Menu
Log ind

Emne

postvæsenet

Der var engang en dyb tallerken

Idé til en opfindelse for en ung ambitiøs politiker
Svenske medier har i den forgangne uge udråbt aftalen, der sikrer PostNord i Danmark 1,7 milliarder kroner, som en sejr for svenske interesser. Men det er faktisk heller ikke så tosset for de danske, mener professor i økonomistyring.

’Set med virksomhedsbriller er det faktisk en god aftale for Danmark’

Ifølge professor Per Nikolaj Bukh er det en misforståelse, at Danmark skulle være den store taber i den aftale, der blev indgået med Sverige om PostNord – tværtimod. Gårsdagens kvartalsregnskab er imidlertid stadig en gyser for den danske postforretning, der i de seneste tre måneder har øget årets underskud med 241 millioner

Fra stolthed til vittighed: Posthistorien kort fortalt

Når postvæsenets historie skal fortælles, indbyder den til store armbevægelser. Når der er tale om dets nutid, er der snarere grund til at slå blikket ned
Det er den danske del af PostNord, Post Danmark A/S,  har nu haft solide underskud i fem år i træk. Det tilskrives ikke mindst et dyk i brevmængden, der er faldet med 90 procent siden år 2000.

Postens kollaps er en forudsigelig tragedie

Massefyringer og statslige milliarder skal redde PostNord. Siden offentliggørelsen af underskud på 1,9 milliarder svenske kroner har politikere på begge sider af Øresund kappedes om at være mest overrasket. Men kollapset har i årevis været fuldt forudsigeligt, siger iagttagere. En redningsplan kan desuden sende regeringen på kollisonskurs med sit eget regeringsgrundlag

27 kroner. Så er det fremme i morgen

Siden oprettelsen i 1624 har postvæsnet knyttet landet og borgerne sammen. Det gule posthorn og de røde postkasser og postmænd med jakker og kasketter og tid til at sige dav dav og drikke kaffe og de små gule kassebiler med ratgear har i årevis haft en både praktisk og symbolsk betydning.
Fra arkivet
Med et underskud på 1,9 milliarder svenske kroner i 2016 udstilles det, at det danske postvæsen på ti år er gået fra europæisk mønstervirksomhed til skandinavisk smertensbarn. Det, der for få årtier siden var en samfundsbærende institution, bliver nu en mellemstatslig pakke- og logistikvirksomhed

For ti år siden var det danske postvæsen en europæisk mønstervirksomhed

Med et underskud på 1,9 milliarder svenske kroner i 2016 udstilles det, at det danske postvæsen på ti år er gået fra europæisk mønstervirksomhed til skandinavisk smertensbarn. Det, der for få årtier siden var en samfundsbærende institution, bliver nu en mellemstatslig pakke- og logistikvirksomhed

Posten er blevet dårligere og dyrere

Læserbrev

Rød sorg

Sørgmodighed ombølger nyheden om, at danske postbude ikke længere skal være klædt i rød uniform. Fremover skal den være blå

Postmand Per kommer ikke længere

Engang var postvæsnet en af den europæiske civilisations vigtigste institutioner. I dag er hovedpostkontorerne tomme. Postbuddet er blevet symbolet på alle de mellemmænd, som er dømt til udryddelse. Borte er snart alle lektører, kopister, stenografer, sekretærer og korrekturlæsere

Mest læste

  1. For ti år siden var det danske postvæsen en europæisk mønstervirksomhed
    Med et underskud på 1,9 milliarder svenske kroner i 2016 udstilles det, at det danske postvæsen på ti år er gået fra europæisk mønstervirksomhed til skandinavisk smertensbarn. Det, der for få årtier siden var en samfundsbærende institution, bliver nu en mellemstatslig pakke- og logistikvirksomhed
  2. Der var engang en dyb tallerken
    Idé til en opfindelse for en ung ambitiøs politiker
  3. Postens kollaps er en forudsigelig tragedie
    Massefyringer og statslige milliarder skal redde PostNord. Siden offentliggørelsen af underskud på 1,9 milliarder svenske kroner har politikere på begge sider af Øresund kappedes om at være mest overrasket. Men kollapset har i årevis været fuldt forudsigeligt, siger iagttagere. En redningsplan kan desuden sende regeringen på kollisonskurs med sit eget regeringsgrundlag
  4. Postmand Per kommer ikke længere
    Engang var postvæsnet en af den europæiske civilisations vigtigste institutioner. I dag er hovedpostkontorerne tomme. Postbuddet er blevet symbolet på alle de mellemmænd, som er dømt til udryddelse. Borte er snart alle lektører, kopister, stenografer, sekretærer og korrekturlæsere