Emne

presseetik

Klumme
18. april 2017

Hvad er der sket, siden døden pludselig er blevet så interessant?

Ustandselig hedder det, at jeg er det store tabu. Uha. Men kan et tabu være eksponeret overalt? Det er jeg, i kronikker, reportager, endeløse features, debatter, enqueter og alenlange – og jeg mener alenlange – portrætsamtaler med døende
Palliativ afdeling på Nordsjællands Hospital. (Arkivfoto)
Leder
25. november 2016

Pressen har problemer. Men det er ikke med hemmelige kilder

Hvis politikerne går ind til forhandlinger i den tro, at kreditkortkilder er et problem i hele branchen, eller hvis danskerne tænder for fjernsynet i den tro, at Se og Hørs problem er hele branchens, så har vi hverken forstået Se og Hørs problemer eller resten af branchens
Nyhed
25. november 2016

Regeringen varsler hård kurs over for medier efter Se og Hør-sagen

Efter dommen i Se og Hør-sagen gentager regeringen sit varsel om en »markant hårdere kurs« over for mediers æreskrænkelser og krænkelser af privatlivets fred. Men dommen er relativt hård allerede, siger ekspert
Den tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup blev i går i retten i Glostrup idømt et år og tre måneders fængsel for sin rolle i Se og Hør-sagen. Tre af månederne skal afsones, mens den resterende tid gøres betinget mod vilkår om samfundstjeneste
21. september 2016

Subkulturen Se og Hør

Retssagen mod tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør giver uge for uge et indblik i, hvad der skete på Se og Hør. Men der mangler stadig svar på et af de centrale spørgsmål: Hvad fik en gruppe af velbetalte og veluddannede journalister og redaktører til at bryde deres egen etik og måske straffeloven?
Retssagen mod tidligere ansatte på ugebladet Se og Hør giver uge for uge et indblik i, hvad der skete på Se og Hør. Men der mangler stadig svar på et af de centrale spørgsmål: 
Hvad fik en gruppe af velbetalte og veluddannede journalister og redaktører til at bryde deres egen etik og måske straffeloven?
Kommentar
26. juli 2016

Presseetik truet af live-tv

Tilbageholdenhed og diskretion omkring selvmordere og deres ofre er ikke en del af breaking news-kulturen. Derfor står medierne står over for et dilemma. Nyheder skal selvfølgelig dækkes. Spørgsmålet er hvor meget, hvor detaljeret og hvor længe
Tilbageholdenhed og diskretion omkring selvmordere og deres ofre er ikke en del af breaking news-kulturen. Derfor står medierne står over for et dilemma. Nyheder skal selvfølgelig dækkes. Spørgsmålet er hvor meget, hvor detaljeret og hvor længe
Klumme
20. maj 2015

DR holder sine vagthunde i kort snor

DR hævder at ruste op på etikfronten, så journalistiske fodfejl kan undgås. Men mediehuset får flere næser af Pressenævnet end noget andet medie. Måske fordi de medarbejdere, der er sat til at vogte DR’s dyd, ikke ligefrem er skattede?
Nyhed
18. februar 2015

Terrordækning i medierne udfordrer presseetikken

Mediedækningen af attentatet i København har budt på billeder af både gerningsmand og offer. Men hvor går grænsen for, hvad man kan vise? Og er der forskel på de etiske overvejelser, når det handler om ofre og gerningsmænd?
Leder
14. juli 2014

Lad os tale om selvmord

Det er ikke til med garanti at sige, hvordan vi mennesker reagerer, når selvmordet bliver beskrevet i medierne. Men det er en fallit for journalistikken, hvis vi ikke i det mindste forsøger. Sikkert er det nemlig, at selvmord ikke kan ties ihjel
Baggrund
12. juli 2014

Hvorfor taler vi ikke om det?

Over 600 danskere tager hvert år deres liv, men vi taler sjældent om selvmord, og pressen skriver sjældent om emnet. Der er behov for at bryde tabuet, lyder det fra eksperter, fagfolk og efterladte
Over 600 danskere tager hvert år deres liv, men vi taler sjældent om selvmord, og pressen skriver sjældent om emnet. Der er behov for at bryde tabuet, lyder det fra eksperter, fagfolk og efterladte
Klumme
14. maj 2014

Journalister skal ikke lege dommere

Det går galt, når journalister dømmer i stedet for at lægge fakta frem og lade publikum fælde dommen. Og de risikerer ovenikøbet, at relevante og vigtige historier drukner i efterfølgende injuriesager

Sider

  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Kronik
    29. marts 2022

    Lokalmedier bremser grønne projekter med dårlig sensationsjournalistik om naboklager

    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.
  • Mors afskedsbrev
    26. november 2021

    Hvem har retten til at fortælle sin historie? Kritik af DR-podcast sætter gang i presseetisk debat

    DR har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende i Adrian Hughes’ prisvindende podcast ’Mors afskedsbrev’ og for at beskrive et dramatisk dødsfald for dramatisk. Men hvem har retten til at fortælle sin historie? Og hvor skånsomme skal medier være i potentielt krænkende beskrivelser?
    Adrian Hughes’ podcast om sin mors glamourøse og tragiske liv i den københavnske overklasse har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende.
  • Interview
    12. januar 2019

    Når mordere får ordet

    Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
    Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
  • #METOO
    30. november 2021

    Politiken lod Jes Dorph tale ud, men udelod centrale oplysninger i artiklen om hans krænkelsessager

    De to kvinder, som sidste år indberettede deres oplevelser med Jes Dorph-Petersen på TV 2, rejser kritik af Politiken for at have udeladt væsentlige oplysninger om deres sager, da avisen i januar bragte deres historier til offentligheden uden deres samtykke. Det var ikke en #MeToo-historie, som tog udgangspunkt i kvinderne, svarer chefredaktør Anne Mette Svane
    »En løgn bliver ikke rigtigere, fordi den gentages. Jeg havde for snart 21 år siden en kortvarig seksuel relation til Therese Philipsen, men har aldrig udsat hende for et overgreb,« forklarer den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen.
  • Kommentar
    11. juli 2019

    Vi må ikke være bange for selvmord

    Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar
    Man lærer allerede første uge på Journalisthøjskolen, at omtale af selvmord kan skabe flere selvmord. Det er formentlig forklaringen på, at pressen tøvede ukarakteristisk længe med at omtale Fie Laursens afskedsbrev, skriver Rasmus Elmelund.
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.