Emne

populisme

Populisme er arbejdernes reaktion på en storbyelite, der føler sig hævet over underklassen

De populistiske bevægelser, vi ser i store dele af Vesten, er drevet af en oppositionsfølelse over for en elite, der sidder på den sociale, politiske og økonomiske magt. En elite, der foragter arbejderklassens konservative værdier og modstand mod indvandring, skriver Michael Böss i denne kronik

Om et halvt år er denne filosof måske den nye Angela Merkel

De Grønne sender sandsynligvis filosoffen Robert Habeck ind i den tyske valgkamp som kanslerkandidat. Til lejligheden har han skrevet en rasende interessant bog om magt, populisme og grøn omstilling, som udstiller problemet: Måske er den tidligere RUC-studerende Habeck en rigtig god intellektuel – og en ikke helt så god politiker

Det er et demokratisk sundhedstegn, at vores politiske liv ofte er kedeligt

Der er intet sexet eller storladent over kompromiser. Men de er ikke bare politisk nyttige, de er også udtryk for en demokratisk kerneværdi, påpeger politolog Christian Rostbøll. En værdi, der er under pres fra både teknokrater og populister

Joe Biden kan ikke overvinde splittelsen i USA ved at fortie den

Joe Bidens uldne forsøg på at overkomme polariseringen i USA er i virkeligheden bare et forsøg på at undgå at konfrontere de dybe splittelser, som styrker populismen. Biden er selv en dybt indgroet del af den elitære boble, der skabte opbakningen til Trump, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg

Trumps fald fra magten indvarsler ikke en svækkelse af populismen i andre lande

Donald Trumps beskæmmende fald fra magten indvarsler næppe nogen svækkelse af autoritære populister i andre lande, da hvert land har sin egen politiske kontekst, og populisterne lærer af hinandens fejl, skriver politolog Jan-Werner Müller i denne klumme

Folkeviljen har sprængt folkepartierne

Forvitringen af de store statsbærende partier er en overset forfaldshistorie og måske den mest drastiske politiske forandring af Vestens demokratier siden 1945. Hvad har vi fået i stedet? Politisk fragmentering og løst sammenhængende populistpartier

Populister griber konflikter, men løser dem ikke – tværtimod

Det populistiske kunstgreb består i stille sig på hele folkets side imod en korrupt elite. Det fremhæver journalisten Samuel Rachlin i ny bog med særlig Trump-aktualitet

Opgør med populismen: New Zealands nyvalgte parlament bliver det mest mangfoldige nogensinde

Labour-regeringen vandt en jordskredssejr, og det nye parlament tæller nu flere farvede personer, LGBTQ-personer og en historisk høj andel af kvinder. Hverken eksperthjælp fra den britiske Brexit-kampagne eller COVID-19-konspirationsteorier formåede at skabe populistisk fremdrift

Demokrater og mainstreammedier roser konvent. Men Biden begik utilgivelig politisk brøler

Demokraternes konvent i denne uge var en indadskuende affære fokuseret på partiets egne interessegrupper og Donald Trumps trakasserier. Hvad der manglede var et økonomisk populistisk budskab til den hvide arbejderklasse

Sider

Mest læste

  1. De populistiske bevægelser, vi ser i store dele af Vesten, er drevet af en oppositionsfølelse over for en elite, der sidder på den sociale, politiske og økonomiske magt. En elite, der foragter arbejderklassens konservative værdier og modstand mod indvandring, skriver Michael Böss i denne kronik
  2. De Grønne sender sandsynligvis filosoffen Robert Habeck ind i den tyske valgkamp som kanslerkandidat. Til lejligheden har han skrevet en rasende interessant bog om magt, populisme og grøn omstilling, som udstiller problemet: Måske er den tidligere RUC-studerende Habeck en rigtig god intellektuel – og en ikke helt så god politiker
  3. Kritikken af populismen betyder, at det bliver stadigt vanskeligere at kritisere status quo og den elite, der sidder på magten. Og det er i sandhed farligt for det demokrati, som kritikerne hævder at ville forsvare
  4. Psykologiprofessor Svend Brinkmann er blevet en guru for offentligt ansatte, som er trætte af regler og mikrostyring. Men hans analyser er ifølge kritikere forsimplede og uden svar
  5. Dengang i 90’erne, da alle økonomer råbte på åbne grænser, frihandel og global konkurrence, advarede Harvard-økonomen Dani Rodrik: ’Det går galt’, sagde han. ’Uligheden vokser, og folk bliver vrede.’ Men de andre rystede bare på hovedet. I dag – efter Trump, Brexit og Le Pen – har Rodrik fået ret. Men han siger ikke,’hvad sagde jeg’. Han er bekymret
  6. Trump kan revitalisere både USA’s og Vestens politiske identitet og politiske institutioner, så disse tager afsæt i folket og ikke i de politiske eliters særinteresser og ideologi. Vi har sandhed behov for mere folkelig politik, mere populisme og mindre liberal politik og global kapitalisme
  7. Forvitringen af de store statsbærende partier er en overset forfaldshistorie og måske den mest drastiske politiske forandring af Vestens demokratier siden 1945. Hvad har vi fået i stedet? Politisk fragmentering og løst sammenhængende populistpartier
  8. Formanden for Nye Borgerlige har fået en påfaldende heldig hjælpende hånd med at komme i medierne. Fremmedhadende demagoger bør ellers dækkes med skærpet kritisk sans