Emne

professionshøjskoler

Vor tids tavse idékamp

Aarhus Universitet præsenterede i 2008 et forslag til en forskningsbaseret læreruddannelse. Det blev politisk skudt ned efter en del hurlumhej. Sådan gik det også, da Danmarks Lærerforening i dette efterår præsenterede en skitse til en femårig læreruddannelse. Skal lærerne være akademikere? Skal sygeplejerskerne, som tidligere er blevet skoset for at læse Foucault? Er velfærdsstatens fronttropper på vej på universitetet?

Professionshøjskoler risikerer at lukke nye videnscentre

Universiteterne render med broderparten af milliarderne til uddannelse, og det er landets professionshøjskoler, kommuner, regioner og de offentligt ansatte så utilfredse med, at de har henvendt sig til finans- og undervisningsministeren

Respekt Zone

Når de faglige organisationer og Personalestyrelsen efter ti år ikke har formået at få forhandlet sig frem til, at de sundhedsfaglige kandidater kan få løn som fortjent, så virker det unægteligt som mangel på respekt for deres evner

Fremtidens velfærdsløft

For nylig indløb ansøgningerne til kvote 2-optaget på de videregående uddannelser

Er dansk reelt et truet sprog?

Engelsk styrkes på bekostning af andre europæiske fremmedsprog, både som studier og som arbejdssprog. Der er også tendens til, at dansk styrkes til fordel for de minoritetssprog mange taler herhjemme. Samtidig klager EU-tolke over, at de ikke bruges nok til at tolke til dansk

Kritik - eller brok

Venter man på tilbagekomsten af de uddannelsesmæssige naturparker, hvor tilliden var blind, venter man formentligt på den forkerte perron

Er optagelseskrakket en enlig svale?

Når Helge Sander udtaler, at de lave optagelsestal er en 'enlig svale' er i bedste fald udtryk for arrogance og i værste fald for manglende dømmekraft

Fremtidens universitet er bedre

Påstanden er af og til, at universiteterne får færre penge end tidligere. På finansloven kan alle se, at bevillingerne vokser. Alene til forskningsområdet vokser det fra små 13 mia. kr. i 2006 til 18 mia. kr. i 2010. Universiteterne er mere end nogensinde afgørende for samfundets fremtid. Derfor skal vi have flere børn af ikke-boglige på universitetet, og flere på udlandsstipendiater for at kunne klare os i globaliseringen

Professionshøjskolerforringer uddannelserne

De pædagogstuderende kritiserer de nye professionshøjskoler for forringe uddannelsernes kvalitet

Professionshøjskolerforringer uddannelserne

De pædagogstuderende kritiserer de nye professions-højskoler for forringe uddannelsernes kvalitet. De nye professionshøjskoler, der åbnede 1. januar, er en fusion imellem en lang række mellemlange videregående uddannelser til f...

Sider

Mest læste

  1. De nye universiteter kan fremdyrke og vedgå forskelle, som med udvandingen af universitetsbegrebet var ved at gå tabt
  2. Fra 2019 vil universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier få penge efter kvalitet, studietid og ledighed blandt de færdiguddannede. Selvom størstedelen af bevillingerne stadig vil være baseret på studieaktivitet, ser uddannelsesinstitutionerne det nye bevillingssystem som mere uforudsigeligt og bureaukratisk
  3. Hvis flere skal vælge læreruddannelsen, skal der mindre styring og kontrol i skolerne og en bedre læreruddannelse til
  4. Hvorfor er ledelse og administration pr. definition problematisk? Undersøgelse på undersøgelse har påvist, at ledelse er afgørende for ydelsernes kvalitet og for at indfri samfundsmæssige målsætninger med uddannelse
  5. På professionshøjskolerne er der ingen forskningsbevillinger. Pengene til at udføre professionsforskning skal hentes ud fra de ordinære uddannelsestaxametre
  6. Aarhus Universitet bliver beskyldt for at trumfe ny lærerbachelor igennem uden at tage lærerseminarierne med på råd. Uddannelsen forsøges nu stoppet