Emne

professionshøjskoler

Afvisning af europæiske studerende kan være ulovlig

Det er formentlig i strid med EU-retten, når Uddannelsesministeriet kræver flere hundrede europæiske studerende afvist. Det konkluderer en juridisk redegørelse

Ministerium: Ingen dom, ingen rettigheder

Så længe ingen har anlagt sag ved EU-domstolen, nægter Uddannelsesministeriet at optage et frit antal EU-studerende. Men hvem lægger sag an for et studieophold på seks måneder, spørger rektorformand for professionshøjskolerne

Lærerstuderende lever i et krydspres mellem teori og praksis

Uddannelsesministeren vil optage professionsbachelorer direkte på universiteterne. Sigtet er rigtigt, men det forstærker kun det krydspres, som lærer- og sygeplejerskestuderende lever i, når de både skal lære teori og praksis

Ny rapport underminerer centralt krav i lærerudspil

Større viden om, hvad der virker i praksis, lyder et af kravene i reformudspillet om læreruddannelsen. Men samtidig står professionshøjskolerne næste år til at miste 45 pct. af midlerne til vidensbasering, viser ny rapport. Det hænger ikke sammen, siger underviserne

Monopolet på forskningen

På professionshøjskolerne er der ingen forskningsbevillinger. Pengene til at udføre professionsforskning skal hentes ud fra de ordinære uddannelsestaxametre

Ledighed giver længere studietider

Politikerne har i årevis forsøgt at få de studerende til at blive hurtigere færdig, men den høje ledighed blandt nyuddannede betyder, at flere studerende udskyder den sidste eksamen. Det vurderer universiteter og professionshøjskoler

SF vil forpligte kommunerne til at tage praktikanter

Regeringspartiet vil øge optaget på de mellemlange uddannelser og forpligte kommunerne til at tage imod flere praktikanter, så der kan blive uddannet flere skolelærere, pædagoger og socialrådgivere

Nyt råd skal sikre viden om uddannelse

Undervisningen i folkeskolen skal baseres på viden og forskning. Derfor har videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen nu nedsat et ph.d.-råd, der skal fordele de øgede bevillinger til uddannelsesforskning

Vi er ikke i krise på Metropol

Hvorfor er ledelse og administration pr. definition problematisk? Undersøgelse på undersøgelse har påvist, at ledelse er afgørende for ydelsernes kvalitet og for at indfri samfundsmæssige målsætninger med uddannelse

Tag ansvar for professionshøjskolerne

UNIVERSITY COLLEGE. Det er formentlig ikke en titel, velfærdsuddannelserne, som med loven om professionshøjskoler blev fusioneret i 2007, selv har fundet på. Det er derimod en rigtig skrivebordstitel, som man kan grine af, hvis ikke lige det var, fordi den politiske ambition om at samle de store velfærdsprofessioner (lærer, sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver) faktisk var at udvikle den offentlige sektor gennem mere vidensbaserede professionsuddannelser.

Sider

Mest læste

  1. De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt
  2. Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
  3. Hvis flere skal vælge læreruddannelsen, skal der mindre styring og kontrol i skolerne og en bedre læreruddannelse til
  4. Hvorfor er ledelse og administration pr. definition problematisk? Undersøgelse på undersøgelse har påvist, at ledelse er afgørende for ydelsernes kvalitet og for at indfri samfundsmæssige målsætninger med uddannelse
  5. På professionshøjskolerne er der ingen forskningsbevillinger. Pengene til at udføre professionsforskning skal hentes ud fra de ordinære uddannelsestaxametre
  6. Aarhus Universitet bliver beskyldt for at trumfe ny lærerbachelor igennem uden at tage lærerseminarierne med på råd. Uddannelsen forsøges nu stoppet