Emne

postkolonialisme

Rigsfællesskabet
3. juli 2021

300 år efter koloniseringen ulmer oprøret i Grønland: »En mental kolonisering, vi skal ud af«

Lørdag er det 300 år siden, Hans Egede gik i land for at kolonisere Grønland. Men jubilæet markeres ikke som planlagt i Nuuk, hvor kritikken af den gamle kolonimagt er blevet skarpere. Der mangler et grundlæggende opgør med kolonihistorien og dens eftervirkninger, mener aktivister og politikere, som vil trække Grønland ud af Danmarks skygge
Originalfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Idédebat
12. juni 2021

Ny historikerstrid om Tysklands fortid: Hvor enestående var Holocaust?

Postkoloniale historikere kræver opgør med Tysklands dyrkelse af Holocausts ’singularitet’, som de hellere ser indskrevet i en større undertrykkelsesfortælling – spørgsmålet er: Drives de selv af religiøs ildhu?
Britiske soldater uddeler mad til befriede fanger i Bergen-Belsen i 1945. Var Holocaust en unik tysk begivenhed – eller en del af et større civilisatorisk udryddelseforløb? Det handler den nye tyske historikerstrid om.
Leder
1. juni 2021

Det er for sent og for lidt, når Europa går bodsgang for massakrer i Afrika - men retningen er rigtig

Tyskland og Frankrig undskylder forbrydelser og fejltrin i Afrika. Det er et vigtigt opgør med den europæiske arrogance – og en pragmatisk indrømmelse af, at Afrika er en uomgængelig del af Europas fremtidige skæbne
Den tyske udenrigsminister Heiko Mass på en pressekonference fredag, hvor Tyskland officielt kaldte massakrerne fra 1904 mod herero- og namafolkene i det nuværende Namibia for et »kolonialt folkemord«.
Anmeldelse
28. august 2020

Louise Hare har skrevet en stærk debutroman om britisk racisme

Med ’This Lovely City’ bidrager Louise Hare til Windrush-litteraturen, der atter er aktuel for sine skildringer af vestindernes møde med den britiske fremmedfrygt
Den 22. juni 1948 ankom skibet Empire Windrush til havnen i Essex. Ombord var blandt andet små 500 passagerer fra Jamaica, Trinidad og Tobago, der alle var blevet inviteret af briterne med udsigt til et fast job hos kolonimagten, som savnede arbejdskraft. Det har siden lagt navn til den såkaldte Windrush-litteratur om immigranternes skæbne.
Kronik
9. marts 2020

Jeg har mødt danskerhadet i Grønland og racismen mod grønlændere i Danmark

Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
Interview
26. oktober 2019

Litteraturen har set kritisk på kolonialismen før, men først med Leine og Ejersbo døde drømmen om paradiset

Forvaltningen af Danmarks koloniale fortid rykkede ind i skønlitteraturen i 2007 hos Kim Leine og Jakob Ejersbo. Men det er ikke første gang i litteraturhistorien, at der bliver kigget med kritiske briller på den danske kolonihistorie. Den har sin helt egen historie
Thorkild Hansen var med sin slavetrilogi (1967-70) den første danske forfatter, der forholdt sig kritisk til Danmarks kolonifortid, fortæller Mads Anders Baggesgaard, lektor i litteraturhistorie ved Aarhus Universitet.
Folk
30. september 2019

FOLK

FOLK fra dagens avis
Anmeldelse
24. maj 2019

Husvild og rodløs i Vestindien

V.S. Naipauls ’postkoloniale’ gennembrudsroman fra 1961 ’Et hus til Mr. Biswas’ er et tragikomisk familieepos om forfatterens far og hans mange livsnederlag i jagten på at finde et sted, han kan kalde sit eget
Anmeldelse
22. maj 2019

Kender du den om Lucky Luke, der møder Nelson Mandela på Moulin Rouge og siger: ’Skal vi ikke snart få lavet de dreads?’

Hvor eklektisk kan man være, når man fortæller en historie? Kan man låne fra både Afrikas og Europas historie, USA’s kolonisering og krydre det med folkemord, guldfeber og rigelige mængder westerns, ’whitefacing’ og minder fra apartheidstyret i Sydafrika? Det kan og gør Fix&Foxy i deres nye emigrationsforestilling, ’Dark Noon’ – men vitterligt ikke med stort held
Der er simpelthen for mange bolde i luften, for mange kulører og for mange krydderier fra hele verden i ’Dark Noon’.
Baggrund
20. april 2019

Gayatri Chakravorty Spivak giver de overhørte minoriteter en stemme

Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivak har siden 1960’erne kæmpet for at sætte det postkoloniale og de undertryktes vilkår på dagsordenen. Som en del af særmagasinet Videnskapløb tegner Information en række miniportrætter af indiske videnskabsfolk. Spivak er den første i en rækken
Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivak har siden 1960’erne kæmpet for at sætte det postkoloniale og de undertryktes vilkår på dagsordenen. Som en del af særmagasinet Videnskapløb tegner Information en række miniportrætter af indiske videnskabsfolk.
Spivak er den første i en rækken

Sider

  • Kronik
    9. marts 2020

    Jeg har mødt danskerhadet i Grønland og racismen mod grønlændere i Danmark

    Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
    Da jeg som blond og blåøjet voksede op i Grønland, oplevede jeg næsten dagligt grønlændernes had til danskerne. Da jeg flyttede til Danmark, mødte jeg fordommene om Grønland og måtte forsvare det land, jeg følte mig uønsket i, skriver Kristian Duch i dette debatindlæg
  • Anmeldelse
    24. februar 2018

    Vi skal huske Pia Arke

    Billedkunstneren og forfatteren Pia Arkes ’Scoresbysundhistorier’ er et overset hovedværk i dansk litteratur, som forlaget Gladiator med genudgivelsen af bogen vil huske litteraturhistorien på. Det er der al god grund til
    ’Scoresbysundhistorier’ er som en slags kommenteret fotoalbum på mange måder først og fremmest et fotografisk værk. Fotoet er fra 1926.
  • Anmeldelse
    7. september 2018

    Kære unge studerende: Her er de værker, du skal læse, hvis du vil gøre dig fri af den hvide mand

    Du skal forstå de systemer, du vil smadre, hvis du vil gøre det ordentligt. Her er Informations kanon over den hvide mands kulturhistorie, som du bør læse, før du går i gang med nedrivningen
    Jean-Jacques Rousseaus erindringsværk, ’Bekendelser’, er det nøgne, følsomme og forfængelige hjertes manifest for sig selv som konstant, nødvendig civilisationskritik.
  • Rigsfællesskabet
    3. juli 2021

    300 år efter koloniseringen ulmer oprøret i Grønland: »En mental kolonisering, vi skal ud af«

    Lørdag er det 300 år siden, Hans Egede gik i land for at kolonisere Grønland. Men jubilæet markeres ikke som planlagt i Nuuk, hvor kritikken af den gamle kolonimagt er blevet skarpere. Der mangler et grundlæggende opgør med kolonihistorien og dens eftervirkninger, mener aktivister og politikere, som vil trække Grønland ud af Danmarks skygge
    Originalfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Idédebat
    12. juni 2021

    Ny historikerstrid om Tysklands fortid: Hvor enestående var Holocaust?

    Postkoloniale historikere kræver opgør med Tysklands dyrkelse af Holocausts ’singularitet’, som de hellere ser indskrevet i en større undertrykkelsesfortælling – spørgsmålet er: Drives de selv af religiøs ildhu?
    Britiske soldater uddeler mad til befriede fanger i Bergen-Belsen i 1945. Var Holocaust en unik tysk begivenhed – eller en del af et større civilisatorisk udryddelseforløb? Det handler den nye tyske historikerstrid om.
  • Baggrund
    20. april 2019

    Gayatri Chakravorty Spivak giver de overhørte minoriteter en stemme

    Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivak har siden 1960’erne kæmpet for at sætte det postkoloniale og de undertryktes vilkår på dagsordenen. Som en del af særmagasinet Videnskapløb tegner Information en række miniportrætter af indiske videnskabsfolk. Spivak er den første i en rækken
    Den indiske filosof Gayatri Chakravorty Spivak har siden 1960’erne kæmpet for at sætte det postkoloniale og de undertryktes vilkår på dagsordenen. Som en del af særmagasinet Videnskapløb tegner Information en række miniportrætter af indiske videnskabsfolk.
Spivak er den første i en rækken
  • Interview
    13. april 2018

    Niviaq Korneliussen: »Jeg har venner, som er rigtigt vrede, sådan rigtigt enormt vrede«

    De sproglige og kulturelle barrierer til danskerne får mange grønlændere til at føle sig truet, siger den unge grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen. De ser danskerne køre i de største biler, bo i de største huse og have stor indflydelse på det grønlandske samfund. Det er derfor, nogle af hendes venner er vrede. Dette er et bearbejdet uddrag af Martin Breums nye bog, ’Hvis Grønland river sig løs’
    Den grønlandske forfatter Niviaq Korneliussen har ikke selv noget stort ønske om, at Grønland løsriver sig fra Danmark, men mange andre – også unge – grønlændere har det anderledes og bærer på en stor vrede, som de bl.a. har arvet fra deres forfædre.
  • Baggrund
    19. november 2016

    ’I skal lære at tænke som dem, der ikke tænker som jer’

    Det postkoloniale og feministiske ikon Gayatri Chakravorty Spivak leverede i sidste uge i København en eksplosiv og krævende forelæsning om den undertrykte, hvis tale ikke har nogen steder at blive hørt. Derfor må vi, de privilegerede, holde os tilbage på vegne af de undertrykte, fastslog hun igen og igen i en talestrøm, der tog pusten fra Informations udsendte
    Det postkoloniale og feministiske ikon Gayatri Chakravorty Spivak leverede i sidste uge i København en eksplosiv og krævende forelæsning om den undertrykte, hvis tale ikke har nogen steder at blive hørt. Derfor må vi, de privilegerede, holde os tilbage på vegne af de undertrykte, fastslog hun igen og igen i en talestrøm, der tog pusten fra Informations udsendte