Emne

presseetik

Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til

Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg

Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
Kommentar

Vi må ikke være bange for selvmord

Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar

Når mordere får ordet

Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord

Trods problemerne med at bevise voldtægt, bør frikendte ikke hænges ud

Mediedanmark har i den forgange uge sladret løs om en mand, der er blevet frikendt for voldtægt. Dermed bevæger de sig lystigt rundt i den presseetiske gråzone

Flertal af svenskere tror ikke, medier rapporterer sandheden om indvandrere

Indvandring er det eneste område, der giver svenskere anledning til at tvivle på, hvorvidt medierne rapporterer sandheden, viser ny undersøgelse. Men svenske medier har selv skabt grobunden for de hadesider og alternative kilder, som mange tyer til, når de vil læse om det, mainstreammedierne ikke dækker, siger journalist
Klumme

Hvad er der sket, siden døden pludselig er blevet så interessant?

Ustandselig hedder det, at jeg er det store tabu. Uha. Men kan et tabu være eksponeret overalt? Det er jeg, i kronikker, reportager, endeløse features, debatter, enqueter og alenlange – og jeg mener alenlange – portrætsamtaler med døende

Pressen har problemer. Men det er ikke med hemmelige kilder

Hvis politikerne går ind til forhandlinger i den tro, at kreditkortkilder er et problem i hele branchen, eller hvis danskerne tænder for fjernsynet i den tro, at Se og Hørs problem er hele branchens, så har vi hverken forstået Se og Hørs problemer eller resten af branchens

Regeringen varsler hård kurs over for medier efter Se og Hør-sagen

Efter dommen i Se og Hør-sagen gentager regeringen sit varsel om en »markant hårdere kurs« over for mediers æreskrænkelser og krænkelser af privatlivets fred. Men dommen er relativt hård allerede, siger ekspert

Sider

Mest læste

  1. Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar
  2. Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
  3. Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
  4. Indvandring er det eneste område, der giver svenskere anledning til at tvivle på, hvorvidt medierne rapporterer sandheden, viser ny undersøgelse. Men svenske medier har selv skabt grobunden for de hadesider og alternative kilder, som mange tyer til, når de vil læse om det, mainstreammedierne ikke dækker, siger journalist
  5. Over 600 danskere tager hvert år deres liv, men vi taler sjældent om selvmord, og pressen skriver sjældent om emnet. Der er behov for at bryde tabuet, lyder det fra eksperter, fagfolk og efterladte
  6. Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
  7. Lytterne og seernes redaktør i DR, Jacob Mollerup, renser tidligere studievært på DR, Jeppe Nybroe, for at have manipuleret med flere indslag, end de to der allerede har været fremme
  8. Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord