Emne

psykologi

Et liv er forbi: Kirsten Mandøe var eminent på tomandshånd

Man siger om psykologer, at de vælger deres fag for at forløse egne traumer. For Kirsten Mandøes vedkommende var det rigtigt. Som psykolog hjalp hun mange, og til sidst frisatte hun også sig selv

Svend Brinkmann: Det 21. århundrede er angst, introvert og går for meget til fitness

Og selv om det kan være OK at være introvert, er der også områder, hvor der er brug for en mere udadvendt tilgang til tingene. F.eks. klimaet

Urovækkende hjernevaskdrama med Julia Roberts

Fiktionspodcasten ’Homecoming’ er blevet genindspillet som en tv-serie, der i lige så høj grad som forlægget leger med sit medie. Julia Roberts spiller psykologen, der prøver at undslippe sin fortid som daglig leder af et suspekt resocialiseringscenter for hjemvendte soldater

Center for Vild Analyse: Det ubevidstes strejke

Hvilken overenskomst skal vi lave med det ubevidste?

Ny bog af Svend Brinkmann: Sorg er kærlighedens pris

Sorgen som en af de fundamentale menneskelige følelser – som nøglen, der kan låse op for det menneskelige sind, er hovedemnet for psykologen Svend Brinkmanns nye bog. Brinkmann er berømt for sin nej-hat, men viser sig her først og fremmest som en blændende vidensformidler, der doserer sit stof godt og fastholder et kritisk fokus

Baglæns brutalitet

En medrivende norsk roman om vold og svigt

Præstationer, sociale kompetencer og stramme kroppe er kapital på selvværdsbørsen

Vi lever i en tid med påfaldende stor opmærksomhed på, hvem vi er. I et samfund, hvor alt flyder, er jagten på identitet en krævende øvelse for mange

Svend Brinkmann: »Vi mangler brede samfundsanalyser, der tør løsrive sig fra forskningsresultater«

Psykologiprofessor Svend Brinkmann har brugt måneder og år på at udgive videnskabelige artikler, som kun få har læst. Det var først, da han kastede sig ud i ’et skørt formeksperiment’, at han fik sit folkelige gennembrud

Du og din partner skal først blive urolige den dag, skænderierne stopper

Mange tror, at kærlighed er bedst, når der er ro, regelmæssighed og harmoni. Men vejen til det liv, vi længes efter, går faktisk gennem din og din partners mest fastlåste konflikter

Peter Elsass gør os klogere på frygt- og angstformer

Ved blandt andet at udlægge sine egne dumheder og fejltagelser gør Peter Elsass sine læsere klogere på menneskets psykolog

Sider

Mest læste

  1. Man siger om psykologer, at de vælger deres fag for at forløse egne traumer. For Kirsten Mandøes vedkommende var det rigtigt. Som psykolog hjalp hun mange, og til sidst frisatte hun også sig selv
  2. Mange tror, at kærlighed er bedst, når der er ro, regelmæssighed og harmoni. Men vejen til det liv, vi længes efter, går faktisk gennem din og din partners mest fastlåste konflikter
  3. Det kan være svært for det moderne menneske at finde et ståsted i en tid, hvor alting er under evig forandring. Sikkert er det dog, at vi ikke finder fodfæstet gennem coaching, selvudvikling og ’mærken efter’, mener psykologiprofessor Svend Brinkmann. Han vil med en ny bog have os til at rette blikket udad frem for indad
  4. Den ideelle verden er god, og i den er alt godt. Sådan vil vi helst have det. Derfor har vi svært ved at forholde os til ondskaben som en del af os selv. Men ifølge filosoffen Peter Kemp fratager vi mennesket dets frihed til at vælge mellem ondt og godt, hvis vi ikke kan acceptere, at vi kan vælge det onde. Information tog med ham på Politimuseet og så på mordvåben fra den omtalte udstilling ’Ondskab’
  5. Jung gør den iagttagelse, at hver enkelt europæer i sin psyke bærer den katastrofe, der finder sted i den ydre virkelighed. Aksel Haaning har i sin nye bog ’Aurora’ været på sporet af en ny forståelse af Jung, der i sin ekstreme kritik af den vestlige mentalitet i høj grad gælder i dag
  6. Drenge er det svage køn i folkeskolesammenlæng. Det skyldes bl.a. biologiske kønsforskelle, fastslås det i den aktuelle skoledebat. Men viden på området er langt fra så solid og entydig, som man skulle tro
  7. Psykiatrien opfatter i stigende grad mental lidelse som hjernefejl, der skal rettes. Resultatet er et menneskesyn, der udstiller nødlidende som syge, og et overforbrug af medicin frem for nærvær og vejledning
  8. 'Minderne har man vel lov at ha'. Dem kan du aldrig, nej aldrig tag''