Emne

populærkultur

Bad pretty boy er en meme-venlig popbrise med en tung social arv

Dominic Fike er både et lovende popfænomen og en meme-venlig bad pretty boy. Men den 23-årige amerikaners poppede hiphoprock taler egentlig for sig selv – endda tilsat selvbiografiske tekster om en fraværende far og fængslet mor

Kultur skal ikke bare kunne samle mange, Tesfaye

Mattias Tesfaye (S) har ret i, at kultur må skabe fællesskab. Men finkulturen er en del af det store fællesskab og giver mulighed for en fordybelse og søgen, populærkulturen ikke tilbyder, skriver Tyge Salvig i dette debatindlæg

I ’Game of Thrones’ historie om drager, synske børn og iszombier gemmer sig brutale historiske sandheder

Sidste sæson af et af årtiets største populærkulturelle fænomener, Game of Thrones, er nu i gang, og vi varmer op med en alternativ genfortælling af de syv første sæsoner. For man kan betragte serien som en dragebefængt, playboychannelsk, middelalderfantasysk sæbeopera. Men man kan også kigge efter seriens mindre flamboyante, men meget virkelige minoriteters skæbnefortællinger, som blandt andet har fået Informations anmelder til at stødhulke over det feudale samfunds brutale klasseskel

Rune Lykkeberg: Michelle Obama viste sig som en sympatisk og smilende yuppie

Hvis der var én ting, vi lærte af en aften med Michelle Obama i Royal Arena, var det, at USA har brug for præsidentkandidater, der står for en demokratisk socialisme, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg

Michael Jackson sang altid, at han var slem og fortalte os altid, at han var en engel

Vi ved ikke, om Michael Jackson har misbrugt børn seksuelt. Han er aldrig blevet fundet skyldig i en retssag. Men det føles som selvbedragerisk vanvid at forestille sig, at han ikke skulle være skyldig. Og det er et bedragerisk vanvid, jeg har klynget mig til, siden jeg var 9 år og forgabt i den barnevoksnes logik

Populærhiphoppens store stjerner drømmer om at lave en ny ’Despacito’ – resultatet er, at det meste lyder som det samme  

Kombinationen af amerikansk gangsterattitude og caribiske lydlandskaber dominerer populærhiphoppen. Bad Bunny, Meek Mill og 21 Savage hører til blandt genrens førerhunde, desværre formår de kun i glimt at hæve sig over det oppustede og monotone på deres seneste udgivelser

Paris Hilton – en skabelon for berømmelse i de sociale mediers tidsalder

Realityprogrammets celebrity-karakter foregreb vores liv på sociale medier, hvor grænserne mellem privat og offentligt konstant er til forhandling. Valutaen hedder opmærksomhed. Og få har kapitaliseret mere mesterligt på den end ’kendt for at være kendt’-pioneren Paris Hilton, hvis enorme indflydelse understreges i Netflix-dokumentaren ’Det amerikanske meme’ og drømmer om at leve for evigt

Hvor mange kendte skal der til for at få en amerikaner til at stemme?

Is, Instagram og spilleapps. Den politiske aktivisme er ikke forbeholdt det enkelte private menneske, men nu også de kendte, der bliver mere og mere kreative i deres forsøg på at påvirke amerikanerne til at stemme – senest til midtvejsvalget. Information har snakket med forskere om fire forskellige kendisstrategier

Mød popkulturens skrækkelige og forbilledlige matriarkat: The Kardashians

For nogle giver navnet »Kardashian« mest associationer til reality-tv og store numser. Men de seks superkendisser bag er også et fascinerende matriarkat af velorganiserede forretningskvinder, der har opbygget en kolossal økonomisk, social og politisk magt. Kvindeklanen udgør i dag så gigantisk en magtfaktor i både amerikansk og international populærkultur, at både Wall Street og Washington må tilpasse sig deres luner. Feminisme og opportunisme er ikke modsætninger i matriarkatet

En ny økonomi kræver et opgør med vores kulturelle fællesforståelser

Den eksisterende økonomiske struktur er indlejret i vores sprog, i populærkulturen – fra computerspil til radiohits – og i vores sociale omgangsformer. Selve vores kollektive udsyn er farvet af profitmotivet og den evindelige hunger efter økonomisk vækst. Ønsker vi en anderledes økonomi, må vi derfor udvikle nye sociale og kulturelle mønstre

Sider

Mest læste

  1. Livets mening er ikke økonomisk vækst. Alligevel er det hele samfundets og alle politiske partiers kongstanke og er blevet livets bestemmelse. Desværre gør den ideologi os gradvist mere blinde for det, der virkelig betyder noget: kærligheden
  2. Vi ved ikke, om Michael Jackson har misbrugt børn seksuelt. Han er aldrig blevet fundet skyldig i en retssag. Men det føles som selvbedragerisk vanvid at forestille sig, at han ikke skulle være skyldig. Og det er et bedragerisk vanvid, jeg har klynget mig til, siden jeg var 9 år og forgabt i den barnevoksnes logik
  3. Film og serier, der hylder kærligheden mellem veninder frem for den mellem mand og kvinde, skyder frem i disse år. Det viser venindeskabets frigørende muligheder, men det stigmatiserer også kvinder uden veninder
  4. Hvis der var én ting, vi lærte af en aften med Michelle Obama i Royal Arena, var det, at USA har brug for præsidentkandidater, der står for en demokratisk socialisme, skriver Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
  5. For nogle giver navnet »Kardashian« mest associationer til reality-tv og store numser. Men de seks superkendisser bag er også et fascinerende matriarkat af velorganiserede forretningskvinder, der har opbygget en kolossal økonomisk, social og politisk magt. Kvindeklanen udgør i dag så gigantisk en magtfaktor i både amerikansk og international populærkultur, at både Wall Street og Washington må tilpasse sig deres luner. Feminisme og opportunisme er ikke modsætninger i matriarkatet
  6. Overvægtige figurer har en humoristisk og menneskeliggørende funktion i film og litteratur. De har som regel vores sympati, men vi har svært ved at identificere os med dem – og de skal slet ikke dyrke sex
  7. Sidste sæson af et af årtiets største populærkulturelle fænomener, Game of Thrones, er nu i gang, og vi varmer op med en alternativ genfortælling af de syv første sæsoner. For man kan betragte serien som en dragebefængt, playboychannelsk, middelalderfantasysk sæbeopera. Men man kan også kigge efter seriens mindre flamboyante, men meget virkelige minoriteters skæbnefortællinger, som blandt andet har fået Informations anmelder til at stødhulke over det feudale samfunds brutale klasseskel
  8. Med Time’s Up-manifestet, der for nylig blev underskrevet af over 1.000 danske film- og teaterfolk, slår de udøvende kunstnere et slag for mere solidaritet i branchen. Men de traditionelle foreningsstrukturer matcher ikke behovet hos samtidens kulturarbejdere. Tiden kalder på nye kollektive organiseringsmodeller, mener ph.d.-studerende fra Københavns Universitet