Emne

det postfaktuelle samfund

Konspirationsteoretikerne har ret i en ting: Uretfærdigheden er ganske virkelig

Mennesker, der oplever at blive behandlet uretfærdigt bliver tiltagende paranoide, viser studier. Måske er det derfor, konspirationsteorierne for tiden har medvind helt ind i stemmeboksen

Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning

Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere

Uvidenhed som passion

Den liberale elite bekræfter sig selv i kampen mod uvidenhed. Men kan man bekæmpe modvilje med fakta?

Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser

Peter Skaarup om alternative sandheder og det postfaktuelle samfund: Følelser er vigtigere end viden i politik

Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup

Vores demokrati har brug for mere konspirationsteori – ikke mindre

Måske har vores moderne demokrati brug for mere konspirationsteoretisk tænkning – ikke mindre. Bevares, der findes mange gakkede konspirationsteorier – at reptiler styrer verden, eller at Stasi har opfundet Smølferne for at illustrere det ideelle kommunistiske samfund – men konspirationsteori er ikke kun en outreret kælderaktivitet.

Den postmoderne Trump-tese bør afvises

Analytiske filosoffer har rejst den anklage mod ’postmodernismen’, at den er medansvarlig for ’fake news’-fænomenet og Trumps sejr i sidste års præsidentvalg. Men mennesker er ikke blot passive genstande for ideologisk manipulation: De er – som man ville vide, at Foucault vidste, hvis man havde læst og forstået ham – til enhver tid i stand til at handle rationelt inden for de ideologiske rammebetingelser, de befinder sig i

Ytringspligt: Skal forskerne redde samfundsdebatten?

Debatten om falske nyheder og det postfaktuelle samfund har igen sat forskeres samfundsmæssige rolle på dagsordenen. Men er det forskernes ansvar at få samfundsdebatten på ret køl, når politikere, meningsdannere og demagoger får den til at køre af sporet?

Sider

Mest læste

  1. Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere
  2. Engang var millioner af mennesker afskåret fra at tale, nu kommer de til orde – på én gang. Og det er ikke kun et problem
  3. I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
  4. Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup
  5. Demokratiet er ikke en maskine, der kører på fakta – det er en livsform, hvor alle borgere deltager i diskussioner og beslutninger
  6. Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
  7. Da jeg venligt sagde, at en americano normalt er en espresso med vand i, svarede hun: »Det er det ikke her,« og hvad skal man så egentlig stille op? Vi må blive bedre til at håndtere det postfaktuelle samfund. Ellers kommer Donald Trump og Suzuki Torben
  8. Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Det postfaktuelle demokrati er den fjerde og sidste