Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
Professionshøjskolerne vil have ret til at udbyde masteruddannelser. I dag er det kun universiteterne, der kan udbyde betalingsuddannelserne på kandidatniveau, men fra september tager professionshøjskolerne konkurrencen op og udbyder en master igennem et norsk universitet
For første gang har de korte og mellemlange videregående uddannelser indgået udviklingskontrakter med Uddannelsesministeriet. Det betyder, at de bliver holdt op på konkrete resultater for optag, frafald og beskæftigelse allerede fra næste år
Der bliver ingen afgørende udvikling i den offentlige sektor, hvis ikke professionsuddannelserne bidrager med mere innovation. Uddannelserne bør have en central plads i regeringens kommende innovationsstrategi
Regeringen har kaldt finanslovsforslaget en styrkelse af kvaliteten på professionsuddannelserne. Men reelt står professionshøjskolerne til at få færre penge til kvalitetsudvikling næste år. Det er uærlig politik, mener Enhedslisten
Vi skal ikke forkaste tabellerne, evalueringerne og de komparative under-søgelser i folkeskolen, men at gøre dem til en del af lærernes og skoleledernes professionelle beredskab
Der mangler en ordentlig debat om f.eks. professions-højskolerne, som er i færd med at blive centraliseret
Et bredt politisk flertal indgik i begyndelsen af marts et forlig om professionshøjskoler. Tanken er, at skolerne skal være den organisatoriske ramme for de mellemlange videregående uddannelser (MVU), som eksempelvis lærer-, pædagog- og sygeplejerskeuddannelserne.
