Emne

presseetik

Leder
19. januar 2022

Medieordfører misforstår de presseetiske regler med sit krav om »fristed« til politikere

Det var grænseoverskridende af pressen at banke på hos tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, mener Venstres medieordfører Jan E. Jørgensen. Men han tager fejl, så her følger et lynkursus i de presseetiske regler om forelæggelse
Det er god presseetik, når Ekstra Bladet og Information ringer på hos Claus Hjort Frederiksen for at forelægge ham historien om hans rolle i FE-sagen.
Leder
3. december 2021

Det giver nul mening, at Politiken ikke vil erkende sine graverende fejl i sagen om Jes Dorph

Politiken tilbageholdt centrale oplysninger om baggrunden for fyringen af Jes Dorph-Petersen og bidrog til at skævvride debatten. Og nu hævder chefredaktøren, at der ikke er noget at udsætte på journalistikken
Hensynet til konkurrencen mod andre medier stod over hensynet til kvinderne i Jes Dorph-sagen.
#METOO
30. november 2021

Politiken lod Jes Dorph tale ud, men udelod centrale oplysninger i artiklen om hans krænkelsessager

De to kvinder, som sidste år indberettede deres oplevelser med Jes Dorph-Petersen på TV 2, rejser kritik af Politiken for at have udeladt væsentlige oplysninger om deres sager, da avisen i januar bragte deres historier til offentligheden uden deres samtykke. Det var ikke en #MeToo-historie, som tog udgangspunkt i kvinderne, svarer chefredaktør Anne Mette Svane
»En løgn bliver ikke rigtigere, fordi den gentages. Jeg havde for snart 21 år siden en kortvarig seksuel relation til Therese Philipsen, men har aldrig udsat hende for et overgreb,« forklarer den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen.
Mors afskedsbrev
26. november 2021

Hvem har retten til at fortælle sin historie? Kritik af DR-podcast sætter gang i presseetisk debat

DR har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende i Adrian Hughes’ prisvindende podcast ’Mors afskedsbrev’ og for at beskrive et dramatisk dødsfald for dramatisk. Men hvem har retten til at fortælle sin historie? Og hvor skånsomme skal medier være i potentielt krænkende beskrivelser?
Adrian Hughes’ podcast om sin mors glamourøse og tragiske liv i den københavnske overklasse har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende.
Foto
7. maj 2021

Efter mere end 150 år er fotografiet stadig fanget mellem æstetik og sandhed

Siden sin opfindelse er fotografiet både blevet hyldet for nøgternt at registrere virkeligheden og kritiseret for at forskønne det grusomme. Fra manden bag det første fotografiske negativ, til den billedskeptiske kulturkritiker Susan Sontag og den syriske krigsfotograf Mohammed Badra zoomer vi ind på de modstridende idealer, der præger vores forhold til billeder
En løbekonkurrence på et stadion i Idlib, Syrien.
Essay
15. februar 2021

Britney var ikke den første kvindelige popstjerne på mediernes bål, men måske den sidste

Britney Spears er blevet en martyr i fortællingen om kvindelige stjerners offentlige lidelser som kilde til sladderpressens rigdom og magt. Dokumentaren ’Framing Britney Spears’ kortlægger fint den amerikanske sangers fald og juridiske umyndiggørelse
Britney Spears er blevet en martyr i fortællingen om kvindelige stjerners offentlige lidelser som kilde til sladderpressens rigdom og magt. Dokumentaren ’Framing Britney Spears’ kortlægger fint den amerikanske sangers fald og juridiske umyndiggørelse
Leder
4. februar 2021

Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
»Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.
Klumme
15. oktober 2020

Pressen er manisk optaget af politikernes magt, men blind for magtfulde kulturpersoner

Sagen om DR-vært Mads Aagaard Danielsen viser, at danske medier ikke forstår, hvad magt er. I politikerinterviews kan journalister være så magtkritiske, at de ikke lytter til svarene. Men kommer en skuespiller forbi, sidder man klar i sofaen med te og duftlys, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
Når de store medier i sagen om den hjemsendte DR-vært blot omtaler ham som en »kendt radiovært«, efterlader det en med en grim fornemmelse af, at de reelt ikke tror på, at kultur kan ændre vores verden og vores bevidsthed. »For troede de på det, sad de jo ikke i fjernsynet og forklarede, at en af landets mest profilerede radioværter bare er en lille magtesløs mus, der bør anonymiseres,« skriver Christian Bennike i denne klumme.
Interview
11. juli 2020

Poul Madsen: »Man kan diskutere, om en dement kan give samtykke. Domstolen siger nej, de pårørende siger ja«

I denne uge trodsede Ekstra Bladet et fogedforbud og bragte skjulte optagelser fra en TV 2-dokumentar, som viser, hvordan 90-årige Else, der lider af svær demens, bliver udsat for groft svigt af plejehjemspersonale
»Det er fint, hvis Information laver en historie om, at Else er krænket. Jeg laver en anden historie, men det er da klassisk Information at bore sig ned i en lille detalje, som er fuldstændig ligegyldig i det store billede,« siger Ekstra Bladets chefredaktør, Poul Madsen.
Klumme
4. december 2019

Selvfølgelig hyrer Socialdemokratiet pressefolk, de svinger med. En veganer ville heller aldrig blive pressechef i Danske Slagterier

Det kan næppe overraske, at et ministerium ansætter pressechefer eller pressemedarbejdere, som man føler vil svinge godt med ministeren. Også politisk. Kræftens Bekæmpelse ville jo heller ikke hyre en kendt kæderyger som kommunikationsdirektør, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Socialdemokratiets regeringsovertagelse resulterede i, at otte ministerielle pressechefstillinger blev ledige. Nu bebuder Folketingets formand, at han vil se på ansættelserne.

Sider

  • Leder
    19. januar 2022

    Medieordfører misforstår de presseetiske regler med sit krav om »fristed« til politikere

    Det var grænseoverskridende af pressen at banke på hos tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, mener Venstres medieordfører Jan E. Jørgensen. Men han tager fejl, så her følger et lynkursus i de presseetiske regler om forelæggelse
    Det er god presseetik, når Ekstra Bladet og Information ringer på hos Claus Hjort Frederiksen for at forelægge ham historien om hans rolle i FE-sagen.
  • #METOO
    30. november 2021

    Politiken lod Jes Dorph tale ud, men udelod centrale oplysninger i artiklen om hans krænkelsessager

    De to kvinder, som sidste år indberettede deres oplevelser med Jes Dorph-Petersen på TV 2, rejser kritik af Politiken for at have udeladt væsentlige oplysninger om deres sager, da avisen i januar bragte deres historier til offentligheden uden deres samtykke. Det var ikke en #MeToo-historie, som tog udgangspunkt i kvinderne, svarer chefredaktør Anne Mette Svane
    »En løgn bliver ikke rigtigere, fordi den gentages. Jeg havde for snart 21 år siden en kortvarig seksuel relation til Therese Philipsen, men har aldrig udsat hende for et overgreb,« forklarer den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen.
  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Mors afskedsbrev
    26. november 2021

    Hvem har retten til at fortælle sin historie? Kritik af DR-podcast sætter gang i presseetisk debat

    DR har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende i Adrian Hughes’ prisvindende podcast ’Mors afskedsbrev’ og for at beskrive et dramatisk dødsfald for dramatisk. Men hvem har retten til at fortælle sin historie? Og hvor skånsomme skal medier være i potentielt krænkende beskrivelser?
    Adrian Hughes’ podcast om sin mors glamourøse og tragiske liv i den københavnske overklasse har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende.
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.
  • Foto
    7. maj 2021

    Efter mere end 150 år er fotografiet stadig fanget mellem æstetik og sandhed

    Siden sin opfindelse er fotografiet både blevet hyldet for nøgternt at registrere virkeligheden og kritiseret for at forskønne det grusomme. Fra manden bag det første fotografiske negativ, til den billedskeptiske kulturkritiker Susan Sontag og den syriske krigsfotograf Mohammed Badra zoomer vi ind på de modstridende idealer, der præger vores forhold til billeder
    En løbekonkurrence på et stadion i Idlib, Syrien.
  • Nyhed
    6. november 2010

    Hvad en svensk konge må ...

    Hidtil har der hersket konsensus i svensk presse, om at man ikke rapporterer om kongelige udskejelser i privaten. Ny skandalebog om kongens kvinder har brudt med traditionen og skabt britiske tilstande i Sverige
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.