnesbyrd om en antiracisme på afveje, skriver John McWhorter, forfatter og lektor ved Columbia University
  2. Til et festskrift for sociologiprofessor Henning Bech, der holdt afskedsforelæsning fredag, har en amerikansk social-antropolog skrevet om forskellene mellem Danmark og Sverige, når det kommer til handicappede og politisk korrekthed
  3. Regner hvide mennesker sorte mennesker for så sårbare og overfølsomme, at de ikke kan tåle at høre ordet negerkonge i en gammel børnebog, eller at se et billede af en negerpige på en kaffedåse? Måske ser de politisk korrekte en racismetankegang, som ikke er der?
  4. Den alarmistiske klimaretorik påfører folk skyld, skam og frygt. Men klimakampen må ikke drives så vidt, at vi bliver bange for at leve og nyde livet. Derfor: Spis store bøffer, og flyv langt og ofte. Lad ikke din frie vilje begrænse, skriver Christian Langelund Hansen i dette debatindlæg
  5. Sjældent er den multikulturalistiske antiracismes fallit blevet så tydeligt udstillet som med afsløringen af den konsekvente fortielse af pakistanske pædofiles mangeårige overgreb på skolepiger i en midtengelsk provinsby
  6. Det er ikke en overraskelse, at Søren Espersen er den, der føler sig mest krænket over mailen fra institutledelsen på Københavns Universitet. Det vidner om et samfund med forældede normer, skriver Katrine Skov-Hansen fra Alternativets Unge i dette debatindlæg
  7. Debatkulturen på de samfundsvidenskabelige studier på Københavns Universitet får kritik fra flere studerende for ikke at kunne rumme andet end de rigtige venstresnoede holdninger. Thomas Rohden, der læser statskundskab, mener aldrig at have oplevet mindre rum for fri debat
  8. Christina Hagen føler tit, at hun burde skamme sig over sin menneskelige grimhed. Men det vil hun ikke. Det har hun nu skrevet en bog om, og vi har besøgt hende i Bilka i Herning