Emne

psykiatriske diagnoser

Artikler
Kronik
4. november 2017

Når diagnoser bliver værktøj for økonomer og jurister, øges risikoen for magtmisbrug

Så længe psykiatriske diagnoser kun blev brugt til kommunikation mellem sundhedsfaglige behandlere, der forstod principperne bag, hjalp de med at skabe klarhed. Men da alle mulige andre faggrupper begyndte at bruge dem som udtryk for sandheden, blev de et magtmiddel
‘Misbrug af diagnoserne medfører, at patienterne fastholdes i psykisk lidelse. Selv om der er kommet større åbenhed om psykiske lidelser, trækker det i modsat retning, og får mange til at afholde sig fra at bede om hjælp hos lægen af frygt for stigmatisering,’ skriver dagens kronikør.
Kronik
2. november 2017

Sørg på din egen måde, men pas på, at du ikke gør det forkert

Sorg er blevet noget, vi taler om. Stadig flere sorggrupper opstår, ligesom bøger og teater debatterer sorg. Men det betyder samtidig, at der opstår nye normer for, hvordan man sørger passende, sundt og naturligt
Sorg er blevet noget, vi taler om. Stadig flere sorggrupper opstår, ligesom bøger og teater debatterer sorg. Men det betyder samtidig, at der opstår nye normer for, hvordan man sørger passende, sundt og naturligt
Læserbrev
10. juli 2017
Klumme
20. juni 2017

En dag bliver ’religiøs’ en diagnose

Vi taler om og til de religiøse, som om de var sindssyge. Selv Kierkegaard beskrev det religiøse som en slags afsindighed. Så vi kan lige så godt begynde at tale om den dag, hvor vi gør ’religiøs’ til en diagnose. Måske er det i virkeligheden bedst for alle
Kronik
6. marts 2017

Jeg gik fra at være Sofie til at være patient

Hvis vi skal blive bedre til at få et fælles sprog, der ikke er diagnosepræget, må vi udbygge vores forståelse af, hvilke følelser vi rummer som mennesker. Angst er ikke bare en sygdom. Sorg er ikke noget, man kommer over. Men man lærer at leve med den
Mennesket har brug for at blive forstået. Vi har brug for et fælles sprog til at tale om alt dét, et menneske rummer. Vi rummer nemlig også skam, skyld, forladthed, ensomhed, usikkerhed, angst, tristesse, meningsløshed. Begreber, vi ikke er gode til at tale åbent om, medmindre vi kan sætte en diagnose på samtidig. Det er synd at gøre så alment menneskelige følelser til sygdomssymptomer, mener kronikøren Sofie Traulsen. Arkivfoto.
Kronik
2. december 2016

Jeg er omvandrende ekstrem korrekthed

Jeg er anorektiker, helt bestemt, men jeg er ikke et ubevidst offer for en irrationel psykisk lidelse. Tværtimod. Jeg performer rationelt og korrekt den vestlige verdens sundhedsidealer
’Jeg er ikke ramt af anoreksi, som man rammes af kræft. Jeg indtager aktivt en position, som jeg dedikeret performer med al den skam, stolthed og ulykke, der følger med,’ skriver dagens kronikør.
Læserbrev
20. oktober 2016
Kronik
26. september 2016

’Hvordan ville I have det, hvis I så en hånd komme op ad gulvet?’

Sådan spørger min 10-årige søn, August, ofte. Han har diagnosen paranoid skizofreni. På hans værelse ligger en mand uden arme og ben, nogle dage er der to af August, der taler med forskellige stemmer. Men ingen lytter til ham for at forstå. Alle har for travlt med at dømme og belære – ham og os
Sådan spørger min 10-årige søn, August, ofte. Han har diagnosen paranoid skizofreni. På hans værelse ligger en mand uden arme og ben, nogle dage er der to af August, der taler med forskellige stemmer. Men ingen lytter til ham for at forstå. Alle har for travlt med at dømme og belære – ham og os
Baggrund
15. september 2016

Er længslen efter diagnoserne et hul, man ikke kan sætte en prop i?

Forklaringen på hvorfor antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling er steget eksplosivt afhænger af, om man spørger sociologer, læger eller forældre og lærere. Mens sociologerne taler om sygdom i kulturen, håber lægerne, at de har knækket kurven. Information giver et overblik
Forklaringen på hvorfor antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling er steget eksplosivt afhænger af, om man spørger sociologer, læger eller forældre og lærere. Mens sociologerne taler om sygdom i kulturen, håber lægerne, at de har knækket kurven. Information giver et overblik
Interview
15. september 2016

’Vi mødte ingen uvenlige mennesker i børnepsykiatrien. De havde bare ikke tid til at se Emma’

Efter seks uger med forkerte tests og stressede psykologer afbrød familien til 9-årige Emma hendes forløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Kort efter diagnosticerede en privatpraktiserende psykiater hendes autisme. ’Vi er bekymrede for de familier, der ikke er så ressourcestærke som vores,’ siger familien
Efter seks uger med forkerte tests og stressede psykologer afbrød familien til 9-årige Emma hendes forløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Kort efter diagnosticerede en privatpraktiserende psykiater hendes autisme. ’Vi er bekymrede for de familier, der ikke er så ressourcestærke som vores,’ siger familien

Sider