Emne

det postfaktuelle samfund

De ikke-falske nyheder er problemet

Postfaktuel nyhedsformidling har skabt en kultur, hvor ingen længere anerkender data. Breitbart, Den Korte Avis og landbrugsrapporter fra CBS – de er alle ved at bringe civilisationen i knæ... siger folk, der er bange for, at underklassen ikke kan læse indenad.

Det hyperfaktuelle samfund

Måske skal vi til at vænne os til igen at kæmpe om sandheder frem for kendsgerninger

’Post-truth’ er årets ord

’Post-truth’ kan blive et af de ord, der kommer til at definere vores tid, mener Oxford Dictionaries

Mit første møde med det postfaktuelle samfund var på Køge Torv i sommeren 2011

Da jeg venligt sagde, at en americano normalt er en espresso med vand i, svarede hun: »Det er det ikke her,« og hvad skal man så egentlig stille op? Vi må blive bedre til at håndtere det postfaktuelle samfund. Ellers kommer Donald Trump og Suzuki Torben

Det er forestillingen om fakta, der er i krise

Påstanden om, at vi lever i ’det postfaktuelle samfund’, er måske 2016’s mest omsiggribende samtidsdiagnose. Måske udtrykker den en fundamental ’krise’ for de samfundsteoretiske grundantagelser, der har hersket i de vestlige demokratier siden Murens fald

Trump snubler i rampelyset

Det kan godt være, at et lille mindretal af amerikanerne befinder sig i en postfaktuel verden, men når deres konspirationsteoretiker, demagog og svigagtige dørsælger par excellence, Donald Trump, udfordres af de ubestridelige kendsgerninger, kommer han til kort.

Berlusconi realiserede det postfaktuelle demokrati

Ytringsfrihed er kun et gode på baggrund af respekt for faktuelle kendsgerninger. Italien kæmper stadig med følgerne af offentlige usandheder i industrielle mængder

Fukuyama: Vesten er trådt ind i en helt ny politisk epoke. Og det er forfærdeligt

I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama

Dagsrapport fra en slagmark II: Kunsten at lyve

Løgn og postfaktualitet er blevet et tema i amerikansk valgkamp: Mens Hillary Clinton undviger sandheden og dermed viser, at hun accepterer, den findes, er Trump ganske ligeglad med at blive grebet i skamløs løgn

Farvel til oplysningstraditionen – goddag til middelalderlig magtpolitik

Det er ikke den stigende mængde vrøvl, der truer med at skabe et postfaktuelt samfund. Det nye og farlige for demokratiet er, at en del af offentligheden – herunder ikke mindst magthaverne – synes, det er OK at argumentere på en måde, som blæser på spørgsmålet om faktualitet, samtidig med at de hævder at have fakta på deres side

Sider

Mest læste

  1. I 50 år har den politiske samtale i Vesten været tøjret til folkelige bevægelser, stærke institutioner og politiske midterpartier. De indrammede den politiske samtale. Nu sejler det hele. Sandheden flyder rundt. Og det er forfærdeligt, mener den berømte politolog, Francis Fukuyama
  2. Engang var millioner af mennesker afskåret fra at tale, nu kommer de til orde – på én gang. Og det er ikke kun et problem
  3. De kan skifte form. De er halvt mennesker og halvt øgler fra det ydre rum. De styrer Hollywood, de stod bag 9/11, de har en base på månen, og deres slægt går tilbage til Dracula. Forfatter Mads Ananda Lodahl har de senere år bevæget sig nysgerrigt rundt i en frodig podcast-underskov af konspirationsteorier og ufologi, hvor ’de’ altid sammensværger sig mod vi uvidende. Nu spørger han om det, han har hørt, kan betragtes som journalistik, fiktion eller en postfaktuel blanding, der erstatter Gud og Marx
  4. Politikere ændrer ikke deres holdninger, selv om evidens for det modsatte synspunkt hober sig op. Faktisk står de bare mere fast på deres synspunkt. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, der har undersøgt knap 1.000 kommunalpolitikere
  5. Alle taler om Brexit og Trump og højrepopulismens succes. Men hvor kommer den fra? Selv om vi har diskuteret populisme siden 90’erne, er vi aldrig helt blevet enige om, hvad der driver den. Information gennemgår i disse dage fire af de stærkeste forklaringer på højrepopulismen. Det postfaktuelle demokrati er den fjerde og sidste
  6. Demokratiet er ikke en maskine, der kører på fakta – det er en livsform, hvor alle borgere deltager i diskussioner og beslutninger
  7. Viden er fundamentet for demokrati ifølge professor David Budtz Pedersen. Og når viden skal omsættes til politiske beslutninger, er det ved hjælp af ideologi, ikke følelser
  8. På de sociale medier bringes vi på afstand af virkelighedens erfaringskilder. Som 4chan.org og PewDiePie viser, er konsekvensen en fatal politisk fordummelse, der gemmer sig bag ironisk distance