Emne

pressefrihed

Trump er ikke en ny Hitler, men vores tid minder foruroligende om 1930’erne

Med midtvejsvalget om få uger står Trump over for sin første store eksamen som præsident. To år efter at han blev valgt, analyserer historikeren Christopher R. Browning, hvordan Trump har forandret politikken i USA, og sammenligner udviklingen med mellemkrigstiden. Browning ser flere foruroligende ligheder – og en enkelt forskel, der er ligeså foruroligende

Erdogan til Saudi-Arabien om Khashoggi-sag: Fjern kronprins Mohammed bin Salman

Den tyrkiske præsident holdt kortene tæt ind til kroppen i sin første tale om mordet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi, og med en undertekst af politiske modsætninger, der går tilbage til Det Arabiske Forår

Den forsvundne saudi-journalist Jamal Khashoggi kan udløse ny krise i Mellemøsten

Jamal Khashoggi er ikke hvem som helst. Er han blevet bortført eller myrdet af saudiske diplomater i Istanbul, kan det forårsage en krise af uoverskueligt omfang i Mellemøsten

’Folkets fjender’ svarer præsident Trump

Donald Trump har ikke holdt sig tilbage med kritik af medierne, som han har kaldt »folkets fjende« og »ulækre fake news«. Torsdag svarede de amerikanske medier igen – i samlet flok. På opfordring fra The Boston Globe skrev mere end 350 amerikanske aviser ledere om præsidentens krig mod medierne. Alt fra små lokalsprøjter til tunge nationale dagblade udgav hver en tekst, men med det samme udgangspunkt: At medierne ikke er folkets fjende. Information bringer her et udpluk fra de mange ledere

Også aviser skal slås for det, de tror på

Trump udråber medierne til en »folkefjende« og anklager rituelt kritiske journalister for at være »fake news«. Det sætter pressen i et dilemma, bør den engagere sig aktivistisk som reaktion på præsidentens dæmoniseringer? Der er behov for en fælles front imod angrebene på den offentlige samtale, skriver Rune Lykkeberg, men pressen skal samtidig kunne kritisere sig selv for at kunne forsvare sin egen autoritet

Det værste ved at være journalist i Tyrkiet er selvcensuren. Den ændrer dig

Tyrkiets største avis, Hürriyet, var et symbol på uafhængighed, indtil præsident Erdoğans håndlanger Demirören to måneder inden præsidentvalget købte avisen og dermed sikrede præsidenten total kontrol over alle landets store medier. Jeg arbejdede på avisen, da den sidste rest af journalistisk frihed forsvandt

Når en komiker kan få en bøde på 6.500 kr. for at lære sin mops at heile, er ytringsfriheden altså i problemer

Danmark har indført maskeringsforbud og imamlov. Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien strammer censuren på internettet, og i Centraleuropa falder pressefriheden. Eksperter advarer om, at den europæiske ytringsfrihed er ved at erodere, og at man har glemt kampen for borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil

Ukraines præsident forsvarer fingeret mord på journalist

Der savnes dog stadig dokumentation for, at fupnummeret har reddet liv – og for at truslerne mod personer på en påstået dødsliste er reelle

Den omstridte netavis Pio har deltaget i interne S-møder – socialdemokraterne mørklægger omstændighederne

Både Socialdemokratiet og Netavisen Pio har hævdet, at de ikke samarbejder. Men nu viser det sig, at mediets chefredaktør har deltaget i flere afdelingsmøder i partiet. Det rejser den mistanke, at chefredaktøren understøtter partiets kommunikation, siger medieforsker. S erkender, at chefredaktøren har siddet med, men hemmeligholder de nærmere detaljer

Journalister på det eneste uafhængige dagblad i Tyrkiet er dømt for terror

Dagbladet Cumhuriyet har dækket Erdogans tætte alliance med Gülen-netværket og hans mafiametoder. Nu er 15 journalister fra dagbladet blevet idømt i alt 81 års fængsel efter den tilpas løst formulerede terrorlovgivning

Sider

Mest læste

  1. Med midtvejsvalget om få uger står Trump over for sin første store eksamen som præsident. To år efter at han blev valgt, analyserer historikeren Christopher R. Browning, hvordan Trump har forandret politikken i USA, og sammenligner udviklingen med mellemkrigstiden. Browning ser flere foruroligende ligheder – og en enkelt forskel, der er ligeså foruroligende
  2. Den tyrkiske præsident holdt kortene tæt ind til kroppen i sin første tale om mordet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi, og med en undertekst af politiske modsætninger, der går tilbage til Det Arabiske Forår
  3. Jamal Khashoggi er ikke hvem som helst. Er han blevet bortført eller myrdet af saudiske diplomater i Istanbul, kan det forårsage en krise af uoverskueligt omfang i Mellemøsten
  4. Både Socialdemokratiet og Netavisen Pio har hævdet, at de ikke samarbejder. Men nu viser det sig, at mediets chefredaktør har deltaget i flere afdelingsmøder i partiet. Det rejser den mistanke, at chefredaktøren understøtter partiets kommunikation, siger medieforsker. S erkender, at chefredaktøren har siddet med, men hemmeligholder de nærmere detaljer
  5. Danmark har indført maskeringsforbud og imamlov. Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien strammer censuren på internettet, og i Centraleuropa falder pressefriheden. Eksperter advarer om, at den europæiske ytringsfrihed er ved at erodere, og at man har glemt kampen for borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil
  6. Med årsskiftet trådte en ny tysk lov i kraft mod hate speech og hetz på Facebook og Twitter. Siden da er der opstået massive protester mod den tyske justitsminister og selve loven, der beskyldes for at gradbøje ytringsfriheden og gøre koncerner som Facebook og Twitter til private censurapparater. Især Alternative für Deutschland ser sig som ofre for loven
  7. Trump udråber medierne til en »folkefjende« og anklager rituelt kritiske journalister for at være »fake news«. Det sætter pressen i et dilemma, bør den engagere sig aktivistisk som reaktion på præsidentens dæmoniseringer? Der er behov for en fælles front imod angrebene på den offentlige samtale, skriver Rune Lykkeberg, men pressen skal samtidig kunne kritisere sig selv for at kunne forsvare sin egen autoritet
  8. Tyrkiets største avis, Hürriyet, var et symbol på uafhængighed, indtil præsident Erdoğans håndlanger Demirören to måneder inden præsidentvalget købte avisen og dermed sikrede præsidenten total kontrol over alle landets store medier. Jeg arbejdede på avisen, da den sidste rest af journalistisk frihed forsvandt