Emne

det postfaktuelle samfund

Konspirationsteorier er en meningsfuld reaktion på en verden uden mening

De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx

Ville vi tro på månelandingen i dag?

Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme
Salman Rushdie

»Vores bedste håb er en ny ung generation af idealister«

Romanforfatteren og ytringsfrihedsfortaleren Salman Rushdie har skrevet et dystopisk og fabulerende epos om vores postfaktuelle tid, om det virkelighedsbaserede fællesskabs sammenbrud og identitetspolitikkens fremmarch. Men selv om han begræder en ny tids censurklima, mener han, at faren ved amerikanske campussers politiske korrekthed er overvurderet. Hellere sætter han sin lid til en ny aktivistisk generation af unge, der er det største håb siden 1968 og måske endda større

Konspirationsteoretikerne har ret i en ting: Uretfærdigheden er ganske virkelig

Mennesker, der oplever at blive behandlet uretfærdigt bliver tiltagende paranoide, viser studier. Måske er det derfor, konspirationsteorierne for tiden har medvind helt ind i stemmeboksen

Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning

Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere

Følelser og politik kan ikke adskilles

Læserbrev

Uvidenhed som passion

Den liberale elite bekræfter sig selv i kampen mod uvidenhed. Men kan man bekæmpe modvilje med fakta?

Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser

Peter Skaarup om alternative sandheder og det postfaktuelle samfund: Følelser er vigtigere end viden i politik

Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup

Betalingsmure skaber postfaktuel debat

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
  2. Romanforfatteren og ytringsfrihedsfortaleren Salman Rushdie har skrevet et dystopisk og fabulerende epos om vores postfaktuelle tid, om det virkelighedsbaserede fællesskabs sammenbrud og identitetspolitikkens fremmarch. Men selv om han begræder en ny tids censurklima, mener han, at faren ved amerikanske campussers politiske korrekthed er overvurderet. Hellere sætter han sin lid til en ny aktivistisk generation af unge, der er det største håb siden 1968 og måske endda større
  3. Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme
  4. Engang var millioner af mennesker afskåret fra at tale, nu kommer de til orde – på én gang. Og det er ikke kun et problem
  5. I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
  6. Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere
  7. Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup
  8. Analytiske filosoffer har rejst den anklage mod ’postmodernismen’, at den er medansvarlig for ’fake news’-fænomenet og Trumps sejr i sidste års præsidentvalg. Men mennesker er ikke blot passive genstande for ideologisk manipulation: De er – som man ville vide, at Foucault vidste, hvis man havde læst og forstået ham – til enhver tid i stand til at handle rationelt inden for de ideologiske rammebetingelser, de befinder sig i