Emne

presseetik

Klumme
4. december 2019

Selvfølgelig hyrer Socialdemokratiet pressefolk, de svinger med. En veganer ville heller aldrig blive pressechef i Danske Slagterier

Det kan næppe overraske, at et ministerium ansætter pressechefer eller pressemedarbejdere, som man føler vil svinge godt med ministeren. Også politisk. Kræftens Bekæmpelse ville jo heller ikke hyre en kendt kæderyger som kommunikationsdirektør, skriver mediejournalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Socialdemokratiets regeringsovertagelse resulterede i, at otte ministerielle pressechefstillinger blev ledige. Nu bebuder Folketingets formand, at han vil se på ansættelserne.
Klumme
3. december 2019

To af #MeToo-bevægelsens heltinder er faldet fra deres piedestaler

Skuespiller Cissi Wallin står anklaget for bagvaskelse, og influencer Linnéa Claeson er blevet afsløret i at poste falske dickpics på sin instagramprofil. Det demonstrerer, at feminismens ømme punkt er retssikkerheden, skriver forfatter Åsa Linderborg i denne klumme
Alle er enige om, at Cissi Wallin (billedet) vil blive dømt for grov bagvaskelse og få to års betinget fængsel. De medier, som for nylig hævdede, at #MeToo er det bedste, der er sket, lægger nu panderne i dybe folder. Presseetikken er derimod ikke et spørgsmål, skriver Åsa Linderborg.
Klumme
9. oktober 2019

I Storbritannien er der ikke konsensus om, hvor grænserne for journalistik bør gå

Prince Harry og hertuginde Meghan har fået nok af den britiske presses tabloide historier og er nu gået til domstolene. Det taler ind i en større diskussion, der handler om, at Storbritannien ikke har et virksomt system til at tøjle presseetiske forsømmelser, skriver journalist Lasse Jensen i dette debatindlæg
Hertuginde Meghan og Prince Harry har fået nok af den britiske presses tabloide historier og er nu gået til domstolene
Baggrund
5. september 2019

Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.
Kommentar
6. august 2019

Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
Dansklektor Marianne Stidsens bog ’Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger’ er tydeligvis skrevet meget hurtigt og rummer flere svagheder, men også pointer og et mod og en skarphed, som debatten meget dårligt kan undvære, skriver Thomas Thurah i sin kritik af Informations anmeldelse.
Klumme
16. juli 2019

Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
Kommentar
11. juli 2019

Vi må ikke være bange for selvmord

Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar
Man lærer allerede første uge på Journalisthøjskolen, at omtale af selvmord kan skabe flere selvmord. Det er formentlig forklaringen på, at pressen tøvede ukarakteristisk længe med at omtale Fie Laursens afskedsbrev, skriver Rasmus Elmelund.
Interview
12. januar 2019

Når mordere får ordet

Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
Klumme
13. juni 2018

Trods problemerne med at bevise voldtægt, bør frikendte ikke hænges ud

Mediedanmark har i den forgange uge sladret løs om en mand, der er blevet frikendt for voldtægt. Dermed bevæger de sig lystigt rundt i den presseetiske gråzone
Baggrund
10. juli 2017

Flertal af svenskere tror ikke, medier rapporterer sandheden om indvandrere

Indvandring er det eneste område, der giver svenskere anledning til at tvivle på, hvorvidt medierne rapporterer sandheden, viser ny undersøgelse. Men svenske medier har selv skabt grobunden for de hadesider og alternative kilder, som mange tyer til, når de vil læse om det, mainstreammedierne ikke dækker, siger journalist
’Når det gælder journalistik om indvandring, er mistroen så udbredt, at den rent logisk må omfatte mange flere end Sverigedemokraterna’, står der i rapporten ’Misstron mot medier’. Her et SD-medlem, der tager selfie med formand Jimmie Åkesson.

Sider

  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Mors afskedsbrev
    26. november 2021

    Hvem har retten til at fortælle sin historie? Kritik af DR-podcast sætter gang i presseetisk debat

    DR har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende i Adrian Hughes’ prisvindende podcast ’Mors afskedsbrev’ og for at beskrive et dramatisk dødsfald for dramatisk. Men hvem har retten til at fortælle sin historie? Og hvor skånsomme skal medier være i potentielt krænkende beskrivelser?
    Adrian Hughes’ podcast om sin mors glamourøse og tragiske liv i den københavnske overklasse har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende.
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.
  • #METOO
    30. november 2021

    Politiken lod Jes Dorph tale ud, men udelod centrale oplysninger i artiklen om hans krænkelsessager

    De to kvinder, som sidste år indberettede deres oplevelser med Jes Dorph-Petersen på TV 2, rejser kritik af Politiken for at have udeladt væsentlige oplysninger om deres sager, da avisen i januar bragte deres historier til offentligheden uden deres samtykke. Det var ikke en #MeToo-historie, som tog udgangspunkt i kvinderne, svarer chefredaktør Anne Mette Svane
    »En løgn bliver ikke rigtigere, fordi den gentages. Jeg havde for snart 21 år siden en kortvarig seksuel relation til Therese Philipsen, men har aldrig udsat hende for et overgreb,« forklarer den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen.
  • Kronik
    29. marts 2022

    Lokalmedier bremser grønne projekter med dårlig sensationsjournalistik om naboklager

    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.
  • Foto
    7. maj 2021

    Efter mere end 150 år er fotografiet stadig fanget mellem æstetik og sandhed

    Siden sin opfindelse er fotografiet både blevet hyldet for nøgternt at registrere virkeligheden og kritiseret for at forskønne det grusomme. Fra manden bag det første fotografiske negativ, til den billedskeptiske kulturkritiker Susan Sontag og den syriske krigsfotograf Mohammed Badra zoomer vi ind på de modstridende idealer, der præger vores forhold til billeder
    En løbekonkurrence på et stadion i Idlib, Syrien.
  • 15. februar 2008

    DR gør mere skade end gavn

    Hvad DR betegnede som afslørende journalistik i sidste uges 21 Søndag, er nærmere unødvendig journalistik, hvis man spørger fagfolk på området. DR's indslag om Ringbo er behæftet med faktuelle fejl, forkerte konklusioner og afslører ikke noget, der ikke i forvejen bliver debatteret på området
    -Når et menneske kommer ind blandt psykisk syge og udgiver sig for at være en anden og har skjult kamera på, så kan enhver sgu da sige sig selv, at det skaber angst og usikkerhed-, siger en af beboerne på Ringbo ifølge psykolog i Ringbos udviklingsafdeling, Paul Buhl Jørgensen.