Emne

privatisering og udlicitering

Tænketankens (næsten) utænkelige triumf

I går fejrede den liberale tænketank CEPOS, at det er 10 år siden, at nogen fik den tanke at lave den. Den efterfølgende fremdrift har været bemærkelsesværdig. CEPOS og tidsånden har pustet i hinandens sejl

Produktivitetskommission med liberalistisk slagside

Produktivitetskommissionen påstår, at den alene ser økonomisk på tingene. Reelt agerer den stærkt ideologisk og politisk

Rapport: Ingen penge sparet ved at lade private passe børn

Der er ifølge stor undersøgelse ikke belæg for, at udlicitering af bløde velfærdsområder skulle medføre besparelser eller kvalitetsløft. Det siger FTF, efter at Finansministeriet har bedt konsulentfirma se på, hvordan blandt andet børnepasning kan sendes i udbud

Kvalitet spænder ben for private i det offentlige

Ofte er det bekymringen for kvaliteten i velfærdsydelser, som holder politikere fra at udlicitere eller danne offentligt-private samarbejder på de bløde velfærdsområder. Det vurderer to professorer, efter at Produktivitetskommissionen har fremhævet øget udbud som en vej mod øget produktivitet

DONG-salg rammer Danmark hårdt

Danmark privatiserer flere og flere af sine centrale infrastrukturvirksomheder. Resultatet er ringere vedligehold samt støtte til skattely og finansielle fiksfakserier. Samtidig mister vi en vigtig mulighed for at styrke vores position i en global verden

Danske politikere burde have lært af amerikanernes katastrofale energisalg

Californiens energikrise viste, at politikere udmærket kan være mere kortsigtede end forretningsfolk, og de seneste udviklinger i EU’s finans- og bankkriser burde være klare vidnesbyrd om, at finansfolk ikke viger tilbage fra at tvinge hele nationer i knæ, hvis de derved kan maksimere deres fortjenester

Eksperter: Staten udvander sin ejerandel i DONG for meget

Når Goldman Sachs, ATP og PFA skyder penge i DONG, får staten sin ejerandel i selskabet kraftigt reduceret, fordi kapitaludvidelsen er blevet meget større end oprindelig planlagt. Aftalen giver ikke mening ud fra et investeringssynspunkt, siger to eksperter

Mod strømmen

I dag går tendensen i Europa i retning af, at flere byer og delstater i Tyskland forsøger at få energiforsyningen tilbage i offentligt regi

Privatisering ender altid galt

Offentligt ejede virksomheder kan styres demokratisk ud fra samfundets interesser. Det er afgørende, hvis vi skal gå over til grøn energi, der gavner klimaet og økonomien på sigt, men ikke aktionærerne her og nu

Tysk energi-forsyning tilbage til kommunerne efter privatisering

Flere og flere tyske kommuner og byer er blevet afskrækket af 90’ernes erfaringer med privatiseringer af den tyske energiforsyning. Det har kostet skatteyderne dyrt og ikke gavnet, vurderer eksperter

Sider

Mest læste

  1. Vi sælger energi til Goldman Sachs og vores vaccineproduktion til en, som Ekstra Bladet kalder ’shariasheiken’. Det regerende Danmark er tilsyneladende så optaget af at forsvare virksomheden Danmark, at de ikke tænker på, at nationen ikke er en forretning, og at suverænitet ikke er noget, man sætter til salg
  2. I en periode var det en stående vittighed, at den eneste forskel på Irland og Island var et bogstav og seks måneder. Irerne, der går til valg i morgen, har muligvis endnu større økonomiske problemer end islændingene
  3. Fællesskabets institutioner privatiseres. Borgernes velfærd og tryghed underlægges profittænkning. Profittens forskrift for menneskets handlinger er enkel: Gør kun hvad, der kan betale sig
  4. Når DONG og Goldman Sachs bjerger sig så overdådig en gevinst, er det nærliggende at antage, at der er andre, som har tabt. Er der en taber, er det den danske befolkning
  5. BILLETPRISERNE i den offentlige trafik vil i de kommende år stige uforholdsmæssigt meget. Vurderingerne lyder på hele 15 procent ekstra. Årsagen er ikke, at det vil blive dyrere at transportere folk rundt i landet...
  6. De seneste 30 år har skiftende regeringer solgt en lang række offentlige selskaber til private aktører. Det har begrænset den demokratiske kontrol og statens indflydelse på centrale områder, mener professor
  7. Læserbrev
  8. 60 spørgsmål til journalistspirerne Danmarks Journalisthøjskole har i år haft 1.210 ansøgere til 225 pladser. De 60 spørgsmål indgår som en af flere opgaver under optagelsesprøven...