Emne

det postfaktuelle samfund

Artikler
Essay
3. september 2022

Søren Gosvig Olesen: Det postfaktuelle samfund findes ikke

Ovre i USA er de kommet frem til, at vi lever i et »postfaktuelt« samfund. Man får indtryk af, at vi før levede i et samfund baseret på fakta. Sådan et har imidlertid aldrig eksisteret
Ovre i USA er de kommet frem til, at vi lever i et »postfaktuelt« samfund. Man får indtryk af, at vi før levede i et samfund baseret på fakta. Sådan et har imidlertid aldrig eksisteret
Feature
13. juni 2020

I 2016 blev ’postfaktuel’ årets ord. Kunne det være sket i dag, fire år og en coronakrise senere?

Valget af Trump i USA og briternes ja til Brexit 2016 blev for mange bekræftelsen på, at vores samfund var blevet postfaktuelt: at følelser og mavefornemmelser havde skubbet evidens og videnskab i baggrunden. Spørgsmålet er, om det vitterligt var det, der skete, og hvordan det står til med videnskabens autoritet i dag
Valget af Trump i USA og briternes ja til Brexit 2016 blev for mange bekræftelsen på, at vores samfund var blevet postfaktuelt: at følelser og mavefornemmelser havde skubbet evidens og videnskab i baggrunden. Spørgsmålet er, om det vitterligt var det, der skete, og hvordan det står til med videnskabens autoritet i dag
Leder
4. september 2018

Italien og USA har den mest forskruede opfattelse af forholdene i deres egne lande

Italienerne har den mest forskruede opfattelse af forholdene i deres eget land, men overalt skyder folk konsekvent over målet, når de skal vurdere antallet af immigranter i deres samfund, og den byrde de udgør. Det har store konsekvenser, når politikere ikke modarbejder en forvrænget virkelighedsopfattelse, men i stedet skævvrider den endnu mere
To migranter på gaden i Rom. Italien er det land, der skyder overskruer mængden af migranter mest, når der spørges til, hvor mange landet har taget imod. 
Baggrund
7. juli 2018

Konspirationsteorier er en meningsfuld reaktion på en verden uden mening

De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
Kommentar
15. juni 2018

Ville vi tro på månelandingen i dag?

Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme
Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme
Interview
7. juni 2018

»Vores bedste håb er en ny ung generation af idealister«

Romanforfatteren og ytringsfrihedsfortaleren Salman Rushdie har skrevet et dystopisk og fabulerende epos om vores postfaktuelle tid, om det virkelighedsbaserede fællesskabs sammenbrud og identitetspolitikkens fremmarch. Men selv om han begræder en ny tids censurklima, mener han, at faren ved amerikanske campussers politiske korrekthed er overvurderet. Hellere sætter han sin lid til en ny aktivistisk generation af unge, der er det største håb siden 1968 og måske endda større
Romanforfatteren og ytringsfrihedsfortaleren Salman Rushdie har skrevet et dystopisk og fabulerende epos om vores postfaktuelle tid, om det virkelighedsbaserede fællesskabs sammenbrud og identitetspolitikkens fremmarch. Men selv om han begræder en ny tids censurklima, mener han, at faren ved amerikanske campussers politiske korrekthed er overvurderet. Hellere sætter han sin lid til en ny aktivistisk generation af unge, der er det største håb siden 1968 og måske endda større
Klumme
20. november 2017

Konspirationsteoretikerne har ret i en ting: Uretfærdigheden er ganske virkelig

Mennesker, der oplever at blive behandlet uretfærdigt bliver tiltagende paranoide, viser studier. Måske er det derfor, konspirationsteorierne for tiden har medvind helt ind i stemmeboksen
Baggrund
20. september 2017

Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning

Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere
Det er afgørende for, hvordan politikere fortolker en skoles resultater om de er for eller imod private skoler. Og de lader sig ikke påvirke af fakta, der trækker den modsatte retning end deres overbevisning, viser forskning. Billedet er fra Den Grønne Friskole på Amager. 
Læserbrev
17. august 2017
Analyse
12. august 2017

Uvidenhed som passion

Den liberale elite bekræfter sig selv i kampen mod uvidenhed. Men kan man bekæmpe modvilje med fakta?
Den liberale elite bekræfter sig selv i kampen mod uvidenhed. Men kan man bekæmpe modvilje med fakta?

Sider