Emne

privilegieblindhed

Alle brokker sig over woke-kulturen. Men antiwoke-bevægelsen er langt stærkere

Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme

Vi skylder en hyldest til ’de lyshårede RUC-piger’, der kæmper for de svage

Gruppen af velmenende, hvide humaniorakvinder beskyldes ofte for at være privilegerede og forkælede, når de drager rundt i verden og kæmper for de svage. I hyldesttaler bliver de ofte forbigået, fordi de mangler minoritetsfaktoren. Det bør vi lave om på i år, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme

Der er brug for en protest mod de danske filmpriser. De er stadig #SoWhite

I USA har der længe været kritik af, at oscarnomineringerne er domineret af hvide, heteroseksuelle mænd. Herhjemme har vi de samme problemer med filmpriserne, og det er et problem, da det afspejler magtforhold og uligheder i samfundet omkring dem, skriver diversitetskonsulent Fahad Saeed i denne klumme

Den nye feminisme giver følelser forrang og hæmmer den demokratiske dialog

Den borgerlige offentlighed er udfordret af en ny kvindeoffentlighed, hvor følelser hersker over argumenter, og hvor kvindefavorisering er blevet en brandingstrategi, skriver professor dr.phil. og forfatter Hans Bonde i denne kronik

Fri os fra empatien – den vil aldrig være nok til at overvinde racismen

Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg

Ny podcast fra Serial undersøger præcis, hvor meget skade velmenende hvide forældre kan volde

’Nice White Parents’ tager livtag på det ulige amerikanske skolesystem. Men i stedet for at stille det klassiske spørgsmål om, hvorfor farvede børn sakker agterud, stiller de et andet: Hvilken skade gør de hvide forældre, når de tror, at de gør godt?

De borgerlige kæmper for at opretholde et samfund, som kun tilgodeser dem selv

Borgerlige og konservative debattører promoverer et forældet verdenssyn ved at kritisere mennesker, som har en anden holdning end den, der tilgodeser dem. Det er ikke bare selvisk, det er også dem, med deres forsnævrede verdenssyn, som er en trussel for samfundet, skriver antropolog Ala Jamal Zareini i dette debatindlæg

Antiracisme kræver meget mere end velmenende ’privilegietjek’

Det er blevet mondænt at ’tjekke sine privilegier’, og selvrefleksion er velkommen. Men selvransagelsen skaber ikke retfærdighed. Det kræver, at vi ændrer de strukturer, der opretholder antisorte praksisser over hele verden, skriver den britisk-somaliske digter Momtaza Mehri i dette debatindlæg

Drop retorikken om ’hvide privilegier’ – den afleder fra racismens rodproblemer

Den glædelige og store medvind for antiracismens sag kan bane vej for reelle sociale forandringer – men det forudsætter en reel forståelse af, hvordan racistiske praksisser vokser ud af sociale ulighedsstrukturer, skriver forfatteren Kenan Malik i dette debatindlæg

Diskussionen om racisme må ikke blive et ekkokammer for de frelste

Når vi gør folks identitet afgørende for, om de må udtale sig om racisme, gør vi skellene mellem sort og hvid større. Det, vi har mest brug for, er at føle os forbundne med hinanden uanset etnicitet og baggrund, skriver Fatima Haji Larsen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Et alternativt vokabular er de senere år gledet ind i vores almindelige hverdagssprog. Det rummer nye ord som ’privilegieblindhed’ og ’krænkelseskultur’, og det har gjort spørgsmål om identitet og anerkendelse til en fast del af den offentlige samtale. Identitetspolitik, kalder vi det. Men hvad betyder det egentlig?
  2. Woke-fænomenet synes at være allestedsnærværende i vores tid. Men i virkeligheden er modbevægelsen mod woke-bevægelsen langt stærkere og mere præsent. Årsagen er formentlig, at den udspringer af elitens forsvar af egne privilegier, skriver forfatter Sofie Jama i denne klumme
  3. De grænsesøgende teaterfolk Madame Nielsen og Christian Lollike lader hovedpersonen i deres nye stykke skifte race, hvilket ikke overraskende har udløst kritik. Men vi er nødt til at kunne prøve at være noget andet end det, andre opfatter os som, mener de. Derfor kan ’blackfacing’ og raceskift ikke være forbudte emner at tage op
  4. Den borgerlige offentlighed er udfordret af en ny kvindeoffentlighed, hvor følelser hersker over argumenter, og hvor kvindefavorisering er blevet en brandingstrategi, skriver professor dr.phil. og forfatter Hans Bonde i denne kronik
  5. Jeg har svært ved at snakke med hvide mennesker om race. Især dem, der ignorerer min brune kulør for at skabe en usand følelse af harmoni. For de nægter at anerkende den strukturelle racisme
  6. Så længe etniske minoriteter forsøger at bekæmpe racismen med appeller til majoritetens empati, kan vi være sikre på, at der ikke sker nogen substantiel forandring. For racisme er ikke et spørgsmål om forståelse, den er et spørgsmål om magt, skriver Mikas Lang i dette debatindlæg
  7. Han laver teater om terrorister, flygtninge, selvmordere og voldtægtsforbrydere. Ifølge hans kritikere er han unødigt provokerende, men anmelderne elsker ham. Det plejer de i hvert fald at gøre, men hans aktuelle ’Aladdin’-opsætning mødte en sjældent enig mur af sure kritikere. Hvem er han egentlig, denne Christian Lollike, og har han sejret sig selv ihjel?
  8. Når vi gør folks identitet afgørende for, om de må udtale sig om racisme, gør vi skellene mellem sort og hvid større. Det, vi har mest brug for, er at føle os forbundne med hinanden uanset etnicitet og baggrund, skriver Fatima Haji Larsen i dette debatindlæg