Emne

psykiatriske diagnoser

Anmeldelse
13. marts 2020

Linda Boström Knausgård er lige så afmægtig som Amalie Skrams Else Kant

Man læser og læser, og man lider, bliver rasende og rystet, når man læser Amalie Skram og Linda Boström Knausgårds bøger om psykiatriske indlæggelser
Klumme
28. februar 2020

Vi skal væk fra den opfattelse, at kun børn uden diagnoser kan være lykkelige

Automatreaktionen er ofte at begræde det stigende antal psykiatriske diagnoser. Men flere børn med diagnoser er ikke entydigt negativt, for diagnosen er for mange en nøgle til den hjælp og forståelse, de har brug for, skriver debatredaktør Gry Inger Reiter i dette debatindlæg
22.000 børn og unge under 18 år er diagnosticeret med adhd. Det er 6.000 flere end i 2012.
Kommentar
13. december 2019

10’ernes ’antidiagnoselitteratur’ udfordrer vores fejlagtige opfattelse af psykisk sygdom

Asger Schnack kritiserer forlagsbranchen for at fremelske privatisme og ’diagnoselitteratur’. Men ved at løfte erfaringerne ud over det private erobrer de bedste af 10’ernes forfatterskaber lidelsens position tilbage fra ’diagnosen’ som en krænkelses- og offerposition og bliver på den måde faktisk en ’antidiagnoselitteratur’, mener to speciallæger i psykiatri i dette debatindlæg
Asger Schnacks opslag om ’diagnoselitteratur’ afstedkom en storm af kommentarer og viser, at temaet optager mange på den litterære scene, skriver Birgit Bundesen og Bent Rosenbaum som er speciallæger i psykiatri.
Feature
30. november 2019

I retten: »Jeg var bange for, at min mor var sur på mig«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilskuerpladserne i retslokalet. I Københavns Byret, sal 38, er L tiltalt for at have truet med at slå receptionisten på sin mors arbejde ihjel
Tiltalte forklarer, at han havde det rigtigt dårligt den dag. Hans nye piller havde ikke virket.
Kronik
17. oktober 2019

Jeg skulle begå en forbrydelse, før psykiatrien tog min sygdom alvorligt

I 24 år har jeg været patient i et psykiatrisk system, der ikke tog min psykiske sygdom alvorligt. Jeg endte med at begå en forbrydelse, og først da gav systemet mig den hjælp, jeg havde brug for, skriver Trine Petersen i dette debatindlæg
Trine Petersen har borderline og har været indlagt i mange år. Da hun i 2012 havde udsigt til at blive udskrevet, satte hun ild til et håndklæde og en madras. Hun havde indset, at det at 'lege med ilden' var den eneste måde, hun kunne få hjælp af systemet på. 
Leder
5. oktober 2019

Når regeringen forbigår psykiatrien, svigter den en af de samfundsgrupper, som har allermest brug for hjælp

Selvfølgelig kan ét finanslovsforslag ikke rette op på de massive udfordringer, der har hobet sig op i psykiatrien over årtier. Men når regeringen ikke engang forsøger med en enkelt krone, er det et massivt svigt af en af de samfundsgrupper, der har størst behov for en politisk håndsrækning
Socialdemokratiet præsenterede i forårets valgkamp en tiårsplan, der skulle sætte psykiatrien på finansloven. Men da Socialdemokraternes bud på en finanslov blev fremlagt i onsdags, var der ikke en eneste ekstra krone afsat til psykiatrien. 
Kronik
26. august 2019

Børn med ADHD har mere gavn af at lære at håndtere deres symptomer end af medicin

Vi har længe behandlet børn og unges ADHD med medicin. Men nyere undersøgelser viser, at medicinen helt eller delvist kan undværes, hvis man sætter ind med helhedsorienterede sociale indsatser i stedet, skriver børnelæge Jens Kruse i dette debatindlæg
Mange læger og psykiatere har tidligere fremhævet evidens for virkningen af medicinsk behandling af ADHD. Men efterhånden er det blevet tydeligere, at resultaterne af behandlingen er usikre, skriver dagens kronikør.
Kronik
27. februar 2019

Ja, jeg er skizofren, men jeg opfører mig altså ikke som Jack Nicholson i Ondskabens Hotel

Mange forbinder skizofreni med sindssyge filmkarakterer og utilregnelige, farlige individer. Det er ikke så mærkeligt, når samfundet har så enorm berøringsangst for at tale åbent om psykisk sygdom. Vi er nødt til at bryde med forventningen om det perfekte menneske
Lucas Harder Anderschou
Klumme
10. januar 2019

Før ekskluderede vi diagnosebørn, nu ekskluderer vi deres lærere

Velfærdsstatens frontsoldater skal løse uløselige dilemmaer. Som at inkludere diagnosebørn, mens forældrekrav om andre elevers ve og vel og høj faglighed presser i den anden retning. Oven i hatten kommer vold og trusler om vold. Den slags dobbeltpres må også gøre andre offentligt ansatte syge
Kommentar
7. januar 2019

Folk, der kommer sig efter psykiske lidelser, skal have ret til at blive erklæret raske

Der er en fejlagtig antagelse om, at en psykisk diagnose pr. definition er kronisk. Derfor oplever nogle, at deres diagnoser forfølger dem og koster dem job- og uddannelsesmuligheder

Sider

  • Kronik
    20. januar 2022

    Drop det psykiatriske system, som vi kender det, og start forfra med fokus på psykisk sundhed

    Man har fra politisk side valgt at strukturere psykiatrien på en måde, der kun kan skabe problemer. Det er ikke nok at tænke psykisk sundhed som et lægefagligt speciale, i stedet skal det offentlige se på hele det liv, som mennesker med psykiske problemer lever, skriver psykolog Oliver Adams i denne kronik
    Når de fysiske rammer ikke er i orden, medarbejdernes psykiske arbejdsmiljø er for dårligt, og tiden til dialog med den enkelte patient er i bund, så er det ikke mærkeligt, at det halter med at begrænse tvangen i psykiatrien, skriver Oliver Adams
  • Kommentar
    5. januar 2022

    I stedet for at tænke i psykiatriske diagnoser og medicin, skal vi se på børns miljø

    I stedet for at tænke i, hvilke diagnoser børn skal have, bør man lave en grundig afklaring af grundene til børns vanskeligheder. For diagnoserne ændrer ikke adfærden, men navngiver den, og medicinen helbreder ikke, men mildner symptomerne, skriver børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg
    De psykiatriske diagnoser, som børn udstyrres med, ændrer ikke adfærd, men giver den blot navne, mener børnepsykolog Lars Rasborg i dette debatindlæg.
  • Kronik
    27. november 2021

    Diagnosetrangen i psykiatrien ødelægger muligheden for at hjælpe dem, der lider

    Systemet har travlt med at give diagnoser til mennesker i dyb psykisk smerte og udskrive medicin, men det er ikke den bedste hjælp. Vi bør i stedet se psykisk smerte i lyset af det liv, som den lidende har levet og lever – og udvikle et diagnosefrit system, skriver psykolog Jonas Vennike Ditlevsen i denne kronik
    Systemet har travlt med at give diagnoser til mennesker i dyb psykisk smerte og udskrive medicin, men det er ikke den bedste hjælp. Vi bør i stedet se psykisk smerte i lyset af det liv, som den lidende har levet og lever – og udvikle et diagnosefrit system, skriver psykolog Jonas Vennike Ditlevsen i denne kronik
  • Interview
    14. januar 2022

    Professor: Ny tiårsplan kan give psykiatrien et tiltrængt løft

    Selv om næsten halvdelen af alle danskere udvikler en psykisk lidelse i løbet af deres liv, har psykiatrien været underprioriteret i årtier. Med en ny tiårsplan vil Sundhedsstyrelsen vende udviklingen, og psykiatriprofessor Poul Videbech håber, at psykiatrien endelig vil blive prioriteret
    »Det springende punkt bliver, hvordan det bliver modtaget af politikerne. Vil de plukke enkelte ting ud og ignorere resten, eller er de villige til at afsætte de store summer, der er brug for? Vi har en psykiatri i knæ med flere patienter og færre ressourcer og personalemangel,« siger Poul Videbech.
  • Kronik
    3. januar 2022

    Psykiatrien skal ikke afskaffe diagnoser og medicin, men betragte alle årsagerne til lidelser

    Psykiatrien har ikke brug for, at vi kasserer diagnoser og psykofarmaka, som nogle kritikere foreslår. I stedet bør vi have blik for, hvordan genetiske, kulturelle og socio-psykologiske årsager spiller sammen i forklaringer på psykiske lidelser, skriver plejer og bestyrelsesmedlem i Psykiatri-Listen Colin Bradley i denne kronik
    Mistanken om en fælles bagvedliggende årsag bag psykiske sygdomme har længe ulmet blandt psykologer og psykiatere, der peger på blandt andet geners betydning. På billedet er en ansat i psykiatrien.
  • Kronik
    22. november 2021

    Systemets svar på mine senfølger af seksuelle overgreb var medicin i bunkevis

    Jeg tog antipsykotisk medicin, men jeg har aldrig nogensinde været psykotisk. Jeg lider af senfølger efter overgreb, men er udelukkende blevet tilbudt alskens psykofarmaka. Hvorfor ser man ikke på årsagen til mine psykiske problemer i stedet for at udskrive medicin, skriver Pernille Søndergård Frandsen i dette debatindlæg
    Det er tankevækkende, at jeg har overlevet overgreb og andre voldsomme traumer gennem livet, men aldrig har tænkt på mig selv som syg, før jeg stiftede bekendtskab med psykiatrien, skriver Pernille Søndergård Frandsen i denne kronik.
  • Kommentar
    7. december 2021

    Vi skal hjælpe børn og unge, inden de opfylder kriterierne for en psykiatrisk diagnose

    Der er en markant stigning i antallet af børn og unge, som lider og skal have hjælp. Men skal de alle have en psykiatrisk diagnose? Med de rammer, som vi giver vores børn og unge, er vi i gang med at masseproducere kommende psykiatribrugere, skriver tidligere pædagog i ungdomspsykiatrien Sanne Lundhede Poulsen i dette debatindlæg
    Det er, som om udredningsgarantien tager mere sigte på at nå frem til en diagnose end på at hjælpe barnet eller den unge med sine problemer, skriver Sanne Lundhede Poulsen.
  • Kronik
    11. maj 2016

    Jeg er ikke ’dopet til ukendelighed’

    Jeg er mig, og det er jeg hele tiden, men med medicinen kan jeg bedre overskue verden. Og så gider jeg ikke høre på snakken om, at alle os med ADHD er stakkels kreative individer, som samfundet med vold og magt og Ritalin tvinger ned i små snævre kasser
    Jeg er mig, og det er jeg hele tiden, men med medicinen kan jeg bedre overskue verden. Og så gider jeg ikke høre på snakken om, at alle os med ADHD er stakkels kreative individer, som samfundet med vold og magt og Ritalin tvinger ned i små snævre kasser