Menu
Log ind

Emne

professionshøjskoler

Folketinget blev sent fredag enige om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Det kommer til at erstatte det nuværende taxameterssystem, som i årevis har været kritiseret for at fokusere for meget på kvantitet.

Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem

Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk

Man kan ikke spare sig til dygtigere pædagoger og lærere

Læserbrev

Professionshøjskolerne jager profitten

Læserbrev

To procent besparelser ødelægger den danske velfærd i fremtiden

Læserbrev

Spil ikke hasard med sundheden

Vi anerkender behovet for at gennemføre ændringer af prouddannelserne. Men det er afgørende, at ændringerne ikke forringer kvaliteten

Professionshøjskoler og universiteter kæmper om betalingsuddannelser

Professionshøjskolerne vil have ret til at udbyde masteruddannelser. I dag er det kun universiteterne, der kan udbyde betalingsuddannelserne på kandidatniveau, men fra september tager professionshøjskolerne konkurrencen op og udbyder en master igennem et norsk universitet

Frihed til at levere resultater

For første gang har de korte og mellemlange videregående uddannelser indgået udviklingskontrakter med Uddannelsesministeriet. Det betyder, at de bliver holdt op på konkrete resultater for optag, frafald og beskæftigelse allerede fra næste år

Innovation fra de ’varme’ hoveder og hænder

Der bliver ingen afgørende udvikling i den offentlige sektor, hvis ikke professionsuddannelserne bidrager med mere innovation. Uddannelserne bør have en central plads i regeringens kommende innovationsstrategi

Frihed med den ene hånd

Velfærdsuddannelser får færre penge til øget kvalitet

Regeringen har kaldt finanslovsforslaget en styrkelse af kvaliteten på professionsuddannelserne. Men reelt står professionshøjskolerne til at få færre penge til kvalitetsudvikling næste år. Det er uærlig politik, mener Enhedslisten

Sider

Mest læste

  1. Hvad er et universitet?
    De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt
  2. Lærere er imod ny læreruddannelse
    Aarhus Universitet bliver beskyldt for at trumfe ny lærerbachelor igennem uden at tage lærerseminarierne med på råd. Uddannelsen forsøges nu stoppet
  3. Uddannelserne får mere styring og mere bureaukrati med nyt taxametersystem
    Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
  4. Fremtidens velfærdsløft
    For nylig indløb ansøgningerne til kvote 2-optaget på de videregående uddannelser
  5. Fremtidens universitet er bedre
    Påstanden er af og til, at universiteterne får færre penge end tidligere. På finansloven kan alle se, at bevillingerne vokser. Alene til forskningsområdet vokser det fra små 13 mia. kr. i 2006 til 18 mia. kr. i 2010. Universiteterne er mere end nogensinde afgørende for samfundets fremtid. Derfor skal vi have flere børn af ikke-boglige på universitetet, og flere på udlandsstipendiater for at kunne klare os i globaliseringen
  6. Hvornår ligestilles professionshøjskolerne?
    Uddannelserne til de professioner, der varetager centrale opgaver i forhold til den offentlige sektors udvikling og befolkningens velfærd, har ingen muligheder for systematisk at skabe en forskningsplatform
  7. To procent besparelser ødelægger den danske velfærd i fremtiden
    Læserbrev
  8. Kritik - eller brok
    Venter man på tilbagekomsten af de uddannelsesmæssige naturparker, hvor tilliden var blind, venter man formentligt på den forkerte perron