Emne

politiske protester

Demonstrant: Folk skal vide, hvilke former for racisme der er i Danmark

25-årige Mayada Magdi Mohamadani kan genkende den foragt, politiet udviste over for afroamerikanske George Floyd, da han blev dræbt i Minneapolis. Derfor demonstrerede hun søndag sammen med 15.000 andre i København. Information har talt med fem demonstranter

Rune Lykkeberg: Det er en demokratisk ret at demonstrere – også i en coronatid

Vi kan netop leve med nedlukning af arbejdspladser, konkrete begrænsninger af konkrete friheder og fodbold uden tilskuere, fordi den politiske frihed til at demonstrere og drage magtudøvelsen til ansvar ikke står til forhandling

Politimordet på George Floyd: Politiet så et undermenneske

Politimord i USA’s storbyghettoer er blevet en tilbagevendende begivenhed. Kvælningen af George Floyd i slowmotion var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Der er en forklaring på denne ugerning. Betjente som Derek Chauvin opfatter sorte mænd som »undermennesker«

Verdens korrupte og undertrykkende ledere er blevet befriet fra gadeprotesterne af coronavirus

Store folkeforsamlinger viste sig sidste år som et effektivt våben mod politiske magthavere. I 2020 er de til smittefare for os alle sammen. Vreden og behovet for at protestere findes stadig, men de skal finde nye former, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

For første gang står Indiens leder Modi over for en reel folkelig protestbevægelse

Fortsatte protester spredt ud over hele Indien er den første store folkelige modstand rettet mod premierminister Narendra Modi og den hindunationale bevægelse, han repræsenterer. Muslimer og universitetsstuderende går forrest, men står ikke alene, lyder det fra forfatter og venstrefløjsdebattør Achin Vanaik

I 2019 blokerede magthavere for borgernes adgang til internettet oftere end nogensinde før

I mindst 30 lande lukkede myndighederne i løbet af 2019 for borgernes adgang til internettet, viser tal fra international ngo. Flest gange skete det i verdens største demokrati – Indien. Organisationer advarer mod tendensen til, at magthavere bruger begrænsningen af internetadgangen som redskab til at undertrykke kritik og folkelige protester

Protester i Iran, efter at regimet indrømmer at have skudt passagerfly ned

Iranske studerende går på ny på gaden med krav om regimets afgang, efter at Irans militær lørdag indrømmede at stå bag affyringen af det missil, der ramte et passagerfly og medførte snesevis af iranske flypassagerers død

Jeg ledte efter en leder hos Iraks protestbevægelse – men de sagde, at de slet ikke ønskede en leder

Informations mellemøstkorrespondent begynder at spørge sig selv, hvorvidt protestbevægelserne i Libanon og Irak er radikale nok og har det intellektuelle fundament til at skabe forandring. Læs Waleed Safis fjerde dagbog fra en to måneders rejse i regionen. Vi er kommet til Erbil og Bagdad

Verden er i oprør. Hvorfor?

Protester rundtom i hele verden har fyldt meget i 2019. Årsagerne kan være mange, men fælles for flere af bevægelserne er, at de er lederløse og ikke er ideologisk definerede – og så bliver de inspireret af hinanden på sociale medier

Irakiske demonstranter: »Vi vil retsforfølge korrupte politikere. Vi vil skabe job og muligheder. Vi vil leve!«

Iraks oktoberrevolution lader til at være en ustoppelig affære, hvor gamle myter bliver aflivet, og nye idealer ophøjet. Information rapporterer fra Iraks hovedstad, hvor demonstranter med livet som indsats forsøger at bevise, at et nyt Irak er muligt

Sider

Mest læste

  1. 25-årige Mayada Magdi Mohamadani kan genkende den foragt, politiet udviste over for afroamerikanske George Floyd, da han blev dræbt i Minneapolis. Derfor demonstrerede hun søndag sammen med 15.000 andre i København. Information har talt med fem demonstranter
  2. Paris, Hongkong og Santiago hører til verdens rigeste og mest konkurrencedygtige byer, så hvorfor er de skueplads for så omfattende protestbølger?
  3. I en historisk protestaktion satte en stribe amerikanske fodboldspillere sig i sidste uge på knæ under afsyngelsen af nationalsangen. Det var en kollektiv støtte til de kolleger, der har brugt deres ytringsfrihed på at protestere mod den diskrimination af sorte amerikanere, som går hele vejen op til Donald Trump i Det Hvide Hus. Men hvorfor ytrer de deres protest med et knæfald? Information har set nærmere på den historiske gestus
  4. Rundt omkring på kloden gnistrer kollektive bevægelser, og det er kun begyndelsen på et opgør, skriver den britiske professor Guy Standing, der er overbevist om, at progressive kræfter er i gang med at genopfinde fremtiden – nøjagtig som det har været tilfældet i alle tidsaldre hidtil
  5. Vi kan netop leve med nedlukning af arbejdspladser, konkrete begrænsninger af konkrete friheder og fodbold uden tilskuere, fordi den politiske frihed til at demonstrere og drage magtudøvelsen til ansvar ikke står til forhandling
  6. Foråret igennem har flere lande på Vestbalkan oplevet massive protester med den ene fællesnævner, at befolkningerne ikke længere ville finde sig i deres magthaveres korruption og manglende gennemsigtighed i regeringsførelsen. Selv om protesterne er faldet i intensitet, markerer de et demokratisk skifte, som EU bør bakke mere synligt op om, mener ekspert i Østeuropa
  7. Politimord i USA’s storbyghettoer er blevet en tilbagevendende begivenhed. Kvælningen af George Floyd i slowmotion var dråben, der fik bægeret til at flyde over. Der er en forklaring på denne ugerning. Betjente som Derek Chauvin opfatter sorte mænd som »undermennesker«
  8. Store folkeforsamlinger viste sig sidste år som et effektivt våben mod politiske magthavere. I 2020 er de til smittefare for os alle sammen. Vreden og behovet for at protestere findes stadig, men de skal finde nye former, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg