Emne

presseetik

Selvfølgelig hyrer Socialdemokratiet pressefolk, de svinger med. En veganer ville heller aldrig blive pressechef i Danske Slagterier

Det kan næppe overraske, at et ministerium ansætter pressechefer eller pressemedarbejdere, som man føler vil svinge godt med ministeren. Også politisk. Kræftens Bekæmpelse ville jo heller ikke hyre en kendt kæderyger som kommunikationsdirektør, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg

To af #MeToo-bevægelsens heltinder er faldet fra deres piedestaler

Skuespiller Cissi Wallin står anklaget for bagvaskelse, og influencer Linnéa Claeson er blevet afsløret i at poste falske dickpics på sin instagramprofil. Det demonstrerer, at feminismens ømme punkt er retssikkerheden, skriver forfatter Åsa Linderborg i denne klumme

I Storbritannien er der ikke konsensus om, hvor grænserne for journalistik bør gå

Prince Harry og hertuginde Meghan har fået nok af den britiske presses tabloide historier og er nu gået til domstolene. Det taler ind i en større diskussion, der handler om, at Storbritannien ikke har et virksomt system til at tøjle presseetiske forsømmelser, skriver journalist Lasse Jensen i dette debatindlæg

Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til

Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg

Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
Kommentar

Vi må ikke være bange for selvmord

Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar

Når mordere får ordet

Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord

Trods problemerne med at bevise voldtægt, bør frikendte ikke hænges ud

Mediedanmark har i den forgange uge sladret løs om en mand, der er blevet frikendt for voldtægt. Dermed bevæger de sig lystigt rundt i den presseetiske gråzone

Flertal af svenskere tror ikke, medier rapporterer sandheden om indvandrere

Indvandring er det eneste område, der giver svenskere anledning til at tvivle på, hvorvidt medierne rapporterer sandheden, viser ny undersøgelse. Men svenske medier har selv skabt grobunden for de hadesider og alternative kilder, som mange tyer til, når de vil læse om det, mainstreammedierne ikke dækker, siger journalist

Sider

Mest læste

  1. Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
  2. Spindoktors angivelige forsøg på at lække fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag bør give journalister og politikere anledning til alvorlig selvransagelse, mener eksperter
  3. Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar
  4. Presse kan afsløre den ene skandale efter den anden. Men regeringen kan være tordnende ligeglad. Den har nemlig Dansk Folkeparti
  5. Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
  6. Over 600 danskere tager hvert år deres liv, men vi taler sjældent om selvmord, og pressen skriver sjældent om emnet. Der er behov for at bryde tabuet, lyder det fra eksperter, fagfolk og efterladte
  7. Tingretten i Oslo fældede i forrige uge dom over Åsne Seierstads journalistiske metode i 'Boghandleren i Kabul'. Kritikere frygter, dommen kan føre til snævrere rammer for dokumentarjournalistikken. Andre ser dommen som et tiltrængt etisk 'wake up call' til hele den journalistiske stand
  8. Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til