Emne

presseetik

Klumme
16. juli 2019

Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
Kommentar
11. juli 2019

Vi må ikke være bange for selvmord

Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar
Man lærer allerede første uge på Journalisthøjskolen, at omtale af selvmord kan skabe flere selvmord. Det er formentlig forklaringen på, at pressen tøvede ukarakteristisk længe med at omtale Fie Laursens afskedsbrev, skriver Rasmus Elmelund.
Interview
12. januar 2019

Når mordere får ordet

Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
Klumme
13. juni 2018

Trods problemerne med at bevise voldtægt, bør frikendte ikke hænges ud

Mediedanmark har i den forgange uge sladret løs om en mand, der er blevet frikendt for voldtægt. Dermed bevæger de sig lystigt rundt i den presseetiske gråzone
Baggrund
10. juli 2017

Flertal af svenskere tror ikke, medier rapporterer sandheden om indvandrere

Indvandring er det eneste område, der giver svenskere anledning til at tvivle på, hvorvidt medierne rapporterer sandheden, viser ny undersøgelse. Men svenske medier har selv skabt grobunden for de hadesider og alternative kilder, som mange tyer til, når de vil læse om det, mainstreammedierne ikke dækker, siger journalist
’Når det gælder journalistik om indvandring, er mistroen så udbredt, at den rent logisk må omfatte mange flere end Sverigedemokraterna’, står der i rapporten ’Misstron mot medier’. Her et SD-medlem, der tager selfie med formand Jimmie Åkesson.
Klumme
18. april 2017

Hvad er der sket, siden døden pludselig er blevet så interessant?

Ustandselig hedder det, at jeg er det store tabu. Uha. Men kan et tabu være eksponeret overalt? Det er jeg, i kronikker, reportager, endeløse features, debatter, enqueter og alenlange – og jeg mener alenlange – portrætsamtaler med døende
Palliativ afdeling på Nordsjællands Hospital. (Arkivfoto)
Leder
25. november 2016

Pressen har problemer. Men det er ikke med hemmelige kilder

Hvis politikerne går ind til forhandlinger i den tro, at kreditkortkilder er et problem i hele branchen, eller hvis danskerne tænder for fjernsynet i den tro, at Se og Hørs problem er hele branchens, så har vi hverken forstået Se og Hørs problemer eller resten af branchens
Nyhed
25. november 2016

Regeringen varsler hård kurs over for medier efter Se og Hør-sagen

Efter dommen i Se og Hør-sagen gentager regeringen sit varsel om en »markant hårdere kurs« over for mediers æreskrænkelser og krænkelser af privatlivets fred. Men dommen er relativt hård allerede, siger ekspert
Den tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup blev i går i retten i Glostrup idømt et år og tre måneders fængsel for sin rolle i Se og Hør-sagen. Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste
21. september 2016

Subkulturen Se og Hør

Retssagen mod tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør giver uge for uge et indblik i, hvad der skete på Se og Hør. Men der mangler stadig svar på et af de centrale spørgsmål: Hvad fik en gruppe af velbetalte og veluddannede journalister og redaktører til at bryde deres egen etik og måske straffeloven?
Retssagen mod tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør giver uge for uge et indblik i, hvad der skete på Se og Hør. Men der mangler stadig svar på et af de centrale spørgsmål: 
Hvad fik en gruppe af velbetalte og veluddannede journalister og redaktører til at bryde deres egen etik og måske straffeloven?
Kommentar
26. juli 2016

Presseetik truet af live-tv

Tilbageholdenhed og diskretion omkring selvmordere og deres ofre er ikke en del af breaking news-kulturen. Derfor står medierne står over for et dilemma. Nyheder skal selvfølgelig dækkes. Spørgsmålet er hvor meget, hvor detaljeret og hvor længe
Tilbageholdenhed og diskretion omkring selvmordere og deres ofre er ikke en del af breaking news-kulturen. Derfor står medierne står over for et dilemma. Nyheder skal selvfølgelig dækkes. Spørgsmålet er hvor meget, hvor detaljeret og hvor længe

Sider

  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Klumme
    3. december 2019

    To af #MeToo-bevægelsens heltinder er faldet fra deres piedestaler

    Skuespiller Cissi Wallin står anklaget for bagvaskelse, og influencer Linnéa Claeson er blevet afsløret i at poste falske dickpics på sin instagramprofil. Det demonstrerer, at feminismens ømme punkt er retssikkerheden, skriver forfatter Åsa Linderborg i denne klumme
    Alle er enige om, at Cissi Wallin (billedet) vil blive dømt for grov bagvaskelse og få to års betinget fængsel. De medier, som for nylig hævdede, at #MeToo er det bedste, der er sket, lægger nu panderne i dybe folder. Presseetikken er derimod ikke et spørgsmål, skriver Åsa Linderborg.
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.
  • Kommentar
    6. august 2019

    Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

    Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
    Dansklektor Marianne Stidsens bog ’Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger’ er tydeligvis skrevet meget hurtigt og rummer flere svagheder, men også pointer og et mod og en skarphed, som debatten meget dårligt kan undvære, skriver Thomas Thurah i sin kritik af Informations anmeldelse.
  • Klumme
    15. oktober 2020

    Pressen er manisk optaget af politikernes magt, men blind for magtfulde kulturpersoner

    Sagen om DR-vært Mads Aagaard Danielsen viser, at danske medier ikke forstår, hvad magt er. I politikerinterviews kan journalister være så magtkritiske, at de ikke lytter til svarene. Men kommer en skuespiller forbi, sidder man klar i sofaen med te og duftlys, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
    Når de store medier i sagen om den hjemsendte DR-vært blot omtaler ham som en »kendt radiovært«, efterlader det en med en grim fornemmelse af, at de reelt ikke tror på, at kultur kan ændre vores verden og vores bevidsthed. »For troede de på det, sad de jo ikke i fjernsynet og forklarede, at en af landets mest profilerede radioværter bare er en lille magtesløs mus, der bør anonymiseres,« skriver Christian Bennike i denne klumme.
  • Interview
    12. januar 2019

    Når mordere får ordet

    Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
    Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
  • Foto
    7. maj 2021

    Efter mere end 150 år er fotografiet stadig fanget mellem æstetik og sandhed

    Siden sin opfindelse er fotografiet både blevet hyldet for nøgternt at registrere virkeligheden og kritiseret for at forskønne det grusomme. Fra manden bag det første fotografiske negativ, til den billedskeptiske kulturkritiker Susan Sontag og den syriske krigsfotograf Mohammed Badra zoomer vi ind på de modstridende idealer, der præger vores forhold til billeder
    En løbekonkurrence på et stadion i Idlib, Syrien.