Emne

presseetik

Interview
7. august 2010

Seierstad: 'Det er ikke muligt at skrive en neutral historie'

Misbrugte Åsne Seierstad sine kilders fortrolighed, og udleverede hun dem i sit portræt af 'Boghandleren i Kabul'? Nej, mener forfatteren selv
Baggrund
7. august 2010

Dér gik grænsen mellem virkelighed og fiktion

Tingretten i Oslo fældede i forrige uge dom over Åsne Seierstads journalistiske metode i 'Boghandleren i Kabul'. Kritikere frygter, dommen kan føre til snævrere rammer for dokumentarjournalistikken. Andre ser dommen som et tiltrængt etisk 'wake up call' til hele den journalistiske stand
Principielt. I Åsne Seierstads dom er det første gang, en domstol udtaler sig om, hvor grænsen mellem fiktion og virkelighed bør gå i journalistik. Forlaget og forfatteren frygter, at dommen kan føre til snævrere rammer for dokumentarjournalistik i bogform og har følgelig anket dommen til næste instans i det norske retssystem.
Nyhed
11. marts 2010

Svensk dagblad genoptrykker karikatur i ytringsfrihedens navn

Den svenske avis Expressen genoptrykte i går Lars Vilks' tegning af profeten Muhammed med hundekrop. Det gjorde de ikke kun af journalistiske hensyn, men også for at slå et slag for ytringsfriheden
Den svenske muhammedtegner Lars Vilks fik i går støtte fra flere svenske medier samt Det Svenske Akademi.
Kommentar
12. februar 2010

Publicistisk principrytteri

Den aktuelle sag i Forsvarsministeriet illustrerer, hvor langt ud af kurs man kan komme. Chefredaktører skændes om kildebeskyttelse, men diskuterer ikke, hvorfor 'lækagen' først bliver taget op nu. Folketingsflertallet afventer private injuriesøgsmål og politiefterforskning, og fra forsvarsministeren udsendes et røgslør over mange hundrede ansatte i forsvaret
Det ser ud som om, den 'fjerde statsmagt' har fundet en tvivlsom plads i sadlen sammen med den lovgivende og udøvende, mens de venter på den dømmende i 'Gade Gate'-sagen.
Nyhed
6. maj 2009

Den lidt for hotte præsident

Stilmagasinet The Washingtonian har manipuleret et paparazzi billede af Barack Obama i bar overkrop, ændret farven på hans shorts, fritskrabet figuren og lagt det på forsiden af majnummeret. Nu raser en etisk debat om fremgangsmåden
Er dette manipulerede billede af Barack Obama for meget? Ja, vil de fleste sige - men bladet,der har bragt det, bliver solgt alligevel.
6. september 2008

For en milliard kroner krammere til demokratiet

Kald bare visionen om en million læsere og masser af Cavling-priser for pral og selvbedrag, men på Nyhedsavisen troede vi på vaskeægte underværker. Siden endte vi som desillusionerede disciple, der trods en højtråbende ypperstepræst og en semi-sekterisk samhørighed måtte indse, at åndsrevolution ikke rimer på tykstegsmedaljon, skriver en af avisens nu arbejdsløse journalister
Kald bare visionen om en million læsere og masser af Cavling-priser for pral og selvbedrag, men på Nyhedsavisen troede vi på vaskeægte underværker. Siden endte vi som desillusionerede disciple, der trods en højtråbende ypperstepræst og en semi-sekterisk samhørighed måtte indse, at åndsrevolution ikke rimer på tykstegsmedaljon, skriver en af avisens nu arbejdsløse journalister
Leder
14. marts 2008

Søvndal og helvede

Hvordan forklarer man de arabiske befolkninger om de komplekse sammenhænge i det vestlige demokrati
29. februar 2008

Skrappe budskaber i uskyldig indpakning

Dødstruslerne mod en dansk tegner på palæstinensisk tv skal ses i lyset af kulturelle forskelle, mener en isralesk medieforsker
Dødstruslerne mod en dansk tegner på palæstinensisk tv skal ses i lyset af kulturelle forskelle, mener en isralesk medieforsker
29. februar 2008

Se og Hør: Vi er ikke i det gode selskab

'Klubben af journalister, der ikke har brugt en anonym kilde, er verdens mindste', siger Ken B Rasmussen - journalisten fra Se og Hør, der under valgkampen skrev historien om 'sort arbejde hos Naser' i Se og Hør, der i sidste uge blev frikendt i pressenævnet. Her fortæller han om at arbejde på Danmarks mest læste og mest udskældte ugeblad
Den omtalte forsidehistorie om Naser Khader, der kørte sidst i valgkampen og som blev indklaget for Pressenævnet med at Se og Hør blev frikendt.
22. februar 2008

'Skjult kamera bør være den sidste udvej'

Tv-dokumentarisme er blevet tabloid, sensationer og personlige skandaler. Og skjult kamera er metoden, som gør, at det er nok, billederne viser noget problematisk, lyder kritikken fra professor Ib Bondebjerg. Han efterlyser selvkritik
Ib Bondebjerg nævner filmen -113 skud- om urolighederne på Nørrebro den 18. maj 1993 som et eksempel på den klassiske undersøgende dokumentarfilm, der både satte dagsorden og havde høje seertal.

Sider

  • Klumme
    16. juli 2019

    Drop true crime – lysten til morbid underholdning skal ikke stilles med andre menneskers tragedie

    Ægte mord er ikke underholdning. Vi bør slukke for podcasts, film og tv-serier med groteske detaljer om andre menneskers største sorg og få stillet lysten til at gyse med fiktion i stedet, skriver journalist Andrea Dragsdahl i dette debatindlæg
    True crime genren er eksploderet, men ægte mord er ikke underholdning, skriver Andrea Dragsdahl i denne klumme. I flere tilfælde bliver historierne brugt i podcasts, film, tv-serier og artikler uden samtykke. Senest eksempel er filmen Detainment, hvor billedet er fra. Forældrene vidste ikke, filmen eksisterede, før den var udkommet. 
  • Kronik
    29. marts 2022

    Lokalmedier bremser grønne projekter med dårlig sensationsjournalistik om naboklager

    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
    Lokalmedierne bringer massevis af historier om utilfredse naboer til kommende vindmøller og solceller – og ofte overdriver de omfanget af modstanden voldsomt. Mange grønne projekter er blevet opgivet på den konto. Regeringen vil give flere penge til disse medier, der modarbejder den grønne omstilling, skriver ingeniør Peter Bundsgaard Rasmussen i denne kronik
  • Leder
    4. februar 2021

    Det er svært, men vigtigt at forsøge at følge Fie Laursen

    Fie Laursen er et vigtigt kulturelt fænomen at prøve at forstå. Og det må en dokumentarserie gerne hjælpe os med – så længe den leverer det modsatte af de sociale medier, der er roden til hendes sammenbrud
    »Fie Laursen er et gigantisk kulturelt fænomen, et menneske med sin egen komplekse historie, men også et symptom på hastige forandringer i ungdomskulturen,« skriver Katrine Hornstrup Yde.
  • #METOO
    30. november 2021

    Politiken lod Jes Dorph tale ud, men udelod centrale oplysninger i artiklen om hans krænkelsessager

    De to kvinder, som sidste år indberettede deres oplevelser med Jes Dorph-Petersen på TV 2, rejser kritik af Politiken for at have udeladt væsentlige oplysninger om deres sager, da avisen i januar bragte deres historier til offentligheden uden deres samtykke. Det var ikke en #MeToo-historie, som tog udgangspunkt i kvinderne, svarer chefredaktør Anne Mette Svane
    »En løgn bliver ikke rigtigere, fordi den gentages. Jeg havde for snart 21 år siden en kortvarig seksuel relation til Therese Philipsen, men har aldrig udsat hende for et overgreb,« forklarer den tidligere tv-vært Jes Dorph-Petersen.
  • Mors afskedsbrev
    26. november 2021

    Hvem har retten til at fortælle sin historie? Kritik af DR-podcast sætter gang i presseetisk debat

    DR har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende i Adrian Hughes’ prisvindende podcast ’Mors afskedsbrev’ og for at beskrive et dramatisk dødsfald for dramatisk. Men hvem har retten til at fortælle sin historie? Og hvor skånsomme skal medier være i potentielt krænkende beskrivelser?
    Adrian Hughes’ podcast om sin mors glamourøse og tragiske liv i den københavnske overklasse har fået kritik af Pressenævnet for ikke at forelægge krænkende oplysninger for pårørende.
  • Kommentar
    11. juli 2019

    Vi må ikke være bange for selvmord

    Instagram gjorde det rigtige ved ikke at fjerne blogger Fie Laursens selvmordsbrev. For godt nok smitter selvmord, men selvmord gør også det modsatte – og det er hverken nye eller gamle mediers ansvar at skærme unge mennesker fra at vide, at andre unge mennesker har det dårligt. Til gengæld trænger de presseetiske regler til en opdatering, skriver Rasmus Elmelund i denne kommentar
    Man lærer allerede første uge på Journalisthøjskolen, at omtale af selvmord kan skabe flere selvmord. Det er formentlig forklaringen på, at pressen tøvede ukarakteristisk længe med at omtale Fie Laursens afskedsbrev, skriver Rasmus Elmelund.
  • Interview
    12. januar 2019

    Når mordere får ordet

    Er det en hån mod ofrene og deres efterladte, når medier lader drabsmænd forklare og forsvare sig, eller kan de lære os noget væsentligt om det, der driver mennesker til kriminalitet? Information har talt med tre redaktører, der har givet ordet til mennesker, som var dømt for mord
    Informations kronik af Jan Andersen (billedet), der i 1993 kvalte sin femårige datter, er ikke uden fortilfælde. Både bøger, film og aviser har tidligere givet ordet til drabsmænd.
  • Baggrund
    5. september 2019

    Det var ikke ubetinget fedt, da Claus Beck-Nielsen i år 2000 skrev dansk litteraturhistorie

    Claus Beck-Nielsen skrev dansk litteraturhistorie, da Information åbnede spalterne for, at han i reportager kunne folde sig ud som den hjemløse Claus Nielsen. Men Claus Nielsen var en fiktiv kilde i en ægte avis. Kritikere anklagede avisen for at forvirre og for at tage fokus og ressourcer fra reelt udsatte. Vi har genbesøgt Information omkring årtusindskiftet for at høre, hvilke etiske dilemmaer og diskussioner artikelserien gav anledning til
    Forfatteren Claus Beck-Nielsen fotograferet, da han foregav at have hukommelsestab og gik på gaden som hjemløs.