Menu
Log ind

Emne

det postfaktuelle samfund

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener blandt andet, at der i medierne er en tendens til, at man bliver nedgjort, hvis man argumenterer for en sag med andet end det rent faktuelle.

Peter Skaarup om alternative sandheder og det postfaktuelle samfund: Følelser er vigtigere end viden i politik

Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup

Betalingsmure skaber postfaktuel debat

Læserbrev

Vores demokrati har brug for mere konspirationsteori – ikke mindre

Måske har vores moderne demokrati brug for mere konspirationsteoretisk tænkning – ikke mindre. Bevares, der findes mange gakkede konspirationsteorier – at reptiler styrer verden, eller at Stasi har opfundet Smølferne for at illustrere det ideelle kommunistiske samfund – men konspirationsteori er ikke kun en outreret kælderaktivitet.

Den postmoderne Trump-tese bør afvises

Analytiske filosoffer har rejst den anklage mod ’postmodernismen’, at den er medansvarlig for ’fake news’-fænomenet og Trumps sejr i sidste års præsidentvalg. Men mennesker er ikke blot passive genstande for ideologisk manipulation: De er – som man ville vide, at Foucault vidste, hvis man havde læst og forstået ham – til enhver tid i stand til at handle rationelt inden for de ideologiske rammebetingelser, de befinder sig i
Christine Nissen forsker i EU og oplever, at den videnskabelige kompleksitet ofte bliver forsimplet, når budskabet kommer gennem mediefilteret. Det gør det vanskeligt for forskere at bidrage til at rydde op i den offentlige samtale.

Ytringspligt: Skal forskerne redde samfundsdebatten?

Debatten om falske nyheder og det postfaktuelle samfund har igen sat forskeres samfundsmæssige rolle på dagsordenen. Men er det forskernes ansvar at få samfundsdebatten på ret køl, når politikere, meningsdannere og demagoger får den til at køre af sporet?
I sit senere værk ’The Impossible Exchange’ fra 2001 foreslog den postmoderne teoretiker Jean Baudrillard, at illusionen er et grundvilkår, og at man må forsone sig med meningsløsheden.    

Har postmodernisterne banet vejen for Trump?

En række filosoffer og samfundstænkere har de seneste måneder i ætsende indlæg sat postmodernismen på anklagebænken, sigtet for snigmordet på den objektive sandhed og fremkomsten af fænomener som ’alternative fakta’ og ’fake news’. Uden postmodernismen ville Trump aldrig have været en mulighed, siger de. Men har de ret?
På de sociale medier bringes vi på afstand af virkelighedens erfaringskilder. Som 4chan.org og PewDiePie viser, er konsekvensen en fatal politisk fordummelse, der gemmer sig bag ironisk distance

I de virtuelle fællesskaber bliver alting ligegyldigt

På de sociale medier bringes vi på afstand af virkelighedens erfaringskilder. Som 4chan.org og PewDiePie viser, er konsekvensen en fatal politisk fordummelse, der gemmer sig bag ironisk distance
Det er en outsider, der flytter ind på kontoret over for Vor Frue Kirke og overtager rektorembedet fra Ralf Hemmingsen, der har siddet på posten siden 2005. Det er ikke fordi, universitetsverdenen er fremmed for Henrik Wegener, der kommer direkte fra en post som prorektor på DTU, hvor han har været tilknyttet siden 2006. Men han er den første rektor i KU’s historie, der ikke er formet bag stedets egne mure.

Henrik Wegener er den første rektor i KU’s historie, der ikke er formet bag dets egne mure

Den 1. marts tiltræder Henrik Wegener som ny rektor for Københavns Universitet. Med sig har han et budskab om, at uddannelse er vigtigere end nogensinde, mens universitetets ansatte er nervøse for, hvordan han vil lede det gamle universitet, som han ikke kender indefra
Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Det postfaktuelle demokrati er den fjerde og sidste

Der er fire forklaringer på højrepopulismen – det postfaktuelle demokrati er nummer fire

Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Det postfaktuelle demokrati er den fjerde og sidste
Vælgere fra Chicago afgiver deres stemme ved det amerikanske præsidentvalg i 2016. Nu fortæller en amerikansk rapport, at de såkaldte ’fake news’ ikke havde afgørende indflydelse på valgets resultat.

Amerikansk rapport: Falske nyheder gav ikke Trump sejren

Fake news-industrien blomstrer i den uendelige nyhedsstrøm, der er med til at skabe det polyfaktuelle samfund, hvor uanede mængder fakta kan vendes og drejes efter behag

Sider

Mest læste

  1. Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt
    I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
  2. Ny forskning afslører politikerne: De ignorerer fakta, der ikke trækker i deres retning
    Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere
  3. Det, mange kalder ’det postfaktuelle samfund’, kunne lige så godt kaldes demokrati
    Engang var millioner af mennesker afskåret fra at tale, nu kommer de til orde – på én gang. Og det er ikke kun et problem
  4. Konspirationsteorier er en meningsfuld reaktion på en verden uden mening
    De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
  5. Professor: Det er sørgeligt, hvis demokratiet enten skal reduceres til at være et teknokrati eller et emojikrati
    Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
  6. Der er fire forklaringer på højrepopulismen – det postfaktuelle demokrati er nummer fire
    Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Det postfaktuelle demokrati er den fjerde og sidste
  7. Vores demokrati har brug for mere konspirationsteori – ikke mindre
    Demokratiet er ikke en maskine, der kører på fakta – det er en livsform, hvor alle borgere deltager i diskussioner og beslutninger
  8. Peter Skaarup om alternative sandheder og det postfaktuelle samfund: Følelser er vigtigere end viden i politik
    Det kræver hverken ’akademisk eksamen eller en særlig grad af viden’ at træffe beslutninger om, hvordan det danske samfund bør se ud, mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup