Emne

presseetik

Kommentar
5. december 2011

Lyt aldrig til kloge-ågerne

Geskæftige teoretikere frelser ikke dagbladene
Analyse
8. juli 2011

Sag om britiske telefonaflytninger tager en ny dramatisk drejning

Afsløringer af tabloidavis' aflytning af terror- og mordofres mobiltelefoner har skabt et hidtil uset pres på mediemogulen Rupert Murdoch og kan få konsekvenser for politiet og premierministeren
Afsløringer af tabloidavis' aflytning af terror- og mordofres mobiltelefoner har skabt et hidtil uset pres på mediemogulen Rupert Murdoch og kan få konsekvenser for politiet og premierministeren
Baggrund
10. november 2010

Brug af anonyme kilder kræver mere selvdisciplin i forlagsbranchen

En tendens til øget brug af anonyme kilder kræver branchens opmærksomhed, mener forlagsdirektører. Der gælder ikke andre regler for journalistikken, når den kommer i bogform
En tendens til øget brug af anonyme kilder kræver branchens opmærksomhed, mener forlagsdirektører. Der gælder ikke andre regler for journalistikken, når den kommer i bogform
Nyhed
6. november 2010

Hvad en svensk konge må ...

Hidtil har der hersket konsensus i svensk presse, om at man ikke rapporterer om kongelige udskejelser i privaten. Ny skandalebog om kongens kvinder har brudt med traditionen og skabt britiske tilstande i Sverige
Kommentar
2. oktober 2010

Den fjerde statsmagt? Ha!

Presse kan afsløre den ene skandale efter den anden. Men regeringen kan være tordnende ligeglad. Den har nemlig Dansk Folkeparti
Interview
7. august 2010

Seierstad: 'Det er ikke muligt at skrive en neutral historie'

Misbrugte Åsne Seierstad sine kilders fortrolighed, og udleverede hun dem i sit portræt af 'Boghandleren i Kabul'? Nej, mener forfatteren selv
Baggrund
7. august 2010

Dér gik grænsen mellem virkelighed og fiktion

Tingretten i Oslo fældede i forrige uge dom over Åsne Seierstads journalistiske metode i 'Boghandleren i Kabul'. Kritikere frygter, dommen kan føre til snævrere rammer for dokumentarjournalistikken. Andre ser dommen som et tiltrængt etisk 'wake up call' til hele den journalistiske stand
Principielt. I Åsne Seierstads dom er det første gang, en domstol udtaler sig om, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed bør gå i journalistik. Forlaget og forfatteren frygter, at dommen kan føre til snævrere rammer for dokumentarjournalistik i bogform og har følgelig anket dommen til næste instans i det norske retssystem.
Nyhed
11. marts 2010

Svensk dagblad genoptrykker karikatur i ytringsfrihedens navn

Den svenske avis Expressen genoptrykte i går Lars Vilks' tegning af profeten Muhammed med hundekrop. Det gjorde de ikke kun af journalistiske hensyn, men også for at slå et slag for ytringsfriheden
Den svenske muhammedtegner Lars Vilks fik i går støtte fra flere svenske medier samt Det Svenske Akademi.
Kommentar
12. februar 2010

Publicistisk principrytteri

Den aktuelle sag i Forsvarsministeriet illustrerer, hvor langt ud af kurs man kan komme. Chefredaktører skændes om kildebeskyttelse, men diskuterer ikke, hvorfor 'lækagen' først bliver taget op nu. Folketingsflertallet afventer private injuriesøgsmål og politiefterforskning, og fra forsvarsministeren udsendes et røgslør over mange hundrede ansatte i forsvaret
Det ser ud som om, den 'fjerde statsmagt' har fundet en tvivlsom plads i sadlen sammen med den lovgivende og udøvende, mens de venter på den dømmende i 'Gade Gate'-sagen.
Nyhed
6. maj 2009

Den lidt for hotte præsident

Stilmagasinet The Washingtonian har manipuleret et paparazzi billede af Barack Obama i bar overkrop, ændret farven på hans shorts, fritskrabet figuren og lagt det på forsiden af majnummeret. Nu raser en etisk debat om fremgangsmåden
Er dette manipulerede billede af Barack Obama for meget? Ja, vil de fleste sige - men bladet,der har bragt det, bliver solgt alligevel.

Sider

  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Klumme
    3. december 2019

    To af #MeToo-bevægelsens heltinder er faldet fra deres piedestaler

    Skuespiller Cissi Wallin står anklaget for bagvaskelse, og influencer Linnéa Claeson er blevet afsløret i at poste falske dickpics på sin instagramprofil. Det demonstrerer, at feminismens ømme punkt er retssikkerheden, skriver forfatter Åsa Linderborg i denne klumme
    Alle er enige om, at Cissi Wallin (billedet) vil blive dømt for grov bagvaskelse og få to års betinget fængsel. De medier, som for nylig hævdede, at #MeToo er det bedste, der er sket, lægger nu panderne i dybe folder. Presseetikken er derimod ikke et spørgsmål, skriver Åsa Linderborg.
  • Kommentar
    6. august 2019

    Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

    Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
    Dansklektor Marianne Stidsens bog ’Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger’ er tydeligvis skrevet meget hurtigt og rummer flere svagheder, men også pointer og et mod og en skarphed, som debatten meget dårligt kan undvære, skriver Thomas Thurah i sin kritik af Informations anmeldelse.
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.
  • Interview
    12. januar 2019

    Når mordere får ordet

    Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
    Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
  • 29. februar 2008

    Se og Hør: Vi er ikke i det gode selskab

    'Klubben af journalister, der ikke har brugt en anonym kilde, er verdens mindste', siger Ken B Rasmussen - journalisten fra Se og Hør, der under valgkampen skrev historien om 'sort arbejde hos Naser' i Se og Hør, der i sidste uge blev frikendt i pressenævnet. Her fortæller han om at arbejde på Danmarks mest læste og mest udskældte ugeblad
    Den omtalte forsidehistorie om Naser Khader, der kørte sidst i valgkampen og som blev indklaget for Pressenævnet med at Se og Hør blev frikendt.
  • Klumme
    15. oktober 2020

    Pressen er manisk optaget af politikernes magt, men blind for magtfulde kulturpersoner

    Sagen om DR-vært Mads Aagaard Danielsen viser, at danske medier ikke forstår, hvad magt er. I politikerinterviews kan journalister være så magtkritiske, at de ikke lytter til svarene. Men kommer en skuespiller forbi, sidder man klar i sofaen med te og duftlys, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
    Når de store medier i sagen om den hjemsendte DR-vært blot omtaler ham som en »kendt radiovært«, efterlader det en med en grim fornemmelse af, at de reelt ikke tror på, at kultur kan ændre vores verden og vores bevidsthed. »For troede de på det, sad de jo ikke i fjernsynet og forklarede, at en af landets mest profilerede radioværter bare er en lille magtesløs mus, der bør anonymiseres,« skriver Christian Bennike i denne klumme.
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.