Emne

pressefrihed

Byretten underkendte forklaringer fra Politiken om PET-bog

Nej, Politiken var ikke i sin gode ret til at overtræde et forbud mod offentliggørelse af bogen ’Syv år for PET’ tilbage i oktober 2016. Bladhuset og chefredaktøren skal foruden sagsomkostninger sammenlagt betale bøder på 150.000 kroner

Dommen over Politiken er ikke et angreb på pressefriheden

Hvis vi vil forsvare pressens mulighed for i særlige tilfælde, som kræver særlige begrundelser, at bryde regler og love, må vi også erkende, at det ikke var tilfældet, da Politiken på trods af fogedforbud ikke kunne vente med at udgive ’Syv år for PET’

Demonstrationer mod Orbáns ’slavelov’: »Dette regime tager vores fundamentale rettigheder fra os« – og tre andre udlandshistorier

Den splittede ungarske opposition har oplevet en sjælden samling i protesterne mod Viktor Orbans ’slavelov’, der blandt andet grunder i mangel på arbejdskraft som følge af den stærke afvandring fra landet. Trods demonstrationer med titusindvis af deltagere ignoreres de i den ungarske mediedækning

Trump er ikke en ny Hitler, men vores tid minder foruroligende om 1930’erne

Med midtvejsvalget om få uger står Trump over for sin første store eksamen som præsident. To år efter at han blev valgt, analyserer historikeren Christopher R. Browning, hvordan Trump har forandret politikken i USA, og sammenligner udviklingen med mellemkrigstiden. Browning ser flere foruroligende ligheder – og en enkelt forskel, der er ligeså foruroligende

Erdogan til Saudi-Arabien om Khashoggi-sag: Fjern kronprins Mohammed bin Salman

Den tyrkiske præsident holdt kortene tæt ind til kroppen i sin første tale om mordet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi, og med en undertekst af politiske modsætninger, der går tilbage til Det Arabiske Forår

Den forsvundne saudi-journalist Jamal Khashoggi kan udløse ny krise i Mellemøsten

Jamal Khashoggi er ikke hvem som helst. Er han blevet bortført eller myrdet af saudiske diplomater i Istanbul, kan det forårsage en krise af uoverskueligt omfang i Mellemøsten

’Folkets fjender’ svarer præsident Trump

Donald Trump har ikke holdt sig tilbage med kritik af medierne, som han har kaldt »folkets fjende« og »ulækre fake news«. Torsdag svarede de amerikanske medier igen – i samlet flok. På opfordring fra The Boston Globe skrev mere end 350 amerikanske aviser ledere om præsidentens krig mod medierne. Alt fra små lokalsprøjter til tunge nationale dagblade udgav hver en tekst, men med det samme udgangspunkt: At medierne ikke er folkets fjende. Information bringer her et udpluk fra de mange ledere

Også aviser skal slås for det, de tror på

Trump udråber medierne til en »folkefjende« og anklager rituelt kritiske journalister for at være »fake news«. Det sætter pressen i et dilemma, bør den engagere sig aktivistisk som reaktion på præsidentens dæmoniseringer? Der er behov for en fælles front imod angrebene på den offentlige samtale, skriver Rune Lykkeberg, men pressen skal samtidig kunne kritisere sig selv for at kunne forsvare sin egen autoritet

Det værste ved at være journalist i Tyrkiet er selvcensuren. Den ændrer dig

Tyrkiets største avis, Hürriyet, var et symbol på uafhængighed, indtil præsident Erdoğans håndlanger Demirören to måneder inden præsidentvalget købte avisen og dermed sikrede præsidenten total kontrol over alle landets store medier. Jeg arbejdede på avisen, da den sidste rest af journalistisk frihed forsvandt

Når en komiker kan få en bøde på 6.500 kr. for at lære sin mops at heile, er ytringsfriheden altså i problemer

Danmark har indført maskeringsforbud og imamlov. Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien strammer censuren på internettet, og i Centraleuropa falder pressefriheden. Eksperter advarer om, at den europæiske ytringsfrihed er ved at erodere, og at man har glemt kampen for borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil

Sider

Mest læste

  1. Med midtvejsvalget om få uger står Trump over for sin første store eksamen som præsident. To år efter at han blev valgt, analyserer historikeren Christopher R. Browning, hvordan Trump har forandret politikken i USA, og sammenligner udviklingen med mellemkrigstiden. Browning ser flere foruroligende ligheder – og en enkelt forskel, der er ligeså foruroligende
  2. Den tyrkiske præsident holdt kortene tæt ind til kroppen i sin første tale om mordet på den saudiske journalist, Jamal Khashoggi, og med en undertekst af politiske modsætninger, der går tilbage til Det Arabiske Forår
  3. Den splittede ungarske opposition har oplevet en sjælden samling i protesterne mod Viktor Orbans ’slavelov’, der blandt andet grunder i mangel på arbejdskraft som følge af den stærke afvandring fra landet. Trods demonstrationer med titusindvis af deltagere ignoreres de i den ungarske mediedækning
  4. Både Socialdemokratiet og Netavisen Pio har hævdet, at de ikke samarbejder. Men nu viser det sig, at mediets chefredaktør har deltaget i flere afdelingsmøder i partiet. Det rejser den mistanke, at chefredaktøren understøtter partiets kommunikation, siger medieforsker. S erkender, at chefredaktøren har siddet med, men hemmeligholder de nærmere detaljer
  5. Jamal Khashoggi er ikke hvem som helst. Er han blevet bortført eller myrdet af saudiske diplomater i Istanbul, kan det forårsage en krise af uoverskueligt omfang i Mellemøsten
  6. På søndag stemmer tyrkerne om en forfatningsændring, der skal give præsident Erdogan beføjelser som en enehersker, men trods regimets forfølgelse af oppositionen og massive kampagner for et ja, kan Erdogan og hans støtter ikke tage det for givet
  7. Danmark har indført maskeringsforbud og imamlov. Tyskland, Frankrig, Spanien og Storbritannien strammer censuren på internettet, og i Centraleuropa falder pressefriheden. Eksperter advarer om, at den europæiske ytringsfrihed er ved at erodere, og at man har glemt kampen for borgernes ret til at udtrykke sig, som de vil
  8. Hele karikaturstriden var en arbejdsulykke, og der er ingen grund til at gå på kompromis. For det er vore samfund, der er de heterogene og multikulturelle. Til gengæld skal vi blive bedre til at bekæmpe farlige tendenser inden for vores egen kultur, mener den norske forfatter Erik Fosnes Hansen Man lander jo ikke på forsiden af The New York Times på grund af god opførsel, siger den norske forfatter Erik Fosnes Hansen med et smil...