Emne

postkolonialisme

Tour de France
22. april 2022

Med Vestens ideer, vreden fra syd og vold ville Frantz Fanon skabe en tredje verden

Frantz Fanon (1925-1961) bekæmpede den vestlige kolonialisme og den afrikanske dyrkelse af oprindelige identiteter på samme tid. Han forenede eksistentiel frigørelse og politisk uafhængighed i sin stadig i dag forbilledlige antikolonialisme
Frantz Fanon (1925-1961) bekæmpede den vestlige kolonialisme og den afrikanske dyrkelse af oprindelige identiteter på samme tid. Han forenede eksistentiel frigørelse og politisk uafhængighed i sin stadig i dag forbilledlige antikolonialisme
Interview
1. april 2022

Leïla Slimani: Kolonialisme er ikke bare en kamp mellem de gode og de onde

Den fransk-marokkanske forfatter Leïla Slimani har skrevet en roman om kærlighedsforholdet mellem sine to lande. Om krig, køn og kolonialisme. Og hvordan antikolonialismens helte ofte var mænd, som aldrig gjorde op med den undertrykkelse, de selv udøvede over kvinder
Den fransk-marokkanske forfatter Leïla Slimani har skrevet en roman om kærlighedsforholdet mellem sine to lande. Om krig, køn og kolonialisme. Og hvordan antikolonialismens helte ofte var mænd, som aldrig gjorde op med den undertrykkelse, de selv udøvede over kvinder
Kronik
14. marts 2022

Lad os nu få et kolonimuseum, der levende formidler fakta med følelser og fortolkning

Det er ikke mere faktuelt at udstille en pisk isoleret i en montre med forklaring af materiale og oprindelsesår, end det er at lade den indgå i en installation, hvor relationen mellem slaveejer og slavegjort er i fokus, med lydeffekter af pisk og skrig, skriver kandidat i psykologi og kommunikation Lotte Guld i denne kronik
Med et uafhængigt og selvstændigt kolonimuseum har vi ifølge Lotte Guld en chance for at formidle historien indefra med empati og respekt. Museet kunne eksempelvis have til huse i Vestindisk Pakhus, som ses på billedet her.
Feature
25. oktober 2021

»En afrikansk identitet, der ikke er skabt af andre, er vigtig for vores politiske, økonomiske og sociale udvikling«

Årtier efter uafhængigheden er en ny bevidsthed om kolonimagternes indflydelse ved at vokse frem blandt unge afrikanere. Den koloniale historie har undertrykt den oprindelige afrikanske identitet, og der er brug for et opgør, mener den 29-årige studerende og medstifter af en ngo Zaharah Namanda fra Uganda. Men samtidig er unge som Zaharah Namanda og de afrikanske lande stadig dybt afhængig af vestlig bistand
Årtier efter uafhængigheden er en ny bevidsthed om kolonimagternes indflydelse ved at vokse frem blandt unge afrikanere. Den koloniale historie har undertrykt den oprindelige afrikanske identitet, og der er brug for et opgør, mener den 29-årige studerende og medstifter af en ngo Zaharah Namanda fra Uganda. Men samtidig er unge som Zaharah Namanda og de afrikanske lande stadig dybt afhængig af vestlig bistand
Anmeldelse
15. oktober 2021

60 år gammel analyse af kolonisterne og de koloniserede er stadig højaktuel

Frantz Fanons 60 år gamle analyse af racisme og kolonimagternes rolle for det afrikanske kontinents ulykke er stadig relevante i dag – ikke mindst set i lyset af revolutionære kræfter i Den Tredje Verden og Black Power-bevægelsen i USA
Frantz Fanons 60 år gamle analyse af racisme og kolonimagternes rolle for det afrikanske kontinents ulykke er stadig relevante i dag – ikke mindst set i lyset af revolutionære kræfter i Den Tredje Verden og Black Power-bevægelsen i USA
Interview
15. oktober 2021

Mørklagt massakre i midten af Paris er et åbent sår i fransk kolonihistorie

Mindst 98 algeriske demonstranter blev skudt, druknet i Seinen eller tortureret af fransk politi i hjertet af den franske hovedstad. På søndag er det 60 år siden. Den efterfølgende mørklægning og traumet fra kolonitiden i Algeriet hjemsøger stadig det franske samfund
Algeriske demonstranter beskytter sig med armene over hovedet efter at være blevet er arresteret og tilbageholdt af fransk politi i Puteaux vest for Paris den 17. oktober 1961. Fransk politi druknede mange af deltagerne i den fredelige demonstration i Seinen. Flere demonstranter blev skudt af politiet eller torturet i forbindelse med anholdelserne.
Feature
2. oktober 2021

Efter årtiers fortrængning er kolonitiden pludselig noget, briterne læser om i avisen og taler om på pubben

Efter årtiers fortrængning er kolonihistorien pludselig blevet en konfliktlinje i britisk politik. Men debatten er absurd, for den moralske diskussion er hverken interessant eller frugtbar, siger britisk forfatter med indisk baggrund
Efter årtiers fortrængning er kolonihistorien pludselig blevet en konfliktlinje i britisk politik. Men debatten er absurd, for den moralske diskussion er hverken interessant eller frugtbar, siger britisk forfatter med indisk baggrund
Anmeldelse
25. september 2021

Spivaks postkoloniale hovedværk tager stadig pusten fra læseren

En ny indpakning gør desværre ikke Gayatri Spivaks berygtede gennembrudsværk fra 1988, ’Can the Subaltern Speak?’, lettere at fordøje. Men har man tålmodigheden, forstår man, hvor dybt dets postkoloniale kritik fortsat stikker
Pointens i bogens beskrivelse af den britiske kolinimagts forbud mod de traditionelle indiske enkebrændninger er ikke et forsvar for skikken, men at briterne fastholdt kvindernes stemme som ubetydelig.
Rigsfællesskabet
3. juli 2021

300 år efter koloniseringen ulmer oprøret i Grønland: »En mental kolonisering, vi skal ud af«

Lørdag er det 300 år siden, Hans Egede gik i land for at kolonisere Grønland. Men jubilæet markeres ikke som planlagt i Nuuk, hvor kritikken af den gamle kolonimagt er blevet skarpere. Der mangler et grundlæggende opgør med kolonihistorien og dens eftervirkninger, mener aktivister og politikere, som vil trække Grønland ud af Danmarks skygge
Originalfoto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Idédebat
12. juni 2021

Ny historikerstrid om Tysklands fortid: Hvor enestående var Holocaust?

Postkoloniale historikere kræver opgør med Tysklands dyrkelse af Holocausts ’singularitet’, som de hellere ser indskrevet i en større undertrykkelsesfortælling – spørgsmålet er: Drives de selv af religiøs ildhu?
Britiske soldater uddeler mad til befriede fanger i Bergen-Belsen i 1945. Var Holocaust en unik tysk begivenhed – eller en del af et større civilisatorisk udryddelseforløb? Det handler den nye tyske historikerstrid om.

Sider