Emne

det postfaktuelle samfund

Italien og USA har den mest forskruede opfattelse af forholdene i deres egne lande

Italienerne har den mest forskruede opfattelse af forholdene i deres eget land, men overalt skyder folk konsekvent over målet, når de skal vurdere antallet af immigranter i deres samfund, og den byrde de udgør. Det har store konsekvenser, når politikere ikke modarbejder en forvrænget virkelighedsopfattelse, men i stedet skævvrider den endnu mere

Konspirationsteorier er en meningsfuld reaktion på en verden uden mening

De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx

Ville vi tro på månelandingen i dag?

Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme
Salman Rushdie

»Vores bedste håb er en ny ung generation af idealister«

Romanforfatteren og ytringsfrihedsfortaleren Salman Rushdie har skrevet et dystopisk og fabulerende epos om vores postfaktuelle tid, om det virkelighedsbaserede fællesskabs sammenbrud og identitetspolitikkens fremmarch. Men selv om han begræder en ny tids censurklima, mener han, at faren ved amerikanske campussers politiske korrekthed er overvurderet. Hellere sætter han sin lid til en ny aktivistisk generation af unge, der er det største håb siden 1968 og måske endda større

Konspirationsteoretikerne har ret i en ting: Uretfærdigheden er ganske virkelig

Mennesker, der oplever at blive behandlet uretfærdigt bliver tiltagende paranoide, viser studier. Måske er det derfor, konspirationsteorierne for tiden har medvind helt ind i stemmeboksen

Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning

Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere

Følelser og politik kan ikke adskilles

Læserbrev

Uvidenhed som passion

Den liberale elite bekræfter sig selv i kampen mod uvidenhed. Men kan man bekæmpe modvilje med fakta?

Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati

Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser

Peter Skaarup om alternative sandheder og det postfaktuelle samfund: Følelser er vigtigere end viden i politik

Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup

Sider

Mest læste

  1. De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
  2. Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere
  3. Engang var millioner af mennesker afskåret fra at tale, nu kommer de til orde – på én gang. Og det er ikke kun et problem
  4. På de sociale medier bringes vi på afstand af virkelighedens erfaringskilder. Som 4chan.org og PewDiePie viser, er konsekvensen en fatal politisk fordummelse, der gemmer sig bag ironisk distance
  5. Ville vi blindt tro på det, hvis russerne i morgen sagde, at de havde besøgt Mars? Ville vi, hvis det var amerikanerne? I dag vurderes alt ud fra afsenderens omdømme
  6. En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?
  7. ’Post-truth’ kan blive et af de ord, der kommer til at definere vores tid, mener Oxford Dictionaries
  8. Det er ikke den stigende mængde vrøvl, der truer med at skabe et postfaktuelt samfund. Det nye og farlige for demokratiet er, at en del af offentligheden – herunder ikke mindst magthaverne – synes, det er OK at argumentere på en måde, som blæser på spørgsmålet om faktualitet, samtidig med at de hævder at have fakta på deres side