Menu
Log ind

Emne

professionshøjskoler

Folketinget blev sent fredag enige om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det kommer til at erstatte det nuværende taxameterssystem, som i årevis har været kritiseret for at fokusere for meget på kvantitet.

Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem

Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk

Man kan ikke spare sig til dygtigere pædagoger og lærere

Læserbrev

Professionshøjskolerne jager profitten

Læserbrev

To procent besparelser ødelægger den danske velfærd i fremtiden

Læserbrev

Spil ikke hasard med sundheden

Vi anerkender behovet for at gennemføre ændringer af prouddannelserne. Men det er afgørende, at ændringerne ikke forringer kvaliteten

Professionshøjskoler og universiteter kæmper om betalingsuddannelser

Professionshøjskolerne vil have ret til at udbyde masteruddannelser. I dag er det kun universiteterne, der kan udbyde betalingsuddannelserne på kandidatniveau, men fra september tager professionshøjskolerne konkurrencen op og udbyder en master igennem et norsk universitet

Frihed til at levere resultater

For første gang har de korte og mellemlange videregående uddannelser indgået udviklingskontrakter med Uddannelsesministeriet. Det betyder, at de bliver holdt op på konkrete resultater for optag, frafald og beskæftigelse allerede fra næste år

Innovation fra de ’varme’ hoveder og hænder

Der bliver ingen afgørende udvikling i den offentlige sektor, hvis ikke professionsuddannelserne bidrager med mere innovation. Uddannelserne bør have en central plads i regeringens kommende innovationsstrategi

Frihed med den ene hånd

Velfærdsuddannelser får færre penge til øget kvalitet

Regeringen har kaldt finanslovsforslaget en styrkelse af kvaliteten på professionsuddannelserne. Men reelt står professionshøjskolerne til at få færre penge til kvalitetsudvikling næste år. Det er uærlig politik, mener Enhedslisten

Sider

Mest læste

  1. Hvad er et universitet?
    De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt
  2. Vi skal ikke uddanne små velfærdssoldater
    Læreruddannelsen er ved at miste kontakten til de pædagogiske traditioner, som Europa og Danmark er gjort af
  3. Videnskampen raser
    Forskerne skal producere viden på en ny måde, hvis det skal batte i videnssamfundet. Både EU-Komissionen og OECD promoverer et nyt forskningsideal. Modefænomen, siger nogle. Mens andre hilser vidensidealet med fokus på anvendelighed velkomment
  4. Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem
    Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
  5. To procent besparelser ødelægger den danske velfærd i fremtiden
    Læserbrev
  6. Fremtidens velfærdsløft
    For nylig indløb ansøgningerne til kvote 2-optaget på de videregående uddannelser
  7. SF vil forpligte kommunerne til at tage praktikanter
    Regeringspartiet vil øge optaget på de mellemlange uddannelser og forpligte kommunerne til at tage imod flere praktikanter, så der kan blive uddannet flere skolelærere, pædagoger og socialrådgivere
  8. Er dansk reelt et truet sprog?
    Engelsk styrkes på bekostning af andre europæiske fremmedsprog, både som studier og som arbejdssprog. Der er også tendens til, at dansk styrkes til fordel for de minoritetssprog mange taler herhjemme. Samtidig klager EU-tolke over, at de ikke bruges nok til at tolke til dansk