Emne

presseetik

6. september 2008

For en milliard kroner krammere til demokratiet

Kald bare visionen om en million læsere og masser af Cavling-priser for pral og selvbedrag, men på Nyhedsavisen troede vi på vaskeægte underværker. Siden endte vi som desillusionerede disciple, der trods en højtråbende ypperstepræst og en semi-sekterisk samhørighed måtte indse, at åndsrevolution ikke rimer på tykstegsmedaljon, skriver en af avisens nu arbejdsløse journalister
Kald bare visionen om en million læsere og masser af Cavling-priser for pral og selvbedrag, men på Nyhedsavisen troede vi på vaskeægte underværker. Siden endte vi som desillusionerede disciple, der trods en højtråbende ypperstepræst og en semi-sekterisk samhørighed måtte indse, at åndsrevolution ikke rimer på tykstegsmedaljon, skriver en af avisens nu arbejdsløse journalister
Leder
14. marts 2008

Søvndal og helvede

Hvordan forklarer man de arabiske befolkninger om de komplekse sammenhænge i det vestlige demokrati
29. februar 2008

Skrappe budskaber i uskyldig indpakning

Dødstruslerne mod en dansk tegner på palæstinensisk tv skal ses i lyset af kulturelle forskelle, mener en isralesk medieforsker
Dødstruslerne mod en dansk tegner på palæstinensisk tv skal ses i lyset af kulturelle forskelle, mener en isralesk medieforsker
29. februar 2008

Se og Hør: Vi er ikke i det gode selskab

'Klubben af journalister, der ikke har brugt en anonym kilde, er verdens mindste', siger Ken B Rasmussen - journalisten fra Se og Hør, der under valgkampen skrev historien om 'sort arbejde hos Naser' i Se og Hør, der i sidste uge blev frikendt i pressenævnet. Her fortæller han om at arbejde på Danmarks mest læste og mest udskældte ugeblad
Den omtalte forsidehistorie om Naser Khader, der kørte sidst i valgkampen og som blev indklaget for Pressenævnet med at Se og Hør blev frikendt.
22. februar 2008

'Skjult kamera bør være den sidste udvej'

Tv-dokumentarisme er blevet tabloid, sensationer og personlige skandaler. Og skjult kamera er metoden, som gør, at det er nok, billederne viser noget problematisk, lyder kritikken fra professor Ib Bondebjerg. Han efterlyser selvkritik
Ib Bondebjerg nævner filmen -113 skud- om urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993 som et eksempel på den klassiske undersøgende dokumentarfilm, der både satte dagsorden og havde høje seertal.
Leder
15. februar 2008

Afsløringens formål

Journalistikken er gået i selvsving. Sensationen er blevet det journalistiske omdrejningspunkt, og følgevirkningerne og effekten er trådt i baggrunden. Man kunne få det indtryk, at journalistik i dag praktiseres for journalistikkens - eller måske nærmere journalisternes - egen skyld
Kommentar
15. februar 2008

Gråspurve med kanoner

Ringbo bidrog ikke til en strukturel kritik af socialpsykiatrien. Til gengæld pegede historien på nogle strukturelle problemer i medierne: Få ressourcer til undersøgende journalistik og få ressourcer til at droppe historier, når de først er sat i gang
15. februar 2008

DR gør mere skade end gavn

Hvad DR betegnede som afslørende journalistik i sidste uges 21 Søndag, er nærmere unødvendig journalistik, hvis man spørger fagfolk på området. DR's indslag om Ringbo er behæftet med faktuelle fejl, forkerte konklusioner og afslører ikke noget, der ikke i forvejen bliver debatteret på området
-Når et menneske kommer ind blandt psykisk syge og udgiver sig for at være en anden og har skjult kamera på, så kan enhver sgu da sige sig selv, at det skaber angst og usikkerhed-, siger en af beboerne på Ringbo ifølge psykolog i Ringbos udviklingsafdeling, Paul Buhl Jørgensen.
Leder
13. februar 2008

Kanal Klam

Når forargelsen koger derude i hjemmene, drypper det på DR
Læserbrev
1. februar 2008

Villemoes og Inf. overtrådte presseetik

Kunne Information i det mindste ikke hæve sig den smule over Blüdnikow-niveauet ved at man fortalte, hvad den faglige tyngde i vores kritik bestod i?

Sider

  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Klumme
    3. december 2019

    To af #MeToo-bevægelsens heltinder er faldet fra deres piedestaler

    Skuespiller Cissi Wallin står anklaget for bagvaskelse, og influencer Linnéa Claeson er blevet afsløret i at poste falske dickpics på sin instagramprofil. Det demonstrerer, at feminismens ømme punkt er retssikkerheden, skriver forfatter Åsa Linderborg i denne klumme
    Alle er enige om, at Cissi Wallin (billedet) vil blive dømt for grov bagvaskelse og få to års betinget fængsel. De medier, som for nylig hævdede, at #MeToo er det bedste, der er sket, lægger nu panderne i dybe folder. Presseetikken er derimod ikke et spørgsmål, skriver Åsa Linderborg.
  • Kommentar
    6. august 2019

    Informations anmeldelse tegner et fordrejet billede af Marianne Stidsens #MeToo-bog

    Informations anmeldelse af Marianne Stidsens #MeToo-bog kaster ikke bare mørke over debatten, men risikerer også at stigmatisere bogens forfatter. Begge dele er et svigt af kritisk ordentlighed, skriver anmelder Thomas Thurah i dette debatindlæg
    Dansklektor Marianne Stidsens bog ’Den nordiske MeToo-revolution 2018 – og dens omkostninger’ er tydeligvis skrevet meget hurtigt og rummer flere svagheder, men også pointer og et mod og en skarphed, som debatten meget dårligt kan undvære, skriver Thomas Thurah i sin kritik af Informations anmeldelse.
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.
  • Interview
    12. januar 2019

    Når mordere får ordet

    Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
    Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
  • 29. februar 2008

    Se og Hør: Vi er ikke i det gode selskab

    'Klubben af journalister, der ikke har brugt en anonym kilde, er verdens mindste', siger Ken B Rasmussen - journalisten fra Se og Hør, der under valgkampen skrev historien om 'sort arbejde hos Naser' i Se og Hør, der i sidste uge blev frikendt i pressenævnet. Her fortæller han om at arbejde på Danmarks mest læste og mest udskældte ugeblad
    Den omtalte forsidehistorie om Naser Khader, der kørte sidst i valgkampen og som blev indklaget for Pressenævnet med at Se og Hør blev frikendt.
  • Klumme
    15. oktober 2020

    Pressen er manisk optaget af politikernes magt, men blind for magtfulde kulturpersoner

    Sagen om DR-vært Mads Aagaard Danielsen viser, at danske medier ikke forstår, hvad magt er. I politikerinterviews kan journalister være så magtkritiske, at de ikke lytter til svarene. Men kommer en skuespiller forbi, sidder man klar i sofaen med te og duftlys, skriver journalist Christian Bennike i dette debatindlæg
    Når de store medier i sagen om den hjemsendte DR-vært blot omtaler ham som en »kendt radiovært«, efterlader det en med en grim fornemmelse af, at de reelt ikke tror på, at kultur kan ændre vores verden og vores bevidsthed. »For troede de på det, sad de jo ikke i fjernsynet og forklarede, at en af landets mest profilerede radioværter bare er en lille magtesløs mus, der bør anonymiseres,« skriver Christian Bennike i denne klumme.
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.