Emne

psykiatriske diagnoser

For at hjælpe børn med diagnoser videre i livet må vi møde dem med håb – ikke afmagt

Alt for mange lys slukkes hos børn og familier i mødet med den moderne psykiatri, og det skal laves om. For vi bør tro meget mere på, at de børn og unge, som diagnosticeres med psykiske lidelser, i fremtiden kan blive til noget, skriver psykolog Christian Barckmann i dette debatindlæg

Mette Wolfram var på vej ud af psykiatrien. Så kom corona og slog hende et skridt tilbage

En del psykiatriske patienter har fået det værre under coronakrisen, fordi de ikke har kunnet få den nødvendige hjælp eller har holdt sig hjemme. Fraværet af sociale møder kan have været en lettelse for nogle grupper, men situationen har især skadet patienter med svære diagnoser, vurderer fagfolk

Jeg blev stemplet som svag anorektiker, men jeg er en stærk overlever

Som 14-årig udviklede jeg anoreksi som følge af et overgreb. Ligesom mange andre fik jeg aldrig behandling for mit kerneproblem, men kun mine symptomer. Systemet så ikke, at jeg reagerede normalt på den enorme usynlige byrde, jeg bar på, skriver billedkunstner Kamilla Herskind i dette debatindlæg

Giv børn med usynlige handicap en nøglesnor på, så deres klassekammerater kan tage hensyn

Mere end hvert syvende barn under 18 år har en psykiatrisk diagnose. Det skal vi turde tale om og skilte mere med. Det vil bidrage til, at børn og unge føler sig mindre ensomme, og så vil det gøre psykiatriske diagnoser til en naturlig del af hverdagen, skriver lærer Søs Prehn i dette debatindlæg
Sara slutter fred med fremtiden

Jeg vil prøve at forstå, hvorfor min generation er blevet mere psykisk sårbar

Diagnoser og psykiatri er blevet en stor del af fortællingen om Sara Merings generation. Hun forsøger at finde en måde, vi kan give sårbarheden plads og form på

Linda Boström Knausgård er lige så afmægtig som Amalie Skrams Else Kant

Man læser og læser, og man lider, bliver rasende og rystet, når man læser Amalie Skram og Linda Boström Knausgårds bøger om psykiatriske indlæggelser

Vi skal væk fra den opfattelse, at kun børn uden diagnoser kan være lykkelige

Automatreaktionen er ofte at begræde det stigende antal psykiatriske diagnoser. Men flere børn med diagnoser er ikke entydigt negativt, for diagnosen er for mange en nøgle til den hjælp og forståelse, de har brug for, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg

10’ernes ’antidiagnoselitteratur’ udfordrer vores fejlagtige opfattelse af psykisk sygdom

Asger Schnack kritiserer forlagsbranchen for at fremelske privatisme og ’diagnoselitteratur’. Men ved at løfte erfaringerne ud over det private erobrer de bedste af 10’ernes forfatterskaber lidelsens position tilbage fra ’diagnosen’ som en krænkelses- og offerposition og bliver på den måde faktisk en ’antidiagnoselitteratur’, mener to speciallæger i psykiatri i dette debatindlæg

I retten: »Jeg var bange for, at min mor var sur på mig«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilskuerpladserne i retslokalet. I Københavns Byret, sal 38, er L tiltalt for at have truet med at slå receptionisten på sin mors arbejde ihjel

Jeg skulle begå en forbrydelse, før psykiatrien tog min sygdom alvorligt

I 24 år har jeg været patient i et psykiatrisk system, der ikke tog min psykiske sygdom alvorligt. Jeg endte med at begå en forbrydelse, og først da gav systemet mig den hjælp, jeg havde brug for, skriver Trine Petersen i dette debatindlæg

Sider

Mest læste

  1. Alt for mange lys slukkes hos børn og familier i mødet med den moderne psykiatri, og det skal laves om. For vi bør tro meget mere på, at de børn og unge, som diagnosticeres med psykiske lidelser, i fremtiden kan blive til noget, skriver psykolog Christian Barckmann i dette debatindlæg
  2. Den berømte amerikanske psykiater Allen Frances udgav i efteråret bogen ’Twilight of American Sanity’. Den har nedtonet debatten i USA om, hvorvidt Donald Trump lider af en psykisk sygdom. Langt vigtigere er det nemlig at se den underliggende folkesygdom i øjnene, som Trump er et symptom på, mener psykiateren. Information har mødt ham i Berlin
  3. Psykiatere fra blandt andet Yale og Harvard advarer i en ny bog den amerikanske befolkning mod Donald Trump, som ifølge dem er mentalt ustabil og uegnet til at sidde i præsidentembedet. Men kan det lade sig gøre at vurdere Trump uden at have undersøgt ham – og er det etisk forsvarligt? Ifølge psykiaterne er det deres »pligt at advare«. Psykiatriforeninger i både USA og Danmark tager afstand
  4. En del psykiatriske patienter har fået det værre under coronakrisen, fordi de ikke har kunnet få den nødvendige hjælp eller har holdt sig hjemme. Fraværet af sociale møder kan have været en lettelse for nogle grupper, men situationen har især skadet patienter med svære diagnoser, vurderer fagfolk
  5. Vi har længe behandlet børn og unges ADHD med medicin. Men nyere undersøgelser viser, at medicinen helt eller delvist kan undværes, hvis man sætter ind med helhedsorienterede sociale indsatser i stedet, skriver børnelæge Jens Kruse i dette debatindlæg
  6. Psykiatrien har primært en individbaseret forståelse. Men der er brug for, at den hæver blikket og ser på kollektivets psyke. Hvilke patologiske træk findes i kulturen og fællesskabet? På den måde kan vi bedre forstå fænomener som Trump
  7. Jeg er anorektiker, helt bestemt, men jeg er ikke et ubevidst offer for en irrationel psykisk lidelse. Tværtimod. Jeg performer rationelt og korrekt den vestlige verdens sundhedsidealer
  8. Når man får et barn med en diagnose, føles det, som om pilen peger direkte tilbage på ens egne måske fejlbehæftede gener. Ligger der noget og lurer hos mig eller min kæreste, som aldrig er blevet identificeret, og som vi skulle have tænkt over, før vi fik barn?