Emne

presseetik

Leder
1. marts 2012

Ubærlige billeder

Billedet fra Utøya krænker ikke unødigt. Hverken ofrene eller deres pårørende. Ingen på billedet kan umiddelbart identificeres, og ligene er ikke skændede
Nyhed
1. marts 2012

’I denne sag er jeg glad for at være dobbeltmoralsk’

Norske medier bringer gerne blodige foto fra fjerne krige, men ikke en prisvindende fotoserie fra massakren på Utøya. Ja, vi er dobbeltmoralske, indrømmer lederen af de norske fotografer
En pige er blevet skudt under plyndringer efter det voldsomme jordskælv, der i 2010 ramte Haiti. Fotografiet af Jan Dagø blev bragt i flere medier, og han modtog priser for sine billeder fra Haiti, blandt andet vandt dette foto førstepræmien ved Days Japan i 2011.
Klumme
28. januar 2012

Selvjustits eller lovindgreb

Staten skal holde sig fra presseetikken, men det kræver øget bevidsthed fra mediernes side. Noget tyder på, at den — lidt modstræbende — er på vej
Blandt andre Venstres mediepolitiske ordfører Ellen Trane Nørby har luftet ideen  om skrappere krav for,  hvordan medierne skal rette, når de laver fejl.
Baggrund
10. december 2011

Et spejl af virkeligheden

Spindoktorer, undersøgelseskommission, Ekstra Bladets pludselige omvendelse og den stigende interesse i personsager og privatliv. Et det medierne, der er gået over stregen eller reflekterer de blot en ny og forrået politisk virkelighed?
TV 2 News redaktør Ulla Østergaard er en af de mange journalister, der har bestridt jobbet som spindoktor. Det er tilsyneladende ikke længere et farvel til journalistikken (som det burde være), men et journalistisk karrieretrin. Arkiv
Baggrund
5. december 2011

Medier skal afdække, ikke medvirke til magtmisbrug

Spindoktors angivelige forsøg på at lække fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag bør give journalister og politikere anledning til alvorlig selvransagelse, mener eksperter
Spindoktors angivelige forsøg på at lække fortrolige oplysninger om Helle Thorning-Schmidt og hendes mands skattesag bør give journalister og politikere anledning til alvorlig selvransagelse, mener eksperter
Kommentar
5. december 2011

Lyt aldrig til kloge-ågerne

Geskæftige teoretikere frelser ikke dagbladene
Analyse
8. juli 2011

Sag om britiske telefonaflytninger tager en ny dramatisk drejning

Afsløringer af tabloidavis' aflytning af terror- og mordofres mobiltelefoner har skabt et hidtil uset pres på mediemogulen Rupert Murdoch og kan få konsekvenser for politiet og premierministeren
Afsløringer af tabloidavis' aflytning af terror- og mordofres mobiltelefoner har skabt et hidtil uset pres på mediemogulen Rupert Murdoch og kan få konsekvenser for politiet og premierministeren
Baggrund
10. november 2010

Brug af anonyme kilder kræver mere selvdisciplin i forlagsbranchen

En tendens til øget brug af anonyme kilder kræver branchens opmærksomhed, mener forlagsdirektører. Der gælder ikke andre regler for journalistikken, når den kommer i bogform
En tendens til øget brug af anonyme kilder kræver branchens opmærksomhed, mener forlagsdirektører. Der gælder ikke andre regler for journalistikken, når den kommer i bogform
Nyhed
6. november 2010

Hvad en svensk konge må ...

Hidtil har der hersket konsensus i svensk presse, om at man ikke rapporterer om kongelige udskejelser i privaten. Ny skandalebog om kongens kvinder har brudt med traditionen og skabt britiske tilstande i Sverige
Kommentar
2. oktober 2010

Den fjerde statsmagt? Ha!

Presse kan afsløre den ene skandale efter den anden. Men regeringen kan være tordnende ligeglad. Den har nemlig Dansk Folkeparti

Sider

  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Kronik
    29. marts 2022

    Lokalmedier bremser grønne projekter med dårlig sensationsjournalistik om naboklager

    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.
  • #METOO
    30. november 2021

    Politiken lod Jes Dorph tale ud, men udelod centrale oplysninger i artiklen om hans krænkelsessager

    De to kvinder, som sidste år indberettede deres oplevelser med Jes Dorph-Petersen på TV 2, rejser kritik af Politiken for at have udeladt væsentlige oplysninger om deres sager, da avisen i januar bragte deres historier til offentligheden uden deres samtykke. Det var ikke en #MeToo-historie, som tog udgangspunkt i kvinderne, svarer chefredaktør Anne Mette Svane
    »En løgn bliver ikke rigtigere, fordi den gentages. Jeg havde for snart 21 år siden en kortvarig seksuel relation til Therese Philipsen, men har aldrig udsat hende for et overgreb,« forklarer den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen.
  • Mors afskedsbrev
    26. november 2021

    Hvem har retten til at fortælle sin historie? Kritik af DR-podcast sætter gang i presseetisk debat

    DR har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende i Adrian Hughes’ prisvindende podcast ’Mors afskedsbrev’ og for at beskrive et dramatisk dødsfald for dramatisk. Men hvem har retten til at fortælle sin historie? Og hvor skånsomme skal medier være i potentielt krænkende beskrivelser?
    Adrian Hughes’ podcast om sin mors glamourøse og tragiske liv i den københavnske overklasse har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende.
  • Kommentar
    11. juli 2019

    Vi må ikke være bange for selvmord

    Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar
    Man lærer allerede første uge på Journalisthøjskolen, at omtale af selvmord kan skabe flere selvmord. Det er formentlig forklaringen på, at pressen tøvede ukarakteristisk længe med at omtale Fie Laursens afskedsbrev, skriver Rasmus Elmelund.
  • Interview
    12. januar 2019

    Når mordere får ordet

    Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
    Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.