Emne

pressefrihed

Nyhed
23. januar 2018

Begmand til politiet: Nyhedsformidling vigtigere end ordenspåbud

Politiken-fotografen Martin Lehmann gjorde i september 2015 ret i at trodse politiets påbud om at forlade den sønderjyske motorvej, da hundredvis af flygtninge vandrede mod nord, har Retten i Sønderborg afgjort
Politiken-pressefotograf blev anholdt og ført væk af politiet, da han den 9. september 2015 nægtede at forlade den sønderjyske motorvej, hvor flere hundrede flygtninge og migranter vandrede mod nord. Retten i Sønderborg konkluderede i går, at det var i orden, at Martin Lehmann trodsede politiets påbud om at forlade motorvejen.
Analyse
19. januar 2018

Tysk lov mod hate speech bliver kaldt for et angreb på ytringsfriheden

Med årsskiftet trådte en ny tysk lov i kraft mod hate speech og hetz på Facebook og Twitter. Siden da er der opstået massive protester mod den tyske justitsminister og selve loven, der beskyldes for at gradbøje ytringsfriheden og gøre koncerner som Facebook og Twitter til private censurapparater. Især Alternative für Deutschland ser sig som ofre for loven
Medlemmer af AfD har flere gange gjort sig bemærket for deres radikale ytringer. Her ses AfD’s Corinna Herold Landtag (billedet) ved en demonstration mod opførelse af en moské i byen Erfurt.
Nyhed
18. november 2017

Cambodja kvæler demokratiet

For fire år siden vandt Cambodjas opposition en historisk sejr. Nu kvæler Asiens længst siddende leder oppositionen forud for næste års valg
Interview
9. oktober 2017

Når russerne skal fortælle staten, hvad de synes, svarer de på en meningsmåling

Den russiske stat måler på livet løs, hvad russerne synes om det ene og det andet. Meningsmålinger skal i modsætning til de statsstyrede medier og de manipulerede valg give et reelt indblik i, hvad folket tænker. Problemet er, at den slags målinger kun viser den verden, som magthaverne ønsker at se, siger russisk professor, der har fulgt statens interviewere
I et land med så statsstyrede medier som Rusland har meningsmålinger hidtil været et af de få steder, vi har bildt os ind, at vi fik et reelt indblik i russernes holdninger. Det er imidlertid forkert at opfatte meningsmålingerne som et udtryk for folkets vilje, mener en professor fra Moskva. De russiske myndigheder bruger nemlig meningsmålinger som en slags legitimeringsværktøj.
Interview
6. oktober 2017

Tyrkiske forfattere skriver om det, journalisterne risikerer at blive censureret, sanktioneret og straffet for

De tyrkiske forfattere tager over, hvor journalisterne må give op. Men selv i fiktionen er der tabuer, og forfatterne må sno sig for ikke at komme i statens søgelys. Ny bog om tendenser tyrkisk litteratur
»Vi har brug for skønlitteraturen – ikke mindre, men mere – i tider med turbulens og uro. Men det ville være naivt at antage, at vores skønlitteratur er immun, uberørt af disse begivenheder. Siden det arabiske forår har jeg haft mange meningsudvekslinger med forfattere fra ‘usikker geografi’ – Ægypten, Pakistan, Libyen, Tunesien. Vi ved alle, at en forfatter fra disse territorier ikke kan tillade sig den luksus at være apolitisk.«

Essay af Elif Şhafak i ’Det fortælles i Istanbul’, oprindeligt bragt i The New Yorker 10.12.16.
Interview
3. oktober 2017

Eksilredaktør: Jeg ville da helst være journalist, men omstændighederne gør mig til frihedskæmper

Politisk styring af medierne går langt tilbage i Tyrkiet, ligesom pressen har en lang tradition for at politisere, siger den tyrkiske chefredaktør Can Dündar fra sit eksil i Berlin: Som journalist i Tyrkiet er du tvunget til at slås for friheden til at skrive. Forskellen på Erdogan og hans forgængere er, at Erdogan er blevet særdeles god til at kontrollere medierne
Opgaven for os journalister i eksil er at forberede tiden efter Erdogan, for han holder ikke evigt, siger den tyrkiske chefredaktør Can Dündar, som i dag lever i eksil i Berlin.
Baggrund
21. juni 2017

I Riga klipper den russiske stat ikke din internetforbindelse

Kritisk journalistik er under så stort et pres i Rusland, at 15 russiske journalister har taget konsekvensen og er flyttet fra Moskva til Letland for at starte det uafhængige medie Meduza. De frie medier udgør en meget lille del af mediebilledet, siger medredaktør Aleksandr Polivanov
Kritisk journalistik er under så stort et pres i Rusland, at 15 russiske journalister har taget konsekvensen og er flyttet fra Moskva til Letland for at starte det uafhængige medie Meduza. De frie medier udgør en meget lille del af mediebilledet, siger medredaktør Aleksandr Polivanov
Nyhed
3. juni 2017

Grønlandsk modstand mod dansk offentlighedslov

Det grønlandske regeringsparti Siumut vil på Justitsministeriets opfordring implementere den nye offentlighedslov for danske myndigheder på øen. Men Siumuts koalitionspartner, Grønlands næststørste parti Inuit Ataqatigiit, vil stemme imod lovforslaget, som Siumut foreløbig har måttet trække tilbage to gange – senest på grund af fejl i oversættelsen af lovteksten
I september 2016 trak regeringsformand Kim Kielsen (SI) lovforslaget om den nye offentlighedslov, kort inden det skulle til afstemning, efter at medier, civilsamfundsorganisationer og IA havde kritiseret, at det ikke havde været til offentlig høring i Grønland.
Leder
2. maj 2017

Forsinket dansk forargelse over Tyrkiet

I den første arrestationsbølge efter forfatningsfolkeafstemningen sigtes 4.672 personer for tilnytning til den islamiske prædikant Fetullah Gülens ’terrornetværk’. Det får FN’s højkommissær for menneskerettigheder til at reagere med ’dyb bekymring’. Også danske politikere er bekymrede, dog på en mere lokal skala
Den italienske journalistGabriele Del Grande blev fængslet i to uger, efter han var blevet anholdt i et område nær grænsen til Syrien uden 'den nødvendige tilladelse'.
Kommentar
12. april 2017

Tyrkiet har kurs direkte mod diktaturet

På søndag stemmer tyrkerne om en forfatningsændring, der skal give præsident Erdogan beføjelser som en enehersker, men trods regimets forfølgelse af oppositionen og massive kampagner for et ja, kan Erdogan og hans støtter ikke tage det for givet
På søndag stemmer tyrkerne om en forfatningsændring, der skal give præsident Erdogan beføjelser som en enehersker, men trods regimets forfølgelse af oppositionen og massive kampagner for et ja, kan Erdogan og hans støtter ikke tage det for givet

Sider