Emne

professionshøjskoler

Betalingsstuderende dominerer på velfærdsuddannelser

De betalende kursister overgår antallet af ordinære studerende på flere professionshøjskoler. De studerende er bekymrede for udviklingen, mens uddannelsesekspert og rektor mener, de betalingsstuderende giver en vigtig kontakt med omverdenen

Kriseramt skole tager fire mio. fra uddannelse

Udgifterne til ledelse og administration på professionshøjskolen Metropol er vokset siden 2008. Samtidig er der sparet fire mio. kr. på undervisning. Lærere og stude-rende er kritiske, men rektor maner til besindelse

Velfærdsuddannelser skal spare trods overskud

Siden velfærdsuddannelserne blev lagt sammen på professionshøjskolerne har skolerne kæmpet med underskud. I år har flere af professionshøjskolerne overskud på driften, men ikke desto mindre er der udsigt til nedskæringer

Vi tager talent alvorligt

Kritikerne rammer skævt, når de påstår, at regeringens talentstrategi kun kommer de mest talentfulde elever til gavn. En styrket talentindsats er også et løft i bredden, for talent smitter. En dygtig elev trækker sine kammerater med op, og det bidrager til fællesskabet

Vi skal ikke uddanne små velfærdssoldater

Læreruddannelsen er ved at miste kontakten til de pædagogiske traditioner, som Europa og Danmark er gjort af

Bryd universiteternes monopol – og styrk mellemlange uddannelser

På uddannelsesområdet har alle oprustninger været sat ind på det højeste niveau, universitetet. Den simple løsning er opbygningen af akademiske uddannelser på professionshøjskolerne, der styrkes på den måde og udvikler pensum i et bindende samarbejde med universiteterne

Studerende frygter for forringelser

52.000 unge er blevet optaget på en videregående uddannelse. Det er 5.700 flere end sidste år, og det risikerer at føre til dårligere undervisning, advarer de studerende

Rigtig diagnose - forkert medicin

Regeringens rejsehold - udi folkeskolens fremtid - foreslår, at der etableres et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling. Problemet er, at et sektorforskningsinstitut medfører risiko for, at afstanden mellem forskningen og professionshøjskolerne bliver endnu større, skriver to rektorer

En tilståelsessag i skolepolitikken?

Jeg kunne aldrig drømme om at sætte mine børn i den københavnske folkeskole,« skrev Søren Pind på en facebookopdatering i den forløbne uge, hvor Socialdemokratiets top stod anklaget for dobbeltmoral i forhold til den fælles folkeskole

Hvornår ligestilles professionshøjskolerne?

Uddannelserne til de professioner, der varetager centrale opgaver i forhold til den offentlige sektors udvikling og befolkningens velfærd, har ingen muligheder for systematisk at skabe en forskningsplatform

Sider

Mest læste

  1. De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt
  2. Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
  3. Hvis flere skal vælge læreruddannelsen, skal der mindre styring og kontrol i skolerne og en bedre læreruddannelse til
  4. Hvorfor er ledelse og administration pr. definition problematisk? Undersøgelse på undersøgelse har påvist, at ledelse er afgørende for ydelsernes kvalitet og for at indfri samfundsmæssige målsætninger med uddannelse
  5. På professionshøjskolerne er der ingen forskningsbevillinger. Pengene til at udføre professionsforskning skal hentes ud fra de ordinære uddannelsestaxametre
  6. Aarhus Universitet bliver beskyldt for at trumfe ny lærerbachelor igennem uden at tage lærerseminarierne med på råd. Uddannelsen forsøges nu stoppet